Carsten Ploug Olsen

Da Zeeta blev gift med Zacq for tredje gang var hun 21. Zeeta læste kunsthistorie og hun var ambitiøs. Hun søgte den brand eller den længsel der tænder kunsten og en måde at veksle ægte kunst til penge. Det hun søgte i kunsten fandt hun på en måde også i Zacq. Men for ham var branden og længslen mere en flugt end en tilnærmelse; en lille gylden og glat indre kugle der først var fortvivlelse og smerte - og senere blev til humor; når han havde det værst lo han - og fik andre til at le. Specielt det kunne Zeeta godt lide. Somme tider begyndte Zacqs indre kugle at løbe for stærkt; så forsvandt han i en stadig hurtigere roterende malstrøm; hans tanker hvirvlede hurtigere og hurtigere for til sidst at blive til en indre sitren og rystelse uden tanker - eller så mange at han ikke kunne skelne dem fra hinanden. Nu - efter sex - sad Zeeta lænet op ad væggen og havde kastet en sort læderjakke med kraftig lynlås over sig som værn mod kulden. Hun røg en smøg og gned sig let på knæet og ins...

Steel var troende og derfor behandlede han sin kone og sine børn som Guds gave til ham personligt. Ikke fordi han havde lyst eller det faldt ham naturligt; men han ville fordi han skulle. Sådan mente han Gud ville have det. Steel havde aldrig rigtig kunnet finde ud af om det lille sølvkors han bar om halsen og alt hvad det betød og som han havde båret i mange år - mest var et smykke eller en byrde. Somme tider følte han det tynge sig til jorden; han gjorde af princip det modsatte af hvad han havde lyst til; sådan mente han Gud ville have det; andre gange løftede det ham op i en verden af frihed og velsignelse. Barbara, hans kone, fornemmede med en kvindes naturlige klarsyn at hun var nummer to efter Gud og et projekt der ikke handlede om hende eller om kærlighed men om ham. Det samme fornemmede børnene og derfor var de lige så ulykkelige som Barbara - og Steel selv. Som enhver for hvem kærligheden er et bud og et princip havde han direkte kurs mod en mur. Og da han mødte de...

Udover gengældelseslovens pædagogiske formål som jeg tidligere har søgt at gøre rede for; at vi rammes af de samme lidelser vi har påført andre i de tilfælde hvor vi ikke formår at angre vores onde gerninger og bede om tilgivelse; ikke for at straffe os men for at vi kan forstå præcis hvad vi har gjort; er der et andet aspekt ved gengældelsesloven som ikke fremgår eksplicit af Vandrer mod Lyset; Nemlig at gengældelsen er personlig. Det vil sige at hvis jeg skylder Bjarne 5 kr så nytter det ikke at jeg giver Matilde 1 000 000 kr. Bjarne skal have sine 5 kr uanset hvor meget jeg så giver andre. Tilsvarende med alle former for skyld eller karma (løgn, vold, bedrageri osv). Derfor har vi ikke et stort regnskab med en bundlinje der enten er i plus eller minus, men et regnskab for alle de mennesker vi enten har gjort ondt eller godt. Dette betyder også at det er meningsløst at hævde at Jesus med sin død på korset og opstandelse har sonet alle menneskers synd; Det enkelte menne...

Ifølge Vandrer mod Lyset har mennesket tre legemer: Et åndeligt, et astralt og et fysisk. Dermed har vi også tre hjerner: En åndelig, en astral og en fysisk. Den åndelige hjerne er center og hjemsted for vores egentlige personlighed, vores bevidste tanker. Den astrale hjerne rummer en del af vores hukommelse og vores drifter og instinkter. Den fysiske hjerne fungerer med et billede som det instrument - fx en violin - som ånden spiller på. Stadig kan vi læse ud af  Vandrer mod Lyset at vi også har tre hjerter (da vi har tre legemer): Et åndeligt, et astralt og et fysisk. Når jeg i det følgende benytter udtrykkene hjerne og hjerte mener jeg den åndelige hjerne og det åndelige hjerte. Når vi mennesker søger bevidst at forstå verden og livet benytter vi i første omgang hjernen. Men udover hjernen bruger vi også hjertet i erkendelsen. Det er det jeg mener når jeg tidligere har nævnt dette med at sætte viden og intelligens i relation til det indre menneske, eller vi kunne kalde...

Nogle har den opfattelse af Gud og Hans Almagt at Han så at sige gør hvad Han vil uden smålig skelen til os mennesker. Men denne opfattelse beror på en misforståelse af Guds magt. Gud tvinger ingen. Gud tvinger os hverken til at bekende os til kristendommen eller islam eller fx til at tro på Vandrer mod Lyset. For kun den viden, det lys og de erfaringer vi selvstændigt gør os, har egentlig indre og evig værdi. Hvis Gud tvang os til en bestemt tro eller til at udføre bestemte handlinger og undlade andre, ville disse værdier ikke i egentlig og virkelig forstand være vores - men Guds. De ville forblive noget udvendigt og ikke en del af vores inderste og dermed uden virkelig værdi. Gud og Hans udsendinge kan pege i en retning - mod Lyset - men vejen må vi selv gå - i frihed.

Af Vandrer mod Lyset fremgår det at ingen nation og intet menneske efter Guds love har ret til at angribe andre nationer eller individer med vold og magt. Men det fremgår også at enhver nation og ethvert menneske har ret til selvforsvar. Denne ret til at forsvare sig selv må vi dog forstå således - hvis Gud er en Lysets og fredens Gud - at ethvert forsvar bør udføres - ikke kun med proportional magt - men med mindst mulig magt. Vi har med andre ord ret til at forsvare os, men kun med en magt der passificerer modparten og med mindst mulig tvang og vold og helst uden at dræbe. Som i så mange andre forhold dømmer Gud mest efter motiv og hensigt med gerninger. Hvis en nation eller et menneske ærligt søger at forsvare sig selv uden at dette ønske forplumres af blind aggression eller hævntørst eller ønsker om først og fremmest at dræbe modparten, er skylden mindre end hvis man forsvarer sig ved at søge at gøre maksimal skade. Denne lovmæssighed bøjes tit - aktuelt i den pågående ...

- Life is what happens to you  While you' re busy making other plans;  John Lennon  Fordi Zeel var så målrettet som han var - og kun sjældent - og da med irritation eller raseri hvis omgivelserne tvang ham til det - veg fra sine planer - var hans kone og børn meget ulykkelige. Det var som havde en ukendt bueskytte ved hans undfangelse spændt en mægtig bue, og ved hans fødsel sendt pilen, Zeel, af sted mod et ukendt mål. Pat, hans kone, tænkte af og til på om hun ikke i virkeligheden havde giftet sig med en robot. Men samtidig var Zeels ekstreme viljestyrke og stålsathed en af de ting, der oprindelig havde tiltrukket hende ved ham. For Zeel var Pat nu mest i vejen. Og derfor så - og følte - Pat sit liv langsomt brænde til aske og til ingenting. Fra at have været et åbent og følsomt menneske - ikke uden humor - blev hun bitter og begyndte - hemmeligt - at hade Zeel. Da Zeel først mødte Denise var han fuldstændig uforberedt. Pilen ramte skiven. Der stod hun på fo...