Carsten Ploug Olsen

(I hereby present an english translation of my latest blogpost. I have made it myself, and I want to apologize in advance for any inaccuracy in the translation) The concept of human development, that humans develop physically and mentally (spiritually) througout their hole lives, and potentially eternally, is no doubt a good, healthy and constructive idea. But if this concept is being combined with a concept of a certain end, a point in life when you imagine to reach perfection, however different this perfection is understood by different people - in a religious framework perhaps even divinity - the concept easily becomes destructive - it may become a concept of death - if in reality life is exactly to develop (eternally) and that perfection is unreachable for humans. In any case we never become like God. If life is to develop, then the concept of the end of development - perfection or the divine - is the quite contrary; that is - death. If this is correct, this concept is a sort...

Tanken om menneskelig udvikling, at mennesket naturligt udvikler sig fysisk og psykisk, åndeligt, gennem hele livet, og potentielt evigt, er uden tvivl en god og sund og konstruktiv idé. Men hvis ideen bliver knyttet sammen med en forestilling om et vist slutpunkt for udviklingen, et punkt hvor man når det perfekte, hvad man så end ligger i dette, og hvilket naturligvis kan være meget forskelligt - i religiøse sammenhænge måske endda det guddommelige - bliver ideen let destruktiv; det bliver til en idé om døden - hvis virkeligheden er, at vi netop udvikler os hele tiden (og evigt) og aldrig når det perfekte og i hvert fald ikke det guddommelige (bliver lig Gud). Hvis livet netop er udvikling, bliver en idé om udviklingens slutning (det perfekte eller guddommelige) til det modsatte - altså døden. Hvis dette er rigtigt er der tale om en art mental korsslutning, der kan skabe ikke så få lidelser for et menneske. Dels vil et menneske, der har denne idé, ideen om at blive eller skulle v...

I Skrig sømmet op på himlen korsfæstet mellem himmel og dyb hænger jeg tynget til jorden Knude jeg straffer mig selv jeg dolker mig selv i ryggen for hvert skridt et ønske om at gøre noget jeg ikke kan leve med og blive til intet Skyen gennemlyse det mørke urolige vand under dig pikken og dit køn hvert ord hver tanke hvert sekund afgørende gud og djævelen svømmer i dette vand i dit hår som skjuler gådens løsning II Knappenåle på gadehjørnet står gud og djævelen og puster balloner op folks egoer jeg drømmer om balloner og knappenåle Stjerner med begge ben solidt plantet i fjerne stjerner er jeg fremmed drømmer om en jord som kan bære os Konstatering når mennesker vil være gud går de i byen med djævelen og fisker sjæle djævelen hvisker: her er al sandhed gå ud i verden og gør alle folkeslag til mine disciple som slangen sagde til ham når mennesker dømmer som gud bliver drømmen om himlen til helvedes realitet Idé om evighed ...

Eksisterer verden? Dette er det ontologiske grundspørgsmål som gør, at indtil det kan besvares, er al anden erkendelse usikker og kan betvivles. Jeg vil her prøve at kaste lys over dette spørgsmål. Jeg vil starte med at undersøge, om noget eksisterer. Nemlig om; 1) Tanken eksisterer 2) Viljen eksisterer 3) Lyset eksisterer 4) Mørket eksisterer Jeg vil anvende den videnskabelige metode og på den måde jeg har gjort det i indlægget "Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)" dvs sikre en uafhængig verifikation af enhver som læser dette. Ad 1) Tankens eksistens har jeg søgt at bevise i det nævnte indlæg og derfor vil jeg ikke gentage det her. Ad 2) Viljens eksistens. Hvis enhver der læser dette kan bekræfte, at han eller hun mindst én gang i sit liv har handlet bevidst og villet, og hvis vi ved en bevidst og villet handling forstår en viljesaktivitet, en vilje, er viljens eksistens bevist i henhold til den videnskabelige metode med kravet om objektiv uafhængig v...

I "Spørgsmål og Svar II" no 64 afhandles det problem, hvordan de ældstes tanke og vilje kunne påvirkes af mørket, det onde, selv om de fra Guds hånd var skabt af rent lys. Det siges, at Gud, da han skabte dem (og alle andre) var nødt til at adskille den tanke og vilje enhver af dem fik tildelt, en tanke og vilje der i Gud oprindeligt var fast sammensmeltet. Dette gjorde Gud for at aktivere den latente, uvirksomme indsugningsevne (gjort uvirksom da Urtanken og Urviljen smeltede sammen og Gud fremstod som personlighed) for at de ældstes (og alle andres) tilegnelse af lyset og kamp mod og overvindelse af mørket kunne blive selvstændig og reel. Denne adskilte tanke og vilje som enhver har fået tildelt kan betragtes som en åben ringstruktur, som sluttes, lukkes når tanke og vilje smelter sammen ved åndens kulmination. Når ringen er sluttet, når ånden er kulmineret, er ånden men ikke det fysiske og det astrale legeme herunder den fysiske og astrale hjerne beskyttet mod mørket. De...

I en vis forståelse af mennesket forestiller man sig det som en art avanceret maskine bestående udelukkende af fysisk stof. Hvis denne teori er korrekt, må følgen være, at udsat for de og de påvirkninger, fx sociale begivenheder, betragtningen af kunstværker osv må et menneske nødvendigvis tænke og handle sådan og sådan på ganske bestemte måder, der ikke kan være anderledes. Hermed kan det siges, at det syn eller den tanke, der ligger under opfattelsen af mennesket som en (avanceret) maskine (eller et dyr) er, at verden grundlæggende er død. Hvis livet (for mennesker) er at tænke og handle frit eller mere eller mindre frit (idet vi anerkender den betydning ydre påvirkninger og indre impulser kan have på vores tanker og handlinger) er mennesket opfattet som maskine ikke egentlig levende. Men - som allerede antydet - det at mennesket har et valg med hensyn til hvordan det vil handle, at det har en vilje, jeg kan vælge at gøre sådan og sådan, men jeg kan også lade være gør, at mennesk...

Begær kan - selv om mange nok vil sige det modsatte - opfattes som en form for mørke, det onde ud fra den tanke, at begær i sin grundnatur er at ville bemægtige sig noget med magt uden hensyn til andet end sig selv. Hvis et begær er rettet mod en person opstår det vi kalder forelskelse. Begæret kan da både være fokuseret på selve personen eller være fx seksuelt. Og derfor er forelskelse en form for mørke. Hvis dette er rigtigt og man samtidig accepterer tanken om mørkets, det ondes dualitet, som jeg har skrevet om mange gange, kan man søge efter forelskelsens modsætning, idet vi opfatter forelskelse som den ene side, den "lyse" af et bestemt mørke. Dets sorte side finder jeg i begrebet had - og det opfatter jeg som forklaringen på det mundheld der siger, at der ikke er langt fra kærlighed til had. Jo, det er der, for kærlighed og forelskelse er to forskellige ting, det ene, kærlighed hører til lyset, den er dets essens, og det ville være sandt, hvis man sagde, at der ikke...