Gå videre til hovedindholdet

Gud Herren - den eneste retmæssige Herre over liv og død

I vores verden forekommer mord, krig og selvmord ofte, alt for ofte.

Nogle tager liv i affekt, nogle efter omhyggelig planlægning, nogle sender tusinder i krig hvor mange dør, andre tager liv af politiske eller religiøse grunde, nogle får, støtter eller udfører provokeret abort.

Alle skal vide, at Gud er den eneste retmæssige Herre over liv og død, og alle liv der tages - af hvilken grund det end måtte være - skal af den grund gives tilbage til Herren.

 Dette gælder både for stater, religiøse samfund, politiske organisationer og enkeltpersoner.

Alle skal vide, at det enhver gør mod andre - godt eller ondt - gør vi samtidig mod os selv (karma- og gengældelsesloven, som vi sår skal vi høste).

 Derfor bør alle - stater, religiøse, politiske og andre samfund, samt enkeltpersoner - betænke sig meget, før man begår den største og værste af alle forbrydelser - at tage liv (også sit eget).

Alt der tages skal gives tilbage med renter og rentes renter.

 Måske tænker nogle: Sikken en nar, han er jo gal, hvor ved han det fra? Dette er opspind, det gælder i hvert fald ikke for os, vores sag er retfærdig!

Men jeg siger: Betænk jer meget, I der går i mordplaner eller er statsoverhoveder eller lovgivere og tror jer herrer over liv og død, og som enten er skyldige eller medskyldige i andres død ved dødsstraf eller som krigsherrer ved enten at støtte barbariske straffe eller krigsførsel, opretholde barbariske skikke eller ved at gå forrest i barbariet som statsoverhoveder eller lovgivere!

 Betænk jer meget!

Det vil blive vanskeligt for jer at afvaske syndens smuds fra jeres ånd, og det vil tage lang tid og koste mange lidelser. I vil få mange og tunge liv, hvor I skal give det tilbage, I har taget.

De hvis liv I tager vil få fratrukket gæld i deres karmiske regnskab ved deres uretmæssige død, I vil få lagt til gælden.

Derfor er I de sande ynkværdige, selv om I tror jer magtfulde og retmæssige herrer.

Hvis I har en Gud, så spørg Ham, om ikke dette er sandheden.

Hvis I ingen har, så spørg jeres samvittighed til råds.

Til alle:

Betænk jer meget før I tager liv. Betænk jer meget, ikke for min skyld, ikke for Guds skyld, men for jeres egen!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere