Hvis mennesket principielt er frit flyder en række konsekvenser heraf:
Så er alle mennesker frie; det er ikke sådan at syrere er født ufrie, amerikanere og europæere frie, singalesere ufrie osv. Det gælder så som en universel sandhed, at alle mennesker er frie.
Nu kan vi være frie i et vist omfang og begrænsede i en anden forstand. Vi er ikke frie til at flyve som fugle eller rejse ved tankens kraft, løbe med lydens hastighed og mange andre ting, som nogle måske ønsker men ikke kan.
Men med hensyn til valget mellem godt og ondt; eller i politisk sammenhæng mellem ret og uret; er vi frie. Vores domsvæsen og domslogik bygger i hvert fald på denne tanke, da det ikke giver mening at dømme nogen hvis ikke vi har frihed til at følge eller bryde loven.
Hvis vi altså antager frihed som en grundegenskab ved mennesket, så følger endvidere, at enhver regering der regerer ved tvang, handler mod menneskets grundlæggende natur, og i den forstand er illegitim.
Hvorimod en regering eller udøvende magt, der ikke udstrækker sin magtudøvelse videre end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver lov som er vedtaget af den lovgivende magt, er legitim.
Dette gælder universelt som følge af menneskets principielle og universelle frihed.
Dermed er enhver krig, enhver tvangslov og ethvert diktatur og andre former for politisk tvang illegitime. Dette følger også af menneskets universelle frihed og selv om visse regeringer og statsmagter skulle praktisere anderledes; for disse regeringer og deres love er ifølge argumentet illegitime.
En magthaver kan ikke gemme sig for den universelle menneskeret eller menneskets principielle frihed med henvisning til et lands indre anliggender eller sin egen - illegitime - magt. En hersker der forsøger dette forbryder sig mod menneskets - frie - natur. Han kan ikke gemme sig og unddrage sig så meget mindre som den inderste frie natur også er hans egen.
Altså: Den magt der hersker ved tvang er illegitim og den magt der stiller sine borgere frit i respekt for menneskets natur er legitim.
Men dette giver ikke borgeren grønt lys til at gøre hvad som helst. Han står til regnskab for den dømmende magt, der må dømme (og bør dømme humant og ud fra en tanke om hvordan det ville være selv at modtage den dom man fælder) ud fra de af den lovgivende magts vedtagne love.
Således bør såvel den lovgivende, udøvende og dømmende magt virke i overensstemmelse med menneskets principielle og universelle frihed og ud fra en tanke om og forståelse for, hvordan det ville være selv at være underlagt den magt man udøver.
Kun på den måde kan en regering og generelt en magtudøvelse være legitim og human.
Så er alle mennesker frie; det er ikke sådan at syrere er født ufrie, amerikanere og europæere frie, singalesere ufrie osv. Det gælder så som en universel sandhed, at alle mennesker er frie.
Nu kan vi være frie i et vist omfang og begrænsede i en anden forstand. Vi er ikke frie til at flyve som fugle eller rejse ved tankens kraft, løbe med lydens hastighed og mange andre ting, som nogle måske ønsker men ikke kan.
Men med hensyn til valget mellem godt og ondt; eller i politisk sammenhæng mellem ret og uret; er vi frie. Vores domsvæsen og domslogik bygger i hvert fald på denne tanke, da det ikke giver mening at dømme nogen hvis ikke vi har frihed til at følge eller bryde loven.
Hvis vi altså antager frihed som en grundegenskab ved mennesket, så følger endvidere, at enhver regering der regerer ved tvang, handler mod menneskets grundlæggende natur, og i den forstand er illegitim.
Hvorimod en regering eller udøvende magt, der ikke udstrækker sin magtudøvelse videre end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver lov som er vedtaget af den lovgivende magt, er legitim.
Dette gælder universelt som følge af menneskets principielle og universelle frihed.
Dermed er enhver krig, enhver tvangslov og ethvert diktatur og andre former for politisk tvang illegitime. Dette følger også af menneskets universelle frihed og selv om visse regeringer og statsmagter skulle praktisere anderledes; for disse regeringer og deres love er ifølge argumentet illegitime.
En magthaver kan ikke gemme sig for den universelle menneskeret eller menneskets principielle frihed med henvisning til et lands indre anliggender eller sin egen - illegitime - magt. En hersker der forsøger dette forbryder sig mod menneskets - frie - natur. Han kan ikke gemme sig og unddrage sig så meget mindre som den inderste frie natur også er hans egen.
Altså: Den magt der hersker ved tvang er illegitim og den magt der stiller sine borgere frit i respekt for menneskets natur er legitim.
Men dette giver ikke borgeren grønt lys til at gøre hvad som helst. Han står til regnskab for den dømmende magt, der må dømme (og bør dømme humant og ud fra en tanke om hvordan det ville være selv at modtage den dom man fælder) ud fra de af den lovgivende magts vedtagne love.
Således bør såvel den lovgivende, udøvende og dømmende magt virke i overensstemmelse med menneskets principielle og universelle frihed og ud fra en tanke om og forståelse for, hvordan det ville være selv at være underlagt den magt man udøver.
Kun på den måde kan en regering og generelt en magtudøvelse være legitim og human.
Kommentarer
Send en kommentar