Da jeg var ung foretog jeg nogle studie- og dannelsesrejser til Afrika ud fra den simple tanke, at når man rejser ud i verden, rejser man samtidig ind i sig selv.
Indtrykkene fra rejserne har jeg som bekendt samlet i Historier fra de varme lande.
Konklusionen i værket og livet er på en måde nedslående; Ja, jeg lærte et og andet om mig selv, men intet særlig interessant; jeg mødte løver og elefanter og bøfler og sorte;
Men det mest præcise billede på den ydre og indre rejse fandt jeg en dag jeg mødte et æsel; jeg så ind i dets mørke bundløse blik og så noget som en øjeblikkelig gensidig genkendelse; så gav det sig til at skryde højt og gennemtrængende.
Og det flugter godt med en anden ting jeg lærte da jeg indså, at den største lærdom ligger i ægteskabet og den dertil nødvendige selvironi og humoristiske distance (eller nærhed) til livet.
Kort sagt: Jeg havde ikke brug for at lære om mig selv, men for at blive gift.
Min kone er på mange måder et bemærkelsesværdigt menneske; hun skærer ind til benet på et øjeblik, trænger ind til kernen med det samme. Men det ligger jo også lige for som atomfysiker.
En af hendes skarpe tanker er hendes tilbundsgående analyse af kapitalismen, som ville have gjort selv Marx tilfreds;
Analysen sammenfatter hun i følgende udødelige ord:
Hit med grunkerne eller jeg sparker dig i klunkerne.
Kan det blive mere præcist?
Som man nok kan forstå holder jeg meget af min kone og har respekt for hendes skarpe tanke og gode karakter.
Med tiden har jeg ændret min grundlæggende livsholdning; at rejse - ikke ud i verden - men ind i et andet menneske (læs: Min kone) er at rejse ind i sig selv.
Måske er det det vi skal lære; det og så en vis overbærenhed med sig selv og andre; lige meget hvor åndssvag verden så kan være.
Indtrykkene fra rejserne har jeg som bekendt samlet i Historier fra de varme lande.
Konklusionen i værket og livet er på en måde nedslående; Ja, jeg lærte et og andet om mig selv, men intet særlig interessant; jeg mødte løver og elefanter og bøfler og sorte;
Men det mest præcise billede på den ydre og indre rejse fandt jeg en dag jeg mødte et æsel; jeg så ind i dets mørke bundløse blik og så noget som en øjeblikkelig gensidig genkendelse; så gav det sig til at skryde højt og gennemtrængende.
Og det flugter godt med en anden ting jeg lærte da jeg indså, at den største lærdom ligger i ægteskabet og den dertil nødvendige selvironi og humoristiske distance (eller nærhed) til livet.
Kort sagt: Jeg havde ikke brug for at lære om mig selv, men for at blive gift.
Min kone er på mange måder et bemærkelsesværdigt menneske; hun skærer ind til benet på et øjeblik, trænger ind til kernen med det samme. Men det ligger jo også lige for som atomfysiker.
En af hendes skarpe tanker er hendes tilbundsgående analyse af kapitalismen, som ville have gjort selv Marx tilfreds;
Analysen sammenfatter hun i følgende udødelige ord:
Hit med grunkerne eller jeg sparker dig i klunkerne.
Kan det blive mere præcist?
Som man nok kan forstå holder jeg meget af min kone og har respekt for hendes skarpe tanke og gode karakter.
Med tiden har jeg ændret min grundlæggende livsholdning; at rejse - ikke ud i verden - men ind i et andet menneske (læs: Min kone) er at rejse ind i sig selv.
Måske er det det vi skal lære; det og så en vis overbærenhed med sig selv og andre; lige meget hvor åndssvag verden så kan være.
Kommentarer
Send en kommentar