Gå videre til hovedindholdet

tutti

I

Her forleden var jeg ude at gå med min hund. Det var en dejlig lun januardag, så jeg havde taget sandaler på, og tutti, min hund, snøftede tilfreds ved min side.

Pludselig ser jeg en stå med en bog med arabiske tegn der ligner ild, og manden har en dunk benzin, ser jeg, og en tændt tændstik. Før jeg kan nå at forhindre det, står bogen i flammer (jeg er lidt nærsynet, så jeg kunne strengt taget ikke se, om det var bogstaverne eller rigtig ild). What dælen doo wee doo?

Jeg spurter hen og tramper på bogen, og de efterhånden mange løse sider for at forsøge at slukke branden. Så er helvede løs! "Blasfemi!" skriger en mørklødet mand, "du tramper på profeten og mig! Dø, din hund!"
Tutti ser søvnigt op på manden (den er gammel og vist også lidt blind, måske dement). Så kigger han på bogen og begynder at slikke den i sig. Ragnarok! Den mørklødede mand tager sig til hovedet og river sig i skægget, men er ellers blevet stille. Så spurter han af sted, råbende og skrigende.

II

Nå, men så gik tutti og jeg ned i parken, og drejede - efter obligatorisk vandladning for mand og hund - af ved vokskabinettet, Fem Ting Du Frygter, som jeg mente var godt at se også for tutti; både for hans almindelige uddannelse og for at skrive det på hans CV, der ellers var lidt magert:

Katte nedlagt: 5, Undulater: 3½, Kameler slugt: 1001 på én og samme hede juli nat nat hvor vi skændtes om, hvem der skulle sørge for at lufte ud, så vi kunne sove, og hvor han tabte da vi afgjorde sagen ved at spille sten-papir-saks

Nå, men Fem Ting Du Frygter viste sig at være en stor skuffelse. De ting jeg mentes at være bange for, eller måske burde være bange for, og som var illustreret med voksdukker, døde og ufarlige, var:
1) Mænd med mørke skæg
2) Posedamer
3) Damer med tøj der dækker alt eller i bikini
4) Mænd med skarpe pressefolder på bukserne og slips, der strammer

???

Jeg studsede over, at der kun var fire ting, da jeg havde betalt for at se fem, og skulle til at klage i receptionen, da jeg pludselig hørte tutti gø voldsomt, hvorefter han pev og klynkede hjerteskærende. Jeg så ned, og dér lå han med halen mellem benene, idet han ræd-sel-slagen stirrede ind i et spejl

III

Når man har levet længe sammen kan det ske, at man næsten synes, at man kan læse hinandens tanker.
Sådan er det i hvert fald gået tutti og jeg.

Forleden sad vi og så på de gamle farvebilleder fra vi var unge. Husker du? tænkte jeg, og tutti logrede med halen.

Det var de gode dage.

Siden gik det fremad med teknikken, så alle de nyere og nyeste billeder er i sort-hvid. Men det er ikke rigtig det samme, og jeg kender ikke mere tuttis tanker, og han ikke mine

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere