Filosofi er et dansk ord, der kommer af græsk og betyder "kærlighed til visdom". Nærmere bestemt kan det opfattes som en bestræbelse på at bestemme indholdet og betydningen af visse ord, begreber eller hele sætninger, symboler eller generelt alt hvad der kan udtrykkes meningsfuldt mellem mennesker, fx det jeg prøver her; altså bestemme hvad der ligger i ordet "filosofi".
Et filosofisk udsagn eller system får først videnskabelig interesse hvis det netop er enten nedskrevet eller talt eller generelt udtrykt - dvs det knytter sig til begrebet sprog. Her forstår jeg ordet eller begrebet sprog bredt, dvs at det både kan forstås som ord, symboler (fx yin-yang tegnet) eller generelt alt, hvad der kan udtrykkes meningsfuldt mellem mennesker. Det enkelte menneske (fx en anden filosof) kan derefter afprøve eller forsøge at vurdere det filosofiske udsagn eller systems sandhedsværdi. Udsagnet eller systemet kan derefter vurderes som enten sandt eller falsk eller delvis sandt eller delvis falsk. Til at afprøve eller vurdere udsagnet eller systemet har det enkelte menneske først og fremmest sin egen tanke, dernæst kan man støtte sig til andre menneskers udsagn eller vurdering af det enkelte udsagn eller system.
De centrale begreber indenfor filosofi kan dermed opfattes som dels tanken dels sproget. Forskellige filosoffer (fx den danske filosof, Justus Hartnack) har hævdet identitet mellem tanken og sproget (idet jeg opfatter hans udredning af sproget i den snævrere betydning end jeg anvender det her; dvs sprog forstået som bestående af ord). Dvs tanke og sprog antages at være identiske. Dette er imidlertid ikke indlysende. Ud fra en vis opfattelse kan tanken siges at være mere omfattende end sproget - fx ved tankens evne til at danne billeder, associationer, den ordløse tanke, symboler osv. I denne forståelse synes tanken at være overordnet sproget, som i forhold til tanken kan opfattes som sekundært.
Ud fra en anden iagttagelse kan sproget dog siges at være overordnet tanken, nemlig den kendsgerning, at vi har ord, altså sprog, for fænomener som ikke kan opfattes eller forstås totalt af tanken, fx ordet "tanke" eller "Gud" eller "vilje" eller "godt" eller "ondt". Hvis jeg siger eller som her skriver disse ord, vil læserens tanke ved opmærksom læsning måske danne sig et billede af det ordet henviser til eller betyder for netop denne læser og dette billede kan være ledsaget af en bestemt følelse, associationer osv; men det ligger i sagens natur, at de her anførte ord ikke kan forstås i deres totalitet og til bunds af den menneskelige tanke.
Ordet, begrebet "tanke" kan opfattes som noget individuelt, personligt (min tanke er min tanke og ikke nogen andens), mens sproget kan opfattes som det middel hvormed mennesker kommunikerer; fx meddeler eller udtrykker sine tanker, følelser, stemninger osv for andre. I denne forståelse afspejler ordet tanken uden at de to begreber er identiske.
Hvis vi opfatter filosofi som en bestræbelse på at bestemme indholdet og betydningen af sprog (i den brede betydning af ordet eller begrebet sprog som anført ovenfor) kan dette forsøg på en bestemmelse dels omfatte sprogets (fx ordets) ontologiske og epistemologiske (erkendelsesteoretiske) status, kvalitet og kvantitet. Dermed mener jeg, at man kan forsøge at bestemme hvorvidt et givet ord, begreb eller symbol henviser til noget eksisterende eller ej, samt forsøge at bestemme hvilken funktion ordet eller symbolet har i vores erkendelse. Hvis man ved dette forsøg på en bestemmelse kommer frem til, at ordet eller symbolet henviser til noget eksisterende, kan man derefter forsøge at bestemme dette eksisterendes kvalitet (dvs egenskab(er) eller væsen) og kvantitet (dvs hvor meget, hvor mange osv ordet eller begrebet henviser til).
Grænserne mellem et ords eller et symbols ontologiske og epistemologiske status, kvalitet og kvantitet kan være flydende og svært afgrænselige. Fx kan man hvis man bestemmer ordet "Gud" som henvisende til noget eksisterende være uenige om Guds egenskaber, væsen osv (dvs uenige i den kvalitative og kvantitative vurdering eller bestemmelse). Hvis man derimod bestemmer Gud som noget ikke-eksisterende kan man sige, at nok eksisterer Gud ikke, men ordet "Gud" eksisterer (som en idé, tanke eller begreb).
Et filosofisk udsagn eller system får først videnskabelig interesse hvis det netop er enten nedskrevet eller talt eller generelt udtrykt - dvs det knytter sig til begrebet sprog. Her forstår jeg ordet eller begrebet sprog bredt, dvs at det både kan forstås som ord, symboler (fx yin-yang tegnet) eller generelt alt, hvad der kan udtrykkes meningsfuldt mellem mennesker. Det enkelte menneske (fx en anden filosof) kan derefter afprøve eller forsøge at vurdere det filosofiske udsagn eller systems sandhedsværdi. Udsagnet eller systemet kan derefter vurderes som enten sandt eller falsk eller delvis sandt eller delvis falsk. Til at afprøve eller vurdere udsagnet eller systemet har det enkelte menneske først og fremmest sin egen tanke, dernæst kan man støtte sig til andre menneskers udsagn eller vurdering af det enkelte udsagn eller system.
De centrale begreber indenfor filosofi kan dermed opfattes som dels tanken dels sproget. Forskellige filosoffer (fx den danske filosof, Justus Hartnack) har hævdet identitet mellem tanken og sproget (idet jeg opfatter hans udredning af sproget i den snævrere betydning end jeg anvender det her; dvs sprog forstået som bestående af ord). Dvs tanke og sprog antages at være identiske. Dette er imidlertid ikke indlysende. Ud fra en vis opfattelse kan tanken siges at være mere omfattende end sproget - fx ved tankens evne til at danne billeder, associationer, den ordløse tanke, symboler osv. I denne forståelse synes tanken at være overordnet sproget, som i forhold til tanken kan opfattes som sekundært.
Ud fra en anden iagttagelse kan sproget dog siges at være overordnet tanken, nemlig den kendsgerning, at vi har ord, altså sprog, for fænomener som ikke kan opfattes eller forstås totalt af tanken, fx ordet "tanke" eller "Gud" eller "vilje" eller "godt" eller "ondt". Hvis jeg siger eller som her skriver disse ord, vil læserens tanke ved opmærksom læsning måske danne sig et billede af det ordet henviser til eller betyder for netop denne læser og dette billede kan være ledsaget af en bestemt følelse, associationer osv; men det ligger i sagens natur, at de her anførte ord ikke kan forstås i deres totalitet og til bunds af den menneskelige tanke.
Ordet, begrebet "tanke" kan opfattes som noget individuelt, personligt (min tanke er min tanke og ikke nogen andens), mens sproget kan opfattes som det middel hvormed mennesker kommunikerer; fx meddeler eller udtrykker sine tanker, følelser, stemninger osv for andre. I denne forståelse afspejler ordet tanken uden at de to begreber er identiske.
Hvis vi opfatter filosofi som en bestræbelse på at bestemme indholdet og betydningen af sprog (i den brede betydning af ordet eller begrebet sprog som anført ovenfor) kan dette forsøg på en bestemmelse dels omfatte sprogets (fx ordets) ontologiske og epistemologiske (erkendelsesteoretiske) status, kvalitet og kvantitet. Dermed mener jeg, at man kan forsøge at bestemme hvorvidt et givet ord, begreb eller symbol henviser til noget eksisterende eller ej, samt forsøge at bestemme hvilken funktion ordet eller symbolet har i vores erkendelse. Hvis man ved dette forsøg på en bestemmelse kommer frem til, at ordet eller symbolet henviser til noget eksisterende, kan man derefter forsøge at bestemme dette eksisterendes kvalitet (dvs egenskab(er) eller væsen) og kvantitet (dvs hvor meget, hvor mange osv ordet eller begrebet henviser til).
Grænserne mellem et ords eller et symbols ontologiske og epistemologiske status, kvalitet og kvantitet kan være flydende og svært afgrænselige. Fx kan man hvis man bestemmer ordet "Gud" som henvisende til noget eksisterende være uenige om Guds egenskaber, væsen osv (dvs uenige i den kvalitative og kvantitative vurdering eller bestemmelse). Hvis man derimod bestemmer Gud som noget ikke-eksisterende kan man sige, at nok eksisterer Gud ikke, men ordet "Gud" eksisterer (som en idé, tanke eller begreb).
Kommentarer
Send en kommentar