Gå videre til hovedindholdet

Fremtiden

Der er så vidt jeg kan se meget der tyder på, at det der tales om i "Spørgsmål og Svar II" no 72 angående de inkarnerede Yngstes kapacitet nu er blevet sådan, at de Yngste kun inkarnerer med en intelligens, der ligger i niveau med eller lidt over den fremskredne menneskeånds.

Det er jo klart, at de danske teologer og kirkemænd omkring det tidspunkt der tales om i no 72 ikke tog en positiv stilling til "Vandrer mod Lyset!" og tilhørende skrifter. Fra den kant hørte vi intet.

Samtidig er "Vandrer mod Lyset!" siden blevet sendt i de relevante oversættelser til andre landes kirkelige myndigheder - dog uden positivt resultat. Kirkesporet synes udtømt.

Derfor må det mest sandsynlige være, at den udviklingslinje, som blev afbrudt med de Ældstes egenmægtige inkarnationer for ca 14 000 år siden, nu fortsættes.

Det betyder måske, at vi mennesker kommer til at vandre en lidt længere vej end det strengt taget var nødvendigt. Geniernes tid er måske forbi. Jeg synes, at dette kan spores overalt i den menneskelige verden. Kunst og videnskab domineres så vidt jeg kan se stadig af de dekadente strømninger, der tales om.

Men det ser ud til, at der ofres en del opmærksomhed på opfindelsernes område; opfindelser der kan gøre livet på Jorden lettere for mennesker.

Måske er det slet ikke så skidt endda. Fordi - hvis disse overvejelser ikke er helt gale - det betyder en ganske vist langsommere udvikling; men til gengæld får vi alle med i kulturens langsomme udvikling frem mod lysere og bedre tider.

Enernes tid synes forbi. Til gengæld har vi en roligere udvikling, hvor de ypperste kulturprodukter ikke længere er lysår fra gennemsnitsmenneskets fatteevne. Måske er dette dog ikke så skidt endda...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.