Den krise som lektor i politisk økonomi ved RUC, Peter Nielsen, formulerer i Dagbladet Information d. 15. marts 2012 for socialdemokratismen kan med nogen ret siges at være en værdikrise. Jeg hæfter mig især ved slutningen:
"Vi står i en umulig situation, hvor vi er kastet ind i et nyt århundrede med en følelse af, at der hverken er en vej frem eller tilbage. På få år har vi udtømt århundreders politiske og kulturelle ressourcer, samtidig med at den samfundsmæssige krisetilstand er blevet dybere."
På en måde er det en krise i hele den vestlige verdens, ja den globale verdens, samlede værdigrundlag og den er kommet på et tidspunkt, hvor vi måske er ved at støde mod de miljømæssige, menneskelige og sociale grænser for den vækst, der bærer det herskende nyliberale samfundssyn. Mennesker synes rådvilde over denne omfattende krise, en økonomisk, menneskelig, social, miljømæssig og global krise.
Det kan se ud som om, at Peter Nielsen har ret: Langsomt er vores værdier, selve vores eksistens blevet eroderet bort, og det vi så i 2008 da finanskrisen startede var og er kun det synlige udslag af en proces, der har været igang længe. Som en slags omvendt Murens Fald; pludselig forandres alting og vejen frem herfra synes meget usikker. Vi savner et pejlemærke, vores værdier er væk, hvor går vi hen herfra?
Personligt opfatter jeg den aktuelle krise som et tegn på en overgang fra den gamle til den ny verden. De gamle fortællinger, både de liberale og de socialistiske fortællinger, er udtømte. De gængse religiøse fortællinger er udtømte. Vi er i et tomrum, og verden vånder sig. I veer?
Verdensimpulsen har i århundreder lignet en sygdom, en alvorlig kræftsygdom. Lig ukontrollerbare kræftcellers vækst, har samfundene søgt vækst udadtil, søgt at erobre nye lande og markeder. Nu synes der ikke at være mere uopdyrket land tilbage.
Måske kan man sige, at det er den ekskluderende konkurrencementalitets sidste krampetrækninger vi oplever. Konkurrencen mellem stater, ideologier og individer har langsomt ædt grundlaget bort under os.
Det vi har brug for er en sammenhængende troværdig inkluderende fortælling om verden og mennesker. Vi har brug for at gøre op med konkurrencementaliteten og dennes uvægerlige ofre. Vi har brug for en fortælling, der kan samle verden om at skabe materielle og menneskelige værdier i et inkluderende samarbejde og samvær mellem mennesker.
Her kommer "Vandrer mod Lyset!" med dens klare beskrivelse af, at vi alle er del af et stort, guddommeligt fællesskab. Vi er brødre og søstre. Vores sande interesser er ikke at berige os selv materielt og økonomisk på bekostning af andre. Vores sande interesse er enkel: Vi skal lære at elske og at overvinde den fælles, upersonlige fjende, mørket.
Dette bør være den nye verdens store, overordnede, fælles projekt. Vi skal væk fra en situation, hvor vores medmennesker er vores konkurrenter, eventuelt vores fjender, og hen til en situation hvor vi alle tager del i og hjælper hinanden på vej mod lyset, kærligheden, simpelthen. Vi bør ikke konkurrere men samarbejde.
Én Jord, én menneskehed, én Gud! Dette kunne være overskriften for den nye verden, der nu langsomt, under smerter, er ved at fødes.
"Vi står i en umulig situation, hvor vi er kastet ind i et nyt århundrede med en følelse af, at der hverken er en vej frem eller tilbage. På få år har vi udtømt århundreders politiske og kulturelle ressourcer, samtidig med at den samfundsmæssige krisetilstand er blevet dybere."
På en måde er det en krise i hele den vestlige verdens, ja den globale verdens, samlede værdigrundlag og den er kommet på et tidspunkt, hvor vi måske er ved at støde mod de miljømæssige, menneskelige og sociale grænser for den vækst, der bærer det herskende nyliberale samfundssyn. Mennesker synes rådvilde over denne omfattende krise, en økonomisk, menneskelig, social, miljømæssig og global krise.
Det kan se ud som om, at Peter Nielsen har ret: Langsomt er vores værdier, selve vores eksistens blevet eroderet bort, og det vi så i 2008 da finanskrisen startede var og er kun det synlige udslag af en proces, der har været igang længe. Som en slags omvendt Murens Fald; pludselig forandres alting og vejen frem herfra synes meget usikker. Vi savner et pejlemærke, vores værdier er væk, hvor går vi hen herfra?
Personligt opfatter jeg den aktuelle krise som et tegn på en overgang fra den gamle til den ny verden. De gamle fortællinger, både de liberale og de socialistiske fortællinger, er udtømte. De gængse religiøse fortællinger er udtømte. Vi er i et tomrum, og verden vånder sig. I veer?
Verdensimpulsen har i århundreder lignet en sygdom, en alvorlig kræftsygdom. Lig ukontrollerbare kræftcellers vækst, har samfundene søgt vækst udadtil, søgt at erobre nye lande og markeder. Nu synes der ikke at være mere uopdyrket land tilbage.
Måske kan man sige, at det er den ekskluderende konkurrencementalitets sidste krampetrækninger vi oplever. Konkurrencen mellem stater, ideologier og individer har langsomt ædt grundlaget bort under os.
Det vi har brug for er en sammenhængende troværdig inkluderende fortælling om verden og mennesker. Vi har brug for at gøre op med konkurrencementaliteten og dennes uvægerlige ofre. Vi har brug for en fortælling, der kan samle verden om at skabe materielle og menneskelige værdier i et inkluderende samarbejde og samvær mellem mennesker.
Her kommer "Vandrer mod Lyset!" med dens klare beskrivelse af, at vi alle er del af et stort, guddommeligt fællesskab. Vi er brødre og søstre. Vores sande interesser er ikke at berige os selv materielt og økonomisk på bekostning af andre. Vores sande interesse er enkel: Vi skal lære at elske og at overvinde den fælles, upersonlige fjende, mørket.
Dette bør være den nye verdens store, overordnede, fælles projekt. Vi skal væk fra en situation, hvor vores medmennesker er vores konkurrenter, eventuelt vores fjender, og hen til en situation hvor vi alle tager del i og hjælper hinanden på vej mod lyset, kærligheden, simpelthen. Vi bør ikke konkurrere men samarbejde.
Én Jord, én menneskehed, én Gud! Dette kunne være overskriften for den nye verden, der nu langsomt, under smerter, er ved at fødes.
Kommentarer
Send en kommentar