I den udstrækning den vestlige kultur bygger på kristendommen, må man sige, at den bygger på en vrangforestilling. Og denne vrangforestilling er ikke uskyldig eller ligegyldig al den stund, at den stadig lever og skaber konflikter.
Kristendommen og med den de gængse verdensreligioner måske fraregnet buddhismen (i den udstrækning buddhismen er en religion) er konfliktskabende, fordi de deler menneskeheden op i "dem og os" - de frelste og de fortabte. Det er en krig i vores hoveder, krigen starter her, og den religiøse eksklusivitet, dem-og-os logikken sender vedvarende chokbølger ned gennem den menneskelige verden, og skaber social, etnisk og international eksklusion og decideret krig.
Den religiøse eksklusivitet, at nogle skulle være særligt begunstigede hos Gud frem for andre, er den måske mest ødelæggende religiøse og kulturelle vrangforestilling verden har fostret. Den har til alle tider legitimeret overgreb, vold, drab, eksklusion og krig mod "de vantro".
Den enkle sandhed som verdens (religiøse) ledere ikke lider så godt er, at alle uanset tro eller mangel på tro er lige for Gud. Magthavere til alle tider, især de gejstlige, har brugt den religiøse eksklusivitet, har misbrugt denne del-og-hersk logik til at fremme egen magt og har gjort det for egen vindings skyld.
Efter min vurdering begynder den religiøse eksklusivitet i dens kerne og oprindelse med Satan og menneskers eksklusion af ham fra det guddommelige fællesskab. I "Vandrer mod Lyset!" lærer vi imidlertid, at ingen, heller ikke Satan eller Ardor er uden for dette fællesskab. Dens første oprindelse må dog nok søges i de Ældstes (se "Vandrer mod Lyset!") hovmodige tanker og forestillinger, at de skulle være de af Gud særligt udvalgte; de tanker og forestillinger som de kvindelige Ældste var de første til at tænke og udbrede til deres mandlige dualer ved deres fald.
Senere har så mennesker vendt denne vrangforestilling yderligere en gang på hovedet ved at ekskludere de faldne fra fællesskabet.
For at kunne skabe en mere fredelig verden, for at lægge kimen til verdensfreden, den ægte og holdbare fred, er vi nødt til at gøre op med den religiøse eksklusivitet og erkende, at vi alle er lige, og at vi alle er lige for Gud. Vi må erkende den sandhed, at vi alle er brødre og søstre og altid har været det.
I stedet for den religiøse eksklusivitet må vi erkende det universelle ligeværd. I stedet for at ekskludere hinanden fra de menneskelige fællesskaber, også de religiøse, må vi inkludere hinanden i de fællesskaber, der bærer verden. Kun på den måde kan vi lægge fortidens og nutidens mange stridigheder, krige, vold og overgreb endeligt bag os.
Kristendommen og med den de gængse verdensreligioner måske fraregnet buddhismen (i den udstrækning buddhismen er en religion) er konfliktskabende, fordi de deler menneskeheden op i "dem og os" - de frelste og de fortabte. Det er en krig i vores hoveder, krigen starter her, og den religiøse eksklusivitet, dem-og-os logikken sender vedvarende chokbølger ned gennem den menneskelige verden, og skaber social, etnisk og international eksklusion og decideret krig.
Den religiøse eksklusivitet, at nogle skulle være særligt begunstigede hos Gud frem for andre, er den måske mest ødelæggende religiøse og kulturelle vrangforestilling verden har fostret. Den har til alle tider legitimeret overgreb, vold, drab, eksklusion og krig mod "de vantro".
Den enkle sandhed som verdens (religiøse) ledere ikke lider så godt er, at alle uanset tro eller mangel på tro er lige for Gud. Magthavere til alle tider, især de gejstlige, har brugt den religiøse eksklusivitet, har misbrugt denne del-og-hersk logik til at fremme egen magt og har gjort det for egen vindings skyld.
Efter min vurdering begynder den religiøse eksklusivitet i dens kerne og oprindelse med Satan og menneskers eksklusion af ham fra det guddommelige fællesskab. I "Vandrer mod Lyset!" lærer vi imidlertid, at ingen, heller ikke Satan eller Ardor er uden for dette fællesskab. Dens første oprindelse må dog nok søges i de Ældstes (se "Vandrer mod Lyset!") hovmodige tanker og forestillinger, at de skulle være de af Gud særligt udvalgte; de tanker og forestillinger som de kvindelige Ældste var de første til at tænke og udbrede til deres mandlige dualer ved deres fald.
Senere har så mennesker vendt denne vrangforestilling yderligere en gang på hovedet ved at ekskludere de faldne fra fællesskabet.
For at kunne skabe en mere fredelig verden, for at lægge kimen til verdensfreden, den ægte og holdbare fred, er vi nødt til at gøre op med den religiøse eksklusivitet og erkende, at vi alle er lige, og at vi alle er lige for Gud. Vi må erkende den sandhed, at vi alle er brødre og søstre og altid har været det.
I stedet for den religiøse eksklusivitet må vi erkende det universelle ligeværd. I stedet for at ekskludere hinanden fra de menneskelige fællesskaber, også de religiøse, må vi inkludere hinanden i de fællesskaber, der bærer verden. Kun på den måde kan vi lægge fortidens og nutidens mange stridigheder, krige, vold og overgreb endeligt bag os.
Kommentarer
Send en kommentar