Gå videre til hovedindholdet

Tre digte

elskede
jeg siger dig
lyset, paradiset
er ikke noget fjernt
uden for dig
fjernt og uopnåeligt
det er i dig
ca 30 cm fra din næsetip
i dit hjerte
her bygger du din skønhed
her udfolder paradiset sig
lige nu
i sin fuldkomne skønhed
elskede
dette er sandt
vingerne i dig sitrer
når Gud synger sin velsignelse
i dit hjerte
elskede
hør Hans milde sang
Han løfter dit åsyn
dit hjerte synger
du ser Ham nu
i dit hjerte
du føler Hans varme i dine hjerterødder
som Han varsomt huler hånden om
elskede
jeg siger dig
dette er sandt
_

varme hænder arbejder
i hjertet
de vil ud
de vil velsigne
elske
længe, længe
har de ligget i mørket
i det frosne hjerte
nu tør det
hænderne arbejder
de vil ud
elske
trøste
ser du stjernehimlen
elskede
den er dit hjertes udtrykte billede
snart bliver det dag
hænderne arbejder
arbejder
Solen stiger
dit hjertes udtrykte billede
o, lad dagen komme
giv hænderne fri
de arbejder
arbejder
de vil give håb
varme
de arbejder
arbejder
_

fra skønheds dvale
til skønheds virkelighed
kæmpede Gud i ukendte evigheder
nu rejser Hans varme velsignelse
over himlens mørke bue
søger dig
i natten drømmer du
guddomshænder viser dig vejen
gennem mørkets angst
til alkærlighedens dybe fred
dine urolige drømme
er guddomsgnisten i dig der arbejder
søger at kaste mørket bort
cellen du bor i
er blevet dig for trang
hører du Ham kalde
dit hjerte svarer
hør Han kalder
kalder
synger
din sjæls melodi
Han velsigner dig
dit hjertes streng synger
en sang så smuk
at jeg må græde
søster
bror
Han kender din inderste hemmelighed
blidt hvisker Han det til dig
du havde glemt
stilheden i et lys der brænder
evigt

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere