Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Det bedste og det værste i verden. 10 Teser om værdi

Det næstværste i verden ville være, hvis vi aldrig fik, hvad vi ønsker, det værste hvis vi altid fik hvad vi ønsker, når vi ønsker det 1) Ting får sin værdi efter hvad det koster os at opnå dem. 2)  Hvis ting intet koster, er de værdiløse. Hvis livet og kærligheden ingenting koster, er de uden værdi. 3) Hvis vi aldrig anstrenger os, bliver vi aldrig stærke. 4) Hvis vi pakker andre - for eksempel vores børn - ind i vat, bliver de svage og hjælpeløse overfor livets realiteter. 5) Hvis vi fejt flygter fra livets realiteter, bort fra verden og mennesker, flygter vi fra livet. 6) Hvis alt går vores vej, ender vi i en blindgyde. 7) Hvis Solen aldrig går ned, lærer vi aldrig at finde vej gennem mørke. 8) Hvis ikke vi kender dalen, kender vi heller ikke bjerget. 9) Hvis ikke vi kender til kamp, kender vi heller ikke til hvile. 10) Hvis ikke vi kender mørket, kender vi heller ikke lyset. (Inspireret af Vandrer mod Lyset, I Ching og podcasten, Philosophize This! af ...

Den guddommelige etik og gengældelsesloven

Til forskellige tider har gejstlige og andre søgt at begrunde moral og etik i det religiøse, og har samtidig hævdet, at hvis ikke moralen begrundes religiøst, har den intet gyldigt fundament, og moral og i sidste ende samfundet opløses. Man hævder da fx de ti bud eller de islamiske lovbestemmelser og hævder guddommelig og guddommeligt sanktionerede straffe - jordiske eller evige - ved lovbrud. Selve disse love begrundes ikke, men det er faktisk muligt at begrunde den virkelige guddommelige etik - som ikke nødvendigvis er identisk med den kristne eller den islamiske eller andre etablerede religioners - den etik som kan udledes af Vandrer mod Lyset, og som jeg tænker mig at også de fleste ikke-troende kan vedkende sig, nemlig den helt enkle: Ikke at gøre andre ondt - hverken fysisk eller psykisk - fordi det at gøre andre ondt i sagens natur bringer andre lidelse. Vi bør ikke bringe andre lidelse ud fra en forståelse af, hvor ondt det ville gøre på os selv, hvis vi var i den andens ...

Derfor er det fornuftigt at være god, og dumt at være ond

Som vi sår, skal vi høste Den der sår lys, høster lys Den der sår mørke, høster mørke Den der sår det gode, høster det gode Den der sår det onde, høster det onde Den der sår glæde og lykke, høster glæde og lykke Den der sår lidelse, høster lidelse Den der sår kærlighed, høster kærlighed Den der sår had, høster had Den der sår fred, høster fred Den der sår ufred, høster ufred Fred være med dig!

Doris' sang

disse lænker søde og ubrydelige hænger om halsen de løfter mig tynger mig de kalder det kærlighed hvis jeg går går jeg i stykker hvis jeg bliver dør jeg lidt hver dag jeg dør hver dag

Thomas Hobbes' Leviathan og den grundlæggende politiske drivkraft mod Verdensstaten

Det er altid koldest og mørkest lige før daggry; Winston Churchill Den logik der driver argumentet i Thomas Hobbes' Leviathan; At for at undgå naturtilstandens alles kamp mod alle, må individerne afgive en del af deres magt og frihed til en Suveræn (fx en monark eller et demokratisk styre); Kan siges at tegne en helt grundlæggende politisk drivkraft, nemlig den der præger en politisk bevægelse mod stadig større politiske enheder og sammenslutninger; Fra urmenneskets løst sammenhængende flokke under en stærk leder, til egentlige stammer, over byer til nationalstater og videre endnu til alliancer af nationalstater (fx EU). Denne bevægelse mod stadig større enheder vil formentlig ikke stoppe før vi har en egentlig Verdensstat med en permanent siddende Verdensregering og en permanent arbejdende lovgivende og dømmende global magt, fordi behovet for at undgå en alles kamp mod alle - i starten mellem individer (ifølge Hobbes) og senere mellem nationalstater og alliancer af dem -...

Tanker om klima

Der synes at være en bred videnskabelig og folkelig konsensus omkring klimaforandringer; at de langt overvejende er menneskeskabte og skyldes udledning af CO2. Personligt har jeg hørt overbevisende argumenter; både for det nævnte synspunkt og for det skeptiske standpunkt (for det sidste: Jordaksens varierende hældning og Svensmarks sol- og skyteori). Jeg tror ikke der kan være tvivl om at klimaet ændrer sig og at Jorden bliver varmere; det springende punkt er om det skyldes menneskelig aktivitet og afbrænding af fossile brændsler eller om det hovedsagelig skyldes faktorer uden for vores kontrol. Jeg er ikke ekspert, så det følgende hvor jeg vil undersøge de mulige motiver til de forskellige meninger - hvis virkeligheden er en anden end eksperter på begge sider hævder - kan kun betragtes som en lægmands overvejelser: At kul- og olieindustrien har indlysende grunde til at så tvivl om menneskeskabte klimaforandringer er givet. Men omvendt kan der ligge tungtvejende politiske gru...

Ordets tveæggede sværd. Om kristendom

Siden jeg første gang læste Vandrer mod Lyset for mere end 30 år siden og tidligere endnu: Siden min første åbenbaring af Gud har jeg været anfægtet og dermed i en tilstand af sjæleangst. For hvad nu hvis kristendommen alligevel var sand, og Vandrer mod Lyset var djævelens værk? Da Gud havde åbenbaret sig for mig, var jeg ikke i tvivl om Hans eksistens. Men hvad er sandt? Lad mig igen forsøge at indkredse hvad kristendom er - idet jeg erkender at der er og kan være mange bud på det - og derefter se, om det er sandheden: Troen indblæses mennesker ved Guds Ånd eller Ånde (Helligånden) ligesom Gud indblæste Adam og Skriften (Bibelen) ånd og liv (for det sidste: 2. Tim. 3, 16). Tro føder retfærdighed og frelse (fx Rom. 4, 13-14) og kærlighed. Mennesket frelses ved tro af Ordet (Kristus; Joh. 1, 1-4). Kristus er vejen, sandheden og livet (Joh. 14, 6), men også en anstødssten vi kan snuble over (Rom. 9, 33), en dumhed og forargelse for tænkende (grækere) og selvretfærdige (jøde...