Siden jeg første gang læste Vandrer mod Lyset for mere end 30 år siden og tidligere endnu: Siden min første åbenbaring af Gud har jeg været anfægtet og dermed i en tilstand af sjæleangst.
For hvad nu hvis kristendommen alligevel var sand, og Vandrer mod Lyset var djævelens værk?
Da Gud havde åbenbaret sig for mig, var jeg ikke i tvivl om Hans eksistens.
Men hvad er sandt?
Lad mig igen forsøge at indkredse hvad kristendom er - idet jeg erkender at der er og kan være mange bud på det - og derefter se, om det er sandheden:
Troen indblæses mennesker ved Guds Ånd eller Ånde (Helligånden) ligesom Gud indblæste Adam og Skriften (Bibelen) ånd og liv (for det sidste: 2. Tim. 3, 16).
Tro føder retfærdighed og frelse (fx Rom. 4, 13-14) og kærlighed. Mennesket frelses ved tro af Ordet (Kristus; Joh. 1, 1-4).
Kristus er vejen, sandheden og livet (Joh. 14, 6), men også en anstødssten vi kan snuble over (Rom. 9, 33), en dumhed og forargelse for tænkende (grækere) og selvretfærdige (jøder) mennesker (1. Kor. 1, 23-24), og alligevel grundstenen eller grundvolden i verden (1. Kor. 3, 10-15), dog vraget af verden.
Paradis er kommet nær i Kristus (Ordet) men Kristus, Ordet (Skriften), er et tveægget sværd (Åb. 1, 16), der skiller Gud fra Satan, frelse fra fortabelse, lys fra mørke og liv fra død.
Kristus, Ordet, er evigt og skal ikke forgå (Luk. 21, 33) og på tro - ikke gerninger - skal mennesker dømmes på Dommedag ved Verdensdommen (Matt. 25, 31-46).
Ligesom Kristus døde og opstod, skal vi - dvs de der tror - dø og opstå i ham (fx Rom. 6, 5).
Tegnet på om noget eller nogen er af Gud eller Satan er, om man bekender Jesus som Kristus, Guds Søn, eller benægter det (1. Joh. 2, 22-24).
Nu; er dette en fair og loyal udlægning af kristendommen eller af hvad den kan være?
Hvis ja, så vil jeg sige, at Gud har åbenbaret mig, at dette ikke er sandheden.
Jeg bærer det vidnesbyrd, at Gud er en uendeligt Magtfuld men også en uendeligt kærlig og mild og nær Gud og Far, fjernt fjernt fra og uendeligt ophøjet over alle disse kristne vrangforestillinger og højt højt hævet over Bibelens (og Koranens) religiøse morads.
Der er intet at være bange for.
Gud er kærlighed og ingen skal fortabes, ingen skal dømmes eller fordømmes på tro eller ikke tro, Paradis er for alle, og engang vil vi alle samles der til livet i evig salighed og fred og kærlighed.
Dette er sandheden!
For hvad nu hvis kristendommen alligevel var sand, og Vandrer mod Lyset var djævelens værk?
Da Gud havde åbenbaret sig for mig, var jeg ikke i tvivl om Hans eksistens.
Men hvad er sandt?
Lad mig igen forsøge at indkredse hvad kristendom er - idet jeg erkender at der er og kan være mange bud på det - og derefter se, om det er sandheden:
Troen indblæses mennesker ved Guds Ånd eller Ånde (Helligånden) ligesom Gud indblæste Adam og Skriften (Bibelen) ånd og liv (for det sidste: 2. Tim. 3, 16).
Tro føder retfærdighed og frelse (fx Rom. 4, 13-14) og kærlighed. Mennesket frelses ved tro af Ordet (Kristus; Joh. 1, 1-4).
Kristus er vejen, sandheden og livet (Joh. 14, 6), men også en anstødssten vi kan snuble over (Rom. 9, 33), en dumhed og forargelse for tænkende (grækere) og selvretfærdige (jøder) mennesker (1. Kor. 1, 23-24), og alligevel grundstenen eller grundvolden i verden (1. Kor. 3, 10-15), dog vraget af verden.
Paradis er kommet nær i Kristus (Ordet) men Kristus, Ordet (Skriften), er et tveægget sværd (Åb. 1, 16), der skiller Gud fra Satan, frelse fra fortabelse, lys fra mørke og liv fra død.
Kristus, Ordet, er evigt og skal ikke forgå (Luk. 21, 33) og på tro - ikke gerninger - skal mennesker dømmes på Dommedag ved Verdensdommen (Matt. 25, 31-46).
Ligesom Kristus døde og opstod, skal vi - dvs de der tror - dø og opstå i ham (fx Rom. 6, 5).
Tegnet på om noget eller nogen er af Gud eller Satan er, om man bekender Jesus som Kristus, Guds Søn, eller benægter det (1. Joh. 2, 22-24).
Nu; er dette en fair og loyal udlægning af kristendommen eller af hvad den kan være?
Hvis ja, så vil jeg sige, at Gud har åbenbaret mig, at dette ikke er sandheden.
Jeg bærer det vidnesbyrd, at Gud er en uendeligt Magtfuld men også en uendeligt kærlig og mild og nær Gud og Far, fjernt fjernt fra og uendeligt ophøjet over alle disse kristne vrangforestillinger og højt højt hævet over Bibelens (og Koranens) religiøse morads.
Der er intet at være bange for.
Gud er kærlighed og ingen skal fortabes, ingen skal dømmes eller fordømmes på tro eller ikke tro, Paradis er for alle, og engang vil vi alle samles der til livet i evig salighed og fred og kærlighed.
Dette er sandheden!
Kommentarer
Send en kommentar