Der synes at være en bred videnskabelig og folkelig konsensus omkring klimaforandringer; at de langt overvejende er menneskeskabte og skyldes udledning af CO2.
Personligt har jeg hørt overbevisende argumenter; både for det nævnte synspunkt og for det skeptiske standpunkt (for det sidste: Jordaksens varierende hældning og Svensmarks sol- og skyteori).
Jeg tror ikke der kan være tvivl om at klimaet ændrer sig og at Jorden bliver varmere; det springende punkt er om det skyldes menneskelig aktivitet og afbrænding af fossile brændsler eller om det hovedsagelig skyldes faktorer uden for vores kontrol.
Jeg er ikke ekspert, så det følgende hvor jeg vil undersøge de mulige motiver til de forskellige meninger - hvis virkeligheden er en anden end eksperter på begge sider hævder - kan kun betragtes som en lægmands overvejelser:
At kul- og olieindustrien har indlysende grunde til at så tvivl om menneskeskabte klimaforandringer er givet.
Men omvendt kan der ligge tungtvejende politiske grunde til at hævde teorien om disse angiveligt menneskeskabte forandringer, hvis denne teori er forkert:
Nemlig en vestlig geopolitisk strategi om at frigøre sig for afhængighed af arabisk olie og russisk kul og gas.
Så der kan være tungtvejende grunde til begge synspunkter og til misinformation - hvad der så end er rigtigt og forkert.
Hvad der dog taler imod tanken om at offentligheden misinformeres ud fra den nævnte geopolitiske strategi er, at teorien om de menneskeskabte klimaforandringer i første række hævdes af en vel i princippet fri forskning og videnskab.
Så - hvis vi antager at teorien om de menneskeskabte forandringer er rigtig, tror jeg ikke der kan være tvivl om, at kun hvis vi søger og lykkes med at gøre den grønne omstilling til en god forretning, vil vi kunne løse opgaven.
Hvis den grønne omstilling bliver en social og politisk og økonomisk afvikling af samfundene, vil vi komme til kort.
For venstrefløjen er klimadebatten en gave efter østblokkens sammenbrud for ca 30 år siden.
Her har man fået en ny angrebsflanke mod det kapitalistiske samfund, som man aldrig har accepteret:
Ved at kræve enorme summer af samfundene og staterne (og ikke kun til bekæmpelse af klimaforandringer men til mange andre politikområder; fx massiv omfordeling af penge ved brandbeskatning af de rigeste som man med ret kan kalde venstrepopulisme) kan man svække og måske ødelægge de kapitalistiske samfund og systemer i den nævnte afvikling og økonomiske kvælning af staterne.
Så der kan være mange grunde til motivgranskning i denne debat og al mulig grund til kritisk eftertanke og at være åben for muligheden af at offentligheden misinformeres.
Som med al politik er ikke meget som det synes, og virkeligheden kan være en anden end vi tror.
Personligt har jeg hørt overbevisende argumenter; både for det nævnte synspunkt og for det skeptiske standpunkt (for det sidste: Jordaksens varierende hældning og Svensmarks sol- og skyteori).
Jeg tror ikke der kan være tvivl om at klimaet ændrer sig og at Jorden bliver varmere; det springende punkt er om det skyldes menneskelig aktivitet og afbrænding af fossile brændsler eller om det hovedsagelig skyldes faktorer uden for vores kontrol.
Jeg er ikke ekspert, så det følgende hvor jeg vil undersøge de mulige motiver til de forskellige meninger - hvis virkeligheden er en anden end eksperter på begge sider hævder - kan kun betragtes som en lægmands overvejelser:
At kul- og olieindustrien har indlysende grunde til at så tvivl om menneskeskabte klimaforandringer er givet.
Men omvendt kan der ligge tungtvejende politiske grunde til at hævde teorien om disse angiveligt menneskeskabte forandringer, hvis denne teori er forkert:
Nemlig en vestlig geopolitisk strategi om at frigøre sig for afhængighed af arabisk olie og russisk kul og gas.
Så der kan være tungtvejende grunde til begge synspunkter og til misinformation - hvad der så end er rigtigt og forkert.
Hvad der dog taler imod tanken om at offentligheden misinformeres ud fra den nævnte geopolitiske strategi er, at teorien om de menneskeskabte klimaforandringer i første række hævdes af en vel i princippet fri forskning og videnskab.
Så - hvis vi antager at teorien om de menneskeskabte forandringer er rigtig, tror jeg ikke der kan være tvivl om, at kun hvis vi søger og lykkes med at gøre den grønne omstilling til en god forretning, vil vi kunne løse opgaven.
Hvis den grønne omstilling bliver en social og politisk og økonomisk afvikling af samfundene, vil vi komme til kort.
For venstrefløjen er klimadebatten en gave efter østblokkens sammenbrud for ca 30 år siden.
Her har man fået en ny angrebsflanke mod det kapitalistiske samfund, som man aldrig har accepteret:
Ved at kræve enorme summer af samfundene og staterne (og ikke kun til bekæmpelse af klimaforandringer men til mange andre politikområder; fx massiv omfordeling af penge ved brandbeskatning af de rigeste som man med ret kan kalde venstrepopulisme) kan man svække og måske ødelægge de kapitalistiske samfund og systemer i den nævnte afvikling og økonomiske kvælning af staterne.
Så der kan være mange grunde til motivgranskning i denne debat og al mulig grund til kritisk eftertanke og at være åben for muligheden af at offentligheden misinformeres.
Som med al politik er ikke meget som det synes, og virkeligheden kan være en anden end vi tror.
Kommentarer
Send en kommentar