I disse dage læser jeg udvalgte taler og interviews med den tidligere generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti, Mikhael Gorbatjov (Glasnost, Forlaget Tiden, 1987).
Jeg hæfter mig især ved Gorbatjovs tanker om stjernekrigsprojektet, SDI; at en militarisering af rummet kunne få fatale følger for verden, idet kaprustningen og risikoen for militær konfrontation kunne løbe løbsk og være ude af stand til at bremse en allerede da tilspidset situation og meget farlig kurs.
Disse tanker har også relevans i dag, hvor man taler om missilskjold.
Det hævdes, at et sådant skjold kun har defensiv karakter og er vendt mod de såkaldte 'slyngelstater'. Men det sidste er lige så forkert og misvisende som Irans påstand om kun at ville udvikle atomteknologi til civile og fredelige formål.
Selvfølgelig er skjoldet primært rettet mod Rusland og selvfølgelig forsøger det iranske diktatur at udvikle atomvåben - for at gøre det umuligt at angribe landet og derved styrke grebet om magten og sikre regimets overlevelse.
Det første - at et skjold er defensivt i sin natur - er forkert og bevidst vildledende af den grund, at hvis det lykkes USA og Nato-alliancen at udvikle et effektivt skjold, vil USA være immun overfor for eksempel russiske atomangreb, men Rusland vil være sårbart overfor amerikanske atomangreb.
Dette kan friste USA og Nato til et first strike - før Rusland og måske andre har udviklet et lignende skjold - Ruslands (og andre udenfor Nato-alliancen) logiske svar på et planlagt eller faktisk skjold.
Derfor har missilskjoldet klare aggressive elementer i sig, og situationen begynder at minde om tiden før tøbruddet, hvor verden for en kort stund kunne ånde lettet op. Situationen begynder at blive lige så farlig og risikoen for en fatal konfrontation vokser.
At et missilskjold har aggressive elementer, der kan blive fatale, var også Gorbatjov klar over, og var en af de ting, der fik Sovjet til at kræve SDI af bordet. Således rapporterede Gorbatjov til den Øverste Sovjet d. 27.11.1985 efter Geneve-topmødet samme år:
'Atomare angrebsvåben, der er dækket under et rumskjold, bliver endnu farligere' (Pravda d. 28.11.1985; her citeret efter 'Glasnost').
Og videre:
'Rumvåben...kan afføde den farlige illusion, at man kan rette et atomart førsteslag i ly af dette kosmiske skjold, og afværge eller i det mindste svække svarslaget ' (ibid).
Derfor bør al forskning og forsøg på at udvikle missilskjoldteknologi og generelt enhver militarisering af rummet stoppe omgående. Al tale om det defensive skjold er forkert og kan blive fatalt.
(Dette er særligt aktuelt nu, hvor Trump-administrationen (21.12.2019) har offentliggjort planer om en ny amerikansk rumstyrke)
Vi må forsøge at skabe et 2. tøbrud og generelt søge at afmilitarisere verden, i det mindste hvad angår atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben.
For som bekendt: Atomart nedfald og atomvinter kender ingen landegrænser. Vi må stoppe nu inden mørket og kulden sænker sig over vores Jord.
Jeg hæfter mig især ved Gorbatjovs tanker om stjernekrigsprojektet, SDI; at en militarisering af rummet kunne få fatale følger for verden, idet kaprustningen og risikoen for militær konfrontation kunne løbe løbsk og være ude af stand til at bremse en allerede da tilspidset situation og meget farlig kurs.
Disse tanker har også relevans i dag, hvor man taler om missilskjold.
Det hævdes, at et sådant skjold kun har defensiv karakter og er vendt mod de såkaldte 'slyngelstater'. Men det sidste er lige så forkert og misvisende som Irans påstand om kun at ville udvikle atomteknologi til civile og fredelige formål.
Selvfølgelig er skjoldet primært rettet mod Rusland og selvfølgelig forsøger det iranske diktatur at udvikle atomvåben - for at gøre det umuligt at angribe landet og derved styrke grebet om magten og sikre regimets overlevelse.
Det første - at et skjold er defensivt i sin natur - er forkert og bevidst vildledende af den grund, at hvis det lykkes USA og Nato-alliancen at udvikle et effektivt skjold, vil USA være immun overfor for eksempel russiske atomangreb, men Rusland vil være sårbart overfor amerikanske atomangreb.
Dette kan friste USA og Nato til et first strike - før Rusland og måske andre har udviklet et lignende skjold - Ruslands (og andre udenfor Nato-alliancen) logiske svar på et planlagt eller faktisk skjold.
Derfor har missilskjoldet klare aggressive elementer i sig, og situationen begynder at minde om tiden før tøbruddet, hvor verden for en kort stund kunne ånde lettet op. Situationen begynder at blive lige så farlig og risikoen for en fatal konfrontation vokser.
At et missilskjold har aggressive elementer, der kan blive fatale, var også Gorbatjov klar over, og var en af de ting, der fik Sovjet til at kræve SDI af bordet. Således rapporterede Gorbatjov til den Øverste Sovjet d. 27.11.1985 efter Geneve-topmødet samme år:
'Atomare angrebsvåben, der er dækket under et rumskjold, bliver endnu farligere' (Pravda d. 28.11.1985; her citeret efter 'Glasnost').
Og videre:
'Rumvåben...kan afføde den farlige illusion, at man kan rette et atomart førsteslag i ly af dette kosmiske skjold, og afværge eller i det mindste svække svarslaget ' (ibid).
Derfor bør al forskning og forsøg på at udvikle missilskjoldteknologi og generelt enhver militarisering af rummet stoppe omgående. Al tale om det defensive skjold er forkert og kan blive fatalt.
(Dette er særligt aktuelt nu, hvor Trump-administrationen (21.12.2019) har offentliggjort planer om en ny amerikansk rumstyrke)
Vi må forsøge at skabe et 2. tøbrud og generelt søge at afmilitarisere verden, i det mindste hvad angår atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben.
For som bekendt: Atomart nedfald og atomvinter kender ingen landegrænser. Vi må stoppe nu inden mørket og kulden sænker sig over vores Jord.
Kommentarer
Send en kommentar