Gå videre til hovedindholdet

Det centrale mørke i dag

Da Ardor (Satan) endnu var bundet af mørket og var dets lydige tjener, var han det centrale mørke.

I dag hvor han forlængst er vundet tilbage til lyset og Gud ved Kristi forbøn og menneskers bøn for ham (1912; se Vandrer mod Lyset) og hvor hans forbandelser er brudt, kan vi stille det simple spørgsmål:

Hvor eller hvad er det centrale mørke i dag, og hvordan spreder og eliminerer vi det?

 Svaret ligger lige for, hvis udgangspunktet er Vandrer mod Lyset: 

 Det centrale mørke i dag ligger i æteroptegnelserne; dvs de onde begivenheder som Ardor planlagde og nedlagde i æteren omkring Jorden inden han nedbøjet af sorg og anger vendte tilbage til Gud.

 For at gøre denne tanke mere anskuelig og vedkommende kan vi nævne flere af disse planer som vi ser så mange steder også i dag:

Terrorangrebene mod USA i 2001, ødelæggelsen af det arabiske forår, den fornyede spænding mellem Øst og Vest og mange mange andre.

Hvis tanken er rigtig og altså æteroptegnelserne er hovedfjenden i dag, det centrale mørke, så melder spørgsmålet sig med det samme:

Hvordan undgår vi at disse katastrofer indtræder som realiteter i vores verden, og hvordan - hvis nogle af dem bliver til virkelighed - mildner vi så konsekvenserne af dem, så så få mennesker som muligt bliver berørt?

 Svaret er enkelt:

Tilgivelsen af Ardor - optegnelsernes skaber - er det stærkeste våben mod æteroptegnelsernes katastrofer og elendighed og jo flere der formår at tilgive, jo mindre er risikoen for at de bliver til virkelighed.

Her ligger roden til en løsning. Men hvis det er sådan at flertallet af mennesker endnu ikke kan tilgive og stiller sig helt uforstående overfor selve spørgsmålet og realiteterne bag og flere af æteroptegnelserne bliver virkelighed, hvordan mildner vi så følgerne?

Igen er svaret enkelt:

Katastroferne mildnes bedst ved det enkelte menneskes - og særligt de politiske lederes - skærpede opmærksomhed på samvittighedens stemme - dvs det enkelte menneskes indre sans for godt og ondt.

Æteroptegnelserne starter som regel med at fronter af fjendtlighed bygges op og ofte gennem lang tid hvorefter der kun skal en gnist til at få tingene til at eksplodere; derfor gælder det om ikke at skabe gensidigt uforsonlige fronter og om at tale konflikter ned ved at strække hånden ud til fred og venskab mellem mennesker, nationer og racer og trossamfund og samfundsgrupper.

For vi må ikke glemme, at vi dybest set er brødre og søstre og at hvis der findes en Gud, så er vi alle Hans skabninger og børn.

Vi kan tage våbnet ud af mørkets hænder ved tilgivelse, forbrødring og barmhjertighed; det skylder vi Gud og hinanden!

(For en detaljeret gennemgang af æteroptegnelsernes tilblivelse og natur; se Vandrer mod Lyset)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere