Da Ardor (Satan) endnu var bundet af mørket og var dets lydige tjener, var han det centrale mørke.
I dag hvor han forlængst er vundet tilbage til lyset og Gud ved Kristi forbøn og menneskers bøn for ham (1912; se Vandrer mod Lyset) og hvor hans forbandelser er brudt, kan vi stille det simple spørgsmål:
Hvor eller hvad er det centrale mørke i dag, og hvordan spreder og eliminerer vi det?
Svaret ligger lige for, hvis udgangspunktet er Vandrer mod Lyset:
Det centrale mørke i dag ligger i æteroptegnelserne; dvs de onde begivenheder som Ardor planlagde og nedlagde i æteren omkring Jorden inden han nedbøjet af sorg og anger vendte tilbage til Gud.
For at gøre denne tanke mere anskuelig og vedkommende kan vi nævne flere af disse planer som vi ser så mange steder også i dag:
Terrorangrebene mod USA i 2001, ødelæggelsen af det arabiske forår, den fornyede spænding mellem Øst og Vest og mange mange andre.
Hvis tanken er rigtig og altså æteroptegnelserne er hovedfjenden i dag, det centrale mørke, så melder spørgsmålet sig med det samme:
Hvordan undgår vi at disse katastrofer indtræder som realiteter i vores verden, og hvordan - hvis nogle af dem bliver til virkelighed - mildner vi så konsekvenserne af dem, så så få mennesker som muligt bliver berørt?
Svaret er enkelt:
Tilgivelsen af Ardor - optegnelsernes skaber - er det stærkeste våben mod æteroptegnelsernes katastrofer og elendighed og jo flere der formår at tilgive, jo mindre er risikoen for at de bliver til virkelighed.
Her ligger roden til en løsning. Men hvis det er sådan at flertallet af mennesker endnu ikke kan tilgive og stiller sig helt uforstående overfor selve spørgsmålet og realiteterne bag og flere af æteroptegnelserne bliver virkelighed, hvordan mildner vi så følgerne?
Igen er svaret enkelt:
Katastroferne mildnes bedst ved det enkelte menneskes - og særligt de politiske lederes - skærpede opmærksomhed på samvittighedens stemme - dvs det enkelte menneskes indre sans for godt og ondt.
Æteroptegnelserne starter som regel med at fronter af fjendtlighed bygges op og ofte gennem lang tid hvorefter der kun skal en gnist til at få tingene til at eksplodere; derfor gælder det om ikke at skabe gensidigt uforsonlige fronter og om at tale konflikter ned ved at strække hånden ud til fred og venskab mellem mennesker, nationer og racer og trossamfund og samfundsgrupper.
For vi må ikke glemme, at vi dybest set er brødre og søstre og at hvis der findes en Gud, så er vi alle Hans skabninger og børn.
Vi kan tage våbnet ud af mørkets hænder ved tilgivelse, forbrødring og barmhjertighed; det skylder vi Gud og hinanden!
(For en detaljeret gennemgang af æteroptegnelsernes tilblivelse og natur; se Vandrer mod Lyset)
I dag hvor han forlængst er vundet tilbage til lyset og Gud ved Kristi forbøn og menneskers bøn for ham (1912; se Vandrer mod Lyset) og hvor hans forbandelser er brudt, kan vi stille det simple spørgsmål:
Hvor eller hvad er det centrale mørke i dag, og hvordan spreder og eliminerer vi det?
Svaret ligger lige for, hvis udgangspunktet er Vandrer mod Lyset:
Det centrale mørke i dag ligger i æteroptegnelserne; dvs de onde begivenheder som Ardor planlagde og nedlagde i æteren omkring Jorden inden han nedbøjet af sorg og anger vendte tilbage til Gud.
For at gøre denne tanke mere anskuelig og vedkommende kan vi nævne flere af disse planer som vi ser så mange steder også i dag:
Terrorangrebene mod USA i 2001, ødelæggelsen af det arabiske forår, den fornyede spænding mellem Øst og Vest og mange mange andre.
Hvis tanken er rigtig og altså æteroptegnelserne er hovedfjenden i dag, det centrale mørke, så melder spørgsmålet sig med det samme:
Hvordan undgår vi at disse katastrofer indtræder som realiteter i vores verden, og hvordan - hvis nogle af dem bliver til virkelighed - mildner vi så konsekvenserne af dem, så så få mennesker som muligt bliver berørt?
Svaret er enkelt:
Tilgivelsen af Ardor - optegnelsernes skaber - er det stærkeste våben mod æteroptegnelsernes katastrofer og elendighed og jo flere der formår at tilgive, jo mindre er risikoen for at de bliver til virkelighed.
Her ligger roden til en løsning. Men hvis det er sådan at flertallet af mennesker endnu ikke kan tilgive og stiller sig helt uforstående overfor selve spørgsmålet og realiteterne bag og flere af æteroptegnelserne bliver virkelighed, hvordan mildner vi så følgerne?
Igen er svaret enkelt:
Katastroferne mildnes bedst ved det enkelte menneskes - og særligt de politiske lederes - skærpede opmærksomhed på samvittighedens stemme - dvs det enkelte menneskes indre sans for godt og ondt.
Æteroptegnelserne starter som regel med at fronter af fjendtlighed bygges op og ofte gennem lang tid hvorefter der kun skal en gnist til at få tingene til at eksplodere; derfor gælder det om ikke at skabe gensidigt uforsonlige fronter og om at tale konflikter ned ved at strække hånden ud til fred og venskab mellem mennesker, nationer og racer og trossamfund og samfundsgrupper.
For vi må ikke glemme, at vi dybest set er brødre og søstre og at hvis der findes en Gud, så er vi alle Hans skabninger og børn.
Vi kan tage våbnet ud af mørkets hænder ved tilgivelse, forbrødring og barmhjertighed; det skylder vi Gud og hinanden!
(For en detaljeret gennemgang af æteroptegnelsernes tilblivelse og natur; se Vandrer mod Lyset)
Kommentarer
Send en kommentar