Gå videre til hovedindholdet

Sensommer på Strøget 2

Halløj. Det er mig igen. Jeg glemte helt at præsentere min bror og svigerinde. Vi kan godt lide at tage en spadseretur på Strøget om søndagen, skridte jordene af så at sige, og tale om løst og fast og hvad der falder os ind.

Min bror, Benny, er passioneret pinsekristen. Jeg synes at han er lidt vel hellig. Jeg kan godt lide ham, men i tro er vi ikke enige. Jeg har lagt mærke til, at hver gang jeg selv pudser glorien, bliver den så glat at den glider ned i øjnene.

Benny er udover sin tro optaget af styrketræning og indehaver af eget slagteriudsalg, Store Bøffer. Ebba, hans kone og altså min svigerinde, er professor i raketfysik.

Hold op, når hun og min kone ruller sig ud. Du husker måske at min kone er atomfysiker; du skulle høre dem sammen.

Det er som at høre paven prøve at omvende Osama Bin Laden da han levede. Vi, Benny og jeg, får ikke et ben til jorden.

Ebba skaber midler til at udforske rummet med dets svimlende dimensioner i tid og rum mens Erna, min kone, søger indad til de ikke mindre svimlende inderste og mindste dele. Hvor er sandheden? Derude eller her inde? Eller et helt andet sted?

Nej, hverken Einstein eller Bohr har levet forgæves. De største og de mindste tings profeter har deres disciple. Fx Ebba og Erna. Benny følger en anden profet. Jeg følger ingen.

Jeg er sgu min egen som man siger.

Som nu denne smukke sensommereftermiddag på Strøget; Solen står lavt og blænder mig, og glorien glider ned i øjnene og sidder skævt og spærrer mit udsyn.

Men ja, gu er jeg min egen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...