Se, denne unge kvinde med knust sind og tomme hænder. Hendes sind er som hydraen. For hvert hoved hun hukker af uhyret vokser to nye frem.
Se, denne unge kvinde, se marken, hjertet brænde og efterlade det sort, udbrændt, dødt.
Men se, efter branden er jorden frugtbar og fuld af næring og klar til udsæden; kun det der betyder noget bliver tilbage.
Se, det overflødige brændes væk; hvedekornet lægges i jorden og dør for at kunne spire og give liv.
Jo dybere det lægges, jo stærkere dets rod, jo rigere kerne og frugt.
Se, det ukuelige liv finde vej gennem tilintetgørelse til selv det mørkeste sind og give fred til det forpinte og urolige hjerte.
Se hydraen dø og hun leve.
Se, denne unge kvinde, se marken, hjertet brænde og efterlade det sort, udbrændt, dødt.
Men se, efter branden er jorden frugtbar og fuld af næring og klar til udsæden; kun det der betyder noget bliver tilbage.
Se, det overflødige brændes væk; hvedekornet lægges i jorden og dør for at kunne spire og give liv.
Jo dybere det lægges, jo stærkere dets rod, jo rigere kerne og frugt.
Se, det ukuelige liv finde vej gennem tilintetgørelse til selv det mørkeste sind og give fred til det forpinte og urolige hjerte.
Se hydraen dø og hun leve.
Kommentarer
Send en kommentar