Carsten Ploug Olsen

Når det relative vil være absolut, begynder den eskatologiske dødedans I Åndens fænomenologi beskriver Hegel en erkendelsesrejse fra den relative viden til den absolutte; en rejse der sammen med den kristne syndefaldsmyte og med et fortidigt ekko i Upanishaderne og en nutidig efterklang i dele af den moderne spiritualitet kan læses som den vestlige kulturs faustpagt; Når mennesket vil være Gud, vil vide alt og kunne alt, bliver liv til død og vi forvises fra Edens Have. I Hegels værk starter erkendelsesrejsen som sagt med den relative viden; men en viden der umiddelbart opfattes som absolut. Men en uro i begrebet eller erkendelsen viser dette standpunkts fejlagtighed; og individet eller kulturen søger videre, negerer sit standpunkt, og former et nyt (eller en ny skikkelse) drevet af trangen til det absolutte. Det absolutte er altså immanent tilstede i hele bestræbelsen; men det realiseres først ved erkendelse af identitet mellem (det erkendende) subjekt og (det erkendte) objekt...

I gamle dage dansede mennesker om treenigheden Gud-Søn-Helligånd. I dag danser vi om treenigheden Magt-Penge-Sex. I Leviathan stiller Thomas Hobbes mod slutningen det simple spørgsmål som han tilskriver Cicero: Qui bono? (Hvem gavner det?) for at søge at forstå hvordan visse - som han hævder - falske doktriner havde sneget sig ind i den katolske kirke. Det samme spørgsmål kan stilles når vi søger at forstå dagens politik og de politiske processer: Hvem og hvordan gavner denne udtalelse, dette lovforslag, hvem og hvordan gavner en given politisk aktivitet? Svaret på første del af spørgsmålet er som regel: Det gavner politikeren selv eller partiet eller interesseorganisationen. Hvordan det gavner eller søges at gavne den politiske aktør - herunder hvorfor aktiviteten netop kommer nu, i hvilket medie og hvordan - hører med til afkodningen af den politiske aktivitet. Hvem og hvordan gavner den politiske aktivitet den politiske aktør? Når jeg siger gavner mener jeg: Hvordan styr...

Engang for længe siden ventede Guds udvalgte folk Messias. De ventede en konge som David der skulle genoprette dette folks storhed og pragt og magt. Så kom han. Men der var et problem: Han sagde: Mit rige er ikke af denne verden. I skuffelse og forargelse klyngede folket ham op på korset. Men det var jo meningen, sådan skulle det ske, sagde nogle så. Og nu venter disse Messias' andet komme. De venter ham i skyerne til horns fanfare i magt og vælde og med ham alle engle. Men, han har været her;  gennem De tre gyldne Frugter. I skuffelse og forargelse vendte Guds udvalgte sig - igen - bort og klyngede ham op - for anden gang. Brødre, søstre, historien gentager sig; hvor længe endnu?

Alle synes at vide præcis hvad muslimer tænker, tror og vil. Alle synes at vide præcis hvad kvinder er og hvad mænd er. Alle synes at vide alt om hvad børn er og hvordan vi skal behandle dem bedst muligt. Dog; når jeg står overfor en jeg har kendt i mange år fremstår dette menneske altid som en komplet gåde; eller jeg tænker: Hvis jeg ved alt om dette menneske er der noget jeg ikke har forstået. Ja, mere: Når jeg ser ind i mig selv, henligger det meste i en ufremkommelig tåge. Hvem er jeg? Hvorfor tænker og handler jeg som jeg gør? Jeg ved at jeg ofte pynter på sandheden om mig selv, besmykker mine tanker, motiver og handlinger. Ofte forskønner jeg også andre for at undgå konflikt og dennes konsekvenser. Hvem er jeg? Lige så gådefuld og uforståelig som andre. Ting sker. Forståelsen eller det jeg kalder forståelse halter efter som en løvetæmmer efter en undsluppet og fri løve. Hvis jeg fanger den ved jeg ikke om jeg vil kunne beherske den eller den - sandheden - vil ...

Skriften, Toraen, Evangeliet og Koranen, siger: Det ene fornødne er tro; dernæst lydighed og underkastelse. Jeg siger: Det ene fornødne er kærlighed. Hvad er kærlighed? Er kærlighed at give den sultne en fisk eller er kærlighed at lære ham at fiske? Er kærlighed at fastholde mennesker i svaghed så vi kan fremstå som den store og glade giver - hvorved vi sætter andre i gæld og vi synes så meget større på den lilles baggrund - eller er det at fremelske styrke? Er kærlighed at ynke den lidende eller er det at lære ham - så vidt muligt - at forebygge sygdom og ved egen kraft styrke sit helbred? Er kærlighed at lade vores egen godhed og kærlighed og storhed glimre på torvet eller er det det skjulte kongelige segl som er præget med Gudshånd i hvert eneste menneskes hjerte unikt og forskelligt for hvert menneske; en kærlighed ikke af navn men af gavn? Er kærlighed ikke når den højre hånd ikke ved hvad den venstre gør? Er kærlighed ikke større end tro, hvis tro adskiller menneske...

Når lyset søger at gennembryde mørket og sprede det, reagerer mørket med en stigende aktivitet; i samme takt som lyset tager til i styrke, gør mørket det samme. Når jeg her bruger ordene lys og mørke er det ikke som dagslys og nattemørke men derimod i samme forstand som Vandrer mod Lyset bruger disse ord; dvs som en betegnelse for de to urkræfter, det gode og det onde. Et billede på det forhold jeg prøver at beskrive her; mørkets, det ondes, gradvist stigende aktivitet som følge af en stigende aktivitet i Lyset, det gode, er et punkt som idet lyset søger derind, søger at sprede mørket i et bestemt punkt, så søger mørket blindt mod det samme punkt og søger derved, som en strøm eller en flod, at standse lyset og erobre punktet før lyset definitivt bryder igennem og erobrer det. Idet lysets bevidste stråler rammer et mørkepunkt vågner mørket, tager til, indtil et vist punkt hvor lyset, forhåbentlig, erobrer det punkt hvor der før var mørke. Hvis lyset formår at erobre punktet tilb...

Som bekendt hævder både kristendommen og islam fortabelsens mulighed. Men harmonerer dette med opfattelsen af Gud som den Højeste, den uendelige kærligheds Almagt? Hvis denne opfattelse af Gud er rigtig, så lad os tage en parallel til rent jordiske forhold: Lad os forestille os en kærlig far eller mor som elsker deres barn eller børn af hele deres hjerte. De ønsker kun godt for barnet og vil gøre alt for det. Men dette barn eller disse børn vender sig væk fra farens eller morens kærlighed og trygge hjem og turer rundt og begår frygtelige forbrydelser og vil ikke have noget med forældrene at gøre. Hvordan vil nu disse forældre reagere? Vil de gøre dette: Straffe barnet med frygtelige lidelser, torturerer det uden ende og fordømme barnet helt og aldeles og opgive det? Eller vil de sørge dybt og inderligt og med alt hvad de har i sig af varme og kærlighed søge at bringe barnet hjem til tryghed og fred og søge at vinde det mistede barn tilbage til deres omsorg og værn? Men hvis...

Den frie tanke og den frie vilje betinger det evige livs værdi og gør åndelige værdier til åndens umistelige ejendom Som jeg har skrevet en del om er Gud den uendelige kærligheds Almagt; en Gud vi ingen grund har til at frygte men al grund til at ære og elske; en fuldkommen tryg og varm og nær Gud og Far. Men udover at være en sådan fuldkommen Gud er Han også en myndig Gud, der stiller krav til os, Hans børn. Han kræver at vi søger at højne og forædle vores personlighed, vores ånd, kræver at vi søger i tanke og handling at vandre mod Lyset, det gode, kærligheden. Derfor har Han givet hver af os en fri tanke og en fri vilje ved hjælp af hvilke vi skal udvikle og berige vores personlighed. Men Gud tvinger os ikke til at søge indsigt og sandhed og Han tvinger os ikke til at gøre det gode, kærlighedens gerninger. Og der er ingen evig straf hvis vi falder for det onde eller nægter at vandre mod Lyset. Hvis vi falder for det onde er der kun midlertidige konsekvenser; enten gennem s...

drømme om magt, drømmes af slaver. drømme om rigdom, drømmes af fattige. drømme om berømmelse, drømmes af usete; Det starter ved undfangelsen; allerede her lærer det der skal blive os at møve de andre. Den hurtigste og stærkeste sædcelle bliver sammen med ægget til. Livet som konkurrence og udskilningsløb. Noget af det første vi ofrer er vores menneskelighed, hvis menneskelighed er varme og empati og evnen til at elske. Senere, i skolen, på uddannelsen, på arbejdet, lærer vi at blive eller ville være nummer 1, koste hvad det vil. Og det koster og der er kun en nummer 1. Er den menneskelige drøm drømmen om umenneskelighed? Hvorfor taber vi så ofte menneskeligt når vi vinder magt, rigdom og berømmelse? Hvad hjælper det at køre Ferrari hvis man er et røvhul? De siger at mennesker drømmer om kærlighed. Men den ofrer vi på vejen mod toppen. På toppen køber vi kærlighed - ludere. Der kender vi kun magtens, rigdommens og berømmelsens sprog, siddende på bunken af knogler af de...

Det unormale er det normale i mediernes verden; Hvis det er rigtigt at kun det sjældne, det spektakulære, det uhørte og sensationelle finder vej til netaviser, tv, blogs, sociale medier osv så er konklusionen at det går rigtig godt. Hvis det er det usædvanlige og uhørte og sensationelle, det som skiller sig ud, der bliver vist i medier - død, ulykke og elendighed - så er normen fred og harmoni og gode liv. Måske præsenterer medierne ikke virkeligheden men et fotografisk negativ af den. Hvem har sidst hørt en nyhed præsenteret: Ærlig mand set i Kalundborg i dag; Fred og ingen fare i Frankrig; kvinde med orden i økonomien taler ud; ingen blev i dag massakreret og stegt og spist som vildt i Holbæk.. Medierne er fulde af krig, nød, katastrofer, vold - det vækker opsigt fordi det er så sjældent og uhørt og skaber en masse klik og gisp og hændervriden. Derfor: Det går godt så længe krig og vold og nød og katastrofer kan få os til at spærre øjnene op og det ikke er blevet så norma...

De siger at de ved Ånden bekender at Jesus er Kristus, vor Frelser Gud og Herre. De siger at Kristus var før tiden og at alt er skabt ved ham og alt er underlagt ham. De siger at ved Kristus skal vi ved Ånden frelses eller dømmes. Tåbelige tanker!   Ser I ikke hvor lille Kristus er overfor Gud den Almægtige, ser I ikke hvor lille - om end rig - hans kærlighed er sammenlignet med den Almægtiges, den uendelige kærligheds Almagt? Ser I ikke hvor spottende det er at hævde Guds død på korset og kødelige opstandelse? Hvordan kan I finde rum i jeres tanke og hjerte til tanken om Guds kødelige inkarnation? Hvordan kan I på den måde spotte den Gud hvis billede I bærer i jeres hjerter? Sandelig, vildførte er I, dog uskyldigt. Men - tåbens krogede vej er ret i hans egne øjne. Så vælg da den vej, selv om den burde være fortid og glemt af alle. Fortsæt med at vandre den vej løgnens far gav jer mens han stadig kæmpede mod jer. Eller slip de gamle løgne og fantasier og slå ind ...

Pulserende, vibrerende, hypnotisk Hæver de sataniske vers sig i et svæv Frygt Gud og underkast dig at du ikke som alle vantro skal blive brændsel for Ilden! Og gennem tågen gennem skriftens mørke vand Ser jeg Guds sorgfulde blik Frygt ikke, hvisker Han Kom til mig, kom frit Jeg vil give dig fred og hvile Så mange løgne der siges om Den Almægtige så mange frygtelige ting Frygt ikke!

Se, denne unge kvinde med knust sind og tomme hænder. Hendes sind er som hydraen. For hvert hoved hun hukker af uhyret vokser to nye frem. Se, denne unge kvinde, se marken, hjertet brænde og efterlade det sort, udbrændt, dødt. Men se, efter branden er jorden frugtbar og fuld af næring og klar til udsæden; kun det der betyder noget bliver tilbage. Se, det overflødige brændes væk; hvedekornet lægges i jorden og dør for at kunne spire og give liv. Jo dybere det lægges, jo stærkere dets rod, jo rigere kerne og frugt. Se, det ukuelige liv finde vej gennem tilintetgørelse til selv det mørkeste sind og give fred til det forpinte og urolige hjerte. Se hydraen dø og hun leve.

Halløj. Det er mig igen. Jeg glemte helt at præsentere min bror og svigerinde. Vi kan godt lide at tage en spadseretur på Strøget om søndagen, skridte jordene af så at sige, og tale om løst og fast og hvad der falder os ind. Min bror, Benny, er passioneret pinsekristen. Jeg synes at han er lidt vel hellig. Jeg kan godt lide ham, men i tro er vi ikke enige. Jeg har lagt mærke til, at hver gang jeg selv pudser glorien, bliver den så glat at den glider ned i øjnene. Benny er udover sin tro optaget af styrketræning og indehaver af eget slagteriudsalg, Store Bøffer. Ebba, hans kone og altså min svigerinde, er professor i raketfysik. Hold op, når hun og min kone ruller sig ud. Du husker måske at min kone er atomfysiker; du skulle høre dem sammen. Det er som at høre paven prøve at omvende Osama Bin Laden da han levede. Vi, Benny og jeg, får ikke et ben til jorden. Ebba skaber midler til at udforske rummet med dets svimlende dimensioner i tid og rum mens Erna, min kone, søger indad t...