- Den der lever ved sværd, skal falde ved sværd (let omskrivning af Matt. 26, 52)
- Lad den, der er ren, kaste den første sten (let omskrivning af Joh. 8, 7-8)
- Imperier fødes i blod og dør i blod
- Det sværd du hugger i din fjende foran dig, rammer dig selv i ryggen
Hvis vi anerkender menneskets indre frihed; en fri tanke og en fri vilje og en mere eller mindre fri strøm af følelser (der kan være 'sten' i strømmen på grund af traumer og fortrængninger), og dermed ret også til en ydre politisk frihed, er det klart, at kun den magt, der afgives frivilligt til en regent eller regering, er legitim.
Dette kan også være et argument for demokrati, hvor magten netop afgives frivilligt af folket til en demokratisk valgt regering, og et argument mod diktaturet, hvor magten ranes, og hvor magten frarives folket, og dermed bliver illegitim.
Kun stater og regeringer, der bygger på varige værdier og respekt for mennesker og menneskers grundlæggende frihed, er levedygtige, legitime og varige. Ethvert folk har ret til både at afgive magt frivilligt til en regent eller regering og dermed, da magten er folkets, at inddrage den igen ved dårlig eller måske ligefrem tyrannisk magtudøvelse (jf den amerikanske uafhængighedserklæring). Denne ret sikres bedst og mest fredeligt i den demokratiske styreform, hvor magten kan overgives og inddrages fredeligt og uden blodige revolutioner.
At diktaturer før eller senere falder skyldes, at det had tyrannen vækker ved krig og undertrykkelse, før eller senere vender sig mod ham selv, og vælter hans illegitime styre. Hvis mennesket grundlæggende er frit i det indre, vil denne indre natur før eller senere fjerne ydre hindringer for dens frie strøm. Dette også til oplysning af de valgte citater og sentenser.
Hvis mennesket grundlæggende er frit, er denne frihed universel. Derfor er også behovet for og retten til politisk frihed - parallelt til menneskerettighederne - universel. Denne ret og dette behov kunne bedst nås universelt; dvs ved en demokratisk valgt Verdensregering. Dette kunne blandt andre fordele sikre mod lommer af tyrannier, som opretholdes og 'legitimeres' under henvisning til et lands suverænitet.
Magt skal ikke beskytte regenten men folket (jf Hobbes Leviathan), og den må begrænses (jf også Montesquieu Om lovenes ånd; magtens tredeling), så den ikke udstrækkes videre end, at enhver borger har sin frihed til, under ansvar overfor den dømmende magt, at bryde alle love.
For at lovene kan blive retfærdige, må de udformes, som om lovgiverne selv skulle dømmes efter dem (jf Kristi Tale i Vandrer mod Lyset).
Alt dette være sagt til håb og advarsel; håb om at friheden og respekt for og kærlighed til og mellem mennesker til sidst vil sejre, et begrundet håb ud fra menneskets indre frie natur; og en advarsel til de mennesker der raner magt og fører krig og undertrykker mennesker; de lever på lånt tid, og intet tyranni kan vare evigt.
- Lad den, der er ren, kaste den første sten (let omskrivning af Joh. 8, 7-8)
- Imperier fødes i blod og dør i blod
- Det sværd du hugger i din fjende foran dig, rammer dig selv i ryggen
Hvis vi anerkender menneskets indre frihed; en fri tanke og en fri vilje og en mere eller mindre fri strøm af følelser (der kan være 'sten' i strømmen på grund af traumer og fortrængninger), og dermed ret også til en ydre politisk frihed, er det klart, at kun den magt, der afgives frivilligt til en regent eller regering, er legitim.
Dette kan også være et argument for demokrati, hvor magten netop afgives frivilligt af folket til en demokratisk valgt regering, og et argument mod diktaturet, hvor magten ranes, og hvor magten frarives folket, og dermed bliver illegitim.
Kun stater og regeringer, der bygger på varige værdier og respekt for mennesker og menneskers grundlæggende frihed, er levedygtige, legitime og varige. Ethvert folk har ret til både at afgive magt frivilligt til en regent eller regering og dermed, da magten er folkets, at inddrage den igen ved dårlig eller måske ligefrem tyrannisk magtudøvelse (jf den amerikanske uafhængighedserklæring). Denne ret sikres bedst og mest fredeligt i den demokratiske styreform, hvor magten kan overgives og inddrages fredeligt og uden blodige revolutioner.
At diktaturer før eller senere falder skyldes, at det had tyrannen vækker ved krig og undertrykkelse, før eller senere vender sig mod ham selv, og vælter hans illegitime styre. Hvis mennesket grundlæggende er frit i det indre, vil denne indre natur før eller senere fjerne ydre hindringer for dens frie strøm. Dette også til oplysning af de valgte citater og sentenser.
Hvis mennesket grundlæggende er frit, er denne frihed universel. Derfor er også behovet for og retten til politisk frihed - parallelt til menneskerettighederne - universel. Denne ret og dette behov kunne bedst nås universelt; dvs ved en demokratisk valgt Verdensregering. Dette kunne blandt andre fordele sikre mod lommer af tyrannier, som opretholdes og 'legitimeres' under henvisning til et lands suverænitet.
Magt skal ikke beskytte regenten men folket (jf Hobbes Leviathan), og den må begrænses (jf også Montesquieu Om lovenes ånd; magtens tredeling), så den ikke udstrækkes videre end, at enhver borger har sin frihed til, under ansvar overfor den dømmende magt, at bryde alle love.
For at lovene kan blive retfærdige, må de udformes, som om lovgiverne selv skulle dømmes efter dem (jf Kristi Tale i Vandrer mod Lyset).
Alt dette være sagt til håb og advarsel; håb om at friheden og respekt for og kærlighed til og mellem mennesker til sidst vil sejre, et begrundet håb ud fra menneskets indre frie natur; og en advarsel til de mennesker der raner magt og fører krig og undertrykker mennesker; de lever på lånt tid, og intet tyranni kan vare evigt.
Kommentarer
Send en kommentar