Søg, og I skal finde
Descartes skal efter sigende have haft en vision der gav ham en metode til at udvide den menneskelige erkendelse betydeligt.
Men efter hvad jeg kan se, lykkedes det ham ikke at videreformidle sin vision og metode.
Hans oplevelse kan dog inspirere til spørgsmålet: Ikke hvad, men hvordan skal vi tænke for at opnå mest mulig og mest sikker erkendelse?
Findes der en metode, der kan bruges både til objektiv og subjektiv, videnskabelig og personlig erkendelse?
Hidtil har man søgt gennem logikken at nå til viden og erkendelse. Men der findes en anden metode, som kan yde langt mere end den logiske erkendelse og metode.
Denne metode er beskrevet i Vandrer mod Lyset og kan kaldes den intuitive metode.
Den intuitive metode er meget enkel og kan bruges både til videnskabelig og til personlig erkendelse.
Metoden består i at søge at formulere et givent problem og så i et stykke tid (nogle gange sekunder, andre gange timer eller længere) undlade at beskæftige sig med problemet (der altså både kan være videnskabeligt eller personligt) i tankerne.
Derved åbnes mulighed for, at oversanselige intelligenser kan indgive en svaret på spørgsmålet eller problemet.
Svaret vil da komme som en pludselig klarhed i tanken, en aha-oplevelse, og det vil komme når de oversanselige intelligenser skønner en parat til at modtage det, dvs uafhængigt af menneskeligt krav om tidspunkt, indhold og omstændigheder.
Denne metode er den højest ydende form for erkendelsesmetode og den kan bruges af alle og både til videnskabelig og personlig erkendelse.
Det eneste metoden kræver er en ærlig vilje til sandhed og en åben vilje til at kende svaret på det givne problem; et svar som nogle gange kan være helt anderledes end man troede eller anede.
Den intuitive metode eller den egentlige inspiration må ikke forveksles med den såkaldte kanalisering, hvor den 'meddelende ånd' ofte optræder med navn. Kanalisering giver som regel tvivlsomme resultater og er reelt et udtryk for selvsuggestion og fantasi og vel som oftest motiveret af trang til selvhævdelse og økonomisk vinding.
Descartes skal efter sigende have haft en vision der gav ham en metode til at udvide den menneskelige erkendelse betydeligt.
Men efter hvad jeg kan se, lykkedes det ham ikke at videreformidle sin vision og metode.
Hans oplevelse kan dog inspirere til spørgsmålet: Ikke hvad, men hvordan skal vi tænke for at opnå mest mulig og mest sikker erkendelse?
Findes der en metode, der kan bruges både til objektiv og subjektiv, videnskabelig og personlig erkendelse?
Hidtil har man søgt gennem logikken at nå til viden og erkendelse. Men der findes en anden metode, som kan yde langt mere end den logiske erkendelse og metode.
Denne metode er beskrevet i Vandrer mod Lyset og kan kaldes den intuitive metode.
Den intuitive metode er meget enkel og kan bruges både til videnskabelig og til personlig erkendelse.
Metoden består i at søge at formulere et givent problem og så i et stykke tid (nogle gange sekunder, andre gange timer eller længere) undlade at beskæftige sig med problemet (der altså både kan være videnskabeligt eller personligt) i tankerne.
Derved åbnes mulighed for, at oversanselige intelligenser kan indgive en svaret på spørgsmålet eller problemet.
Svaret vil da komme som en pludselig klarhed i tanken, en aha-oplevelse, og det vil komme når de oversanselige intelligenser skønner en parat til at modtage det, dvs uafhængigt af menneskeligt krav om tidspunkt, indhold og omstændigheder.
Denne metode er den højest ydende form for erkendelsesmetode og den kan bruges af alle og både til videnskabelig og personlig erkendelse.
Det eneste metoden kræver er en ærlig vilje til sandhed og en åben vilje til at kende svaret på det givne problem; et svar som nogle gange kan være helt anderledes end man troede eller anede.
Den intuitive metode eller den egentlige inspiration må ikke forveksles med den såkaldte kanalisering, hvor den 'meddelende ånd' ofte optræder med navn. Kanalisering giver som regel tvivlsomme resultater og er reelt et udtryk for selvsuggestion og fantasi og vel som oftest motiveret af trang til selvhævdelse og økonomisk vinding.
Kommentarer
Send en kommentar