Carsten Ploug Olsen

Et bærende argument for tanken om det fordelagtige ved en Verdensregering er som tidligere anført Emery Reves tanke om, at jo flere punkter (suværene regeringer) hvorfra der opstilles normer for lov og ret, jo større er risikoen for krig og konflikt. Hans tanke kan låne støtte fra et centralt værk i politisk filosofi, Thomas Hobbes' Leviathan. I Hobbes' værk argumenteres det, at for at undgå naturtilstandens alles krig mod alle, må man indgå en kontrakt med en Suværen (hersker; fx en monark eller en demokratisk valgt leder) som overdrages magten (om nødvendigt bakket op med vold; volds- eller magtmonopolet) for at sikre borgernes sikkerhed og idet alle opgiver en del af sin frihed netop for at undgå naturtilstandens kaos. Hvis - mener Hobbes - der er mere end en Suværen har vi borgerkrigen og dermed naturtilstandens kaos til skade for alle. Overført på nutiden så lever vi i en globaliseret verden men med mange suværene nationalstater. Dette svarer til Hobbes' mareri...

Søg, og I skal finde Descartes skal efter sigende have haft en vision der gav ham en metode til at udvide den menneskelige erkendelse betydeligt. Men efter hvad jeg kan se, lykkedes det ham ikke at videreformidle sin vision og metode. Hans oplevelse kan dog inspirere til spørgsmålet: Ikke hvad, men hvordan skal vi tænke for at opnå mest mulig og mest sikker erkendelse? Findes der en metode, der kan bruges både til objektiv og subjektiv, videnskabelig og personlig erkendelse? Hidtil har man søgt gennem logikken at nå til viden og erkendelse. Men der findes en anden metode, som kan yde langt mere end den logiske erkendelse og metode. Denne metode er beskrevet i Vandrer mod Lyset og kan kaldes den intuitive metode. Den intuitive metode er meget enkel og kan bruges både til videnskabelig og til personlig erkendelse. Metoden består i at søge at formulere et givent problem og så i et stykke tid (nogle gange sekunder, andre gange timer eller længere) undlade at beskæftige sig ...

Så vidt jeg ved, er udgangspunktet for både Adam Smiths (Wealth of Nations) og Karl Marx' (Das Kapital) det samme: Det uregulerede kapitalistiske marked. De to analyser ender som bekendt med vidt forskellige resultater: Smith hævder, at idet alle søger sine egne interesser og forfølger egne mål, vil det samlede resultat blive samfundenes rigdom og det fælles bedste ('den usynlige hånd'). Nej, siger Marx; det uregulerede marked vil føre til ekstrem rigdom for de få og ekstrem fattigdom for de mange, og resultatet vil uundgåeligt være social uro, opstand og revolution, hvor de mange med magt vil tage fra de få. I det ene tilfælde er det uregulerede marked altså et ideal, i det andet tilfælde kimen til undergang. Det der blandt andet skiller de to analyser er synet på ejendomsretten. I Smiths tilfælde er ejendomsretten uindskrænket, i Marx' tilfælde noget der bør afskaffes (den private ejendomsret). Måske er hovedproblemet magtmonopolet; at i Smiths tilfælde al ø...

Parolen fra den franske revolution, frihed, lighed og broderskab, har haft en stærk dragning på mange siden det oprindeligt blev formuleret. Det er som noget vi ønsker, men næppe tør tro på; et uopnåeligt ideal eller utopi. Men måske er det nærmere os end vi tror. I Europa - 1000 års historie, observerer Kristian Hvidt, at de tre begreber har medført tre tilsyneladende komplementære politiske ideologier og fænomener: Liberalisme (frihed), socialisme (lighed) og fagbevægelse (broderskab). Men måske beror den tilsyneladende uforenelighed på en fejllæsning af begreberne: Frihed kan forstås som et ideal for menneskelivet, baseret på vores indre frie natur; vores frie tanke, vilje og følelser og dertil hørende ret og behov for fri livsudfoldelse i overensstemmelse med egne ønsker og behov; så længe vi ikke skader andre dermed. Lighed behøver ikke at betyde, at vi alle skal have lige meget, være lige rige (eller fattige) eller at vi skal være ens; men derimod have lige mulighed...

- Den der lever ved sværd, skal falde ved sværd ( let omskrivning af Matt. 26, 52) - Lad den, der er ren, kaste den første sten ( let omskrivning af Joh. 8, 7-8) - Imperier fødes i blod og dør i blod - Det sværd du hugger i din fjende foran dig, rammer dig selv i ryggen  Hvis vi anerkender menneskets indre frihed; en fri tanke og en fri vilje og en mere eller mindre fri strøm af følelser (der kan være 'sten' i strømmen på grund af traumer og fortrængninger), og dermed ret også til en ydre politisk frihed, er det klart, at kun den magt, der afgives frivilligt til en regent eller regering, er legitim. Dette kan også være et argument for demokrati, hvor magten netop afgives frivilligt af folket til en demokratisk valgt regering, og et argument mod diktaturet, hvor magten ranes, og hvor magten frarives folket, og dermed bliver illegitim. Kun stater og regeringer, der bygger på varige værdier og respekt for mennesker og menneskers grundlæggende frihed, er levedygtige, le...

Jo mere jeg elsker dig, jo mere bange er jeg for at miste dig. Hvis ikke jeg elskede dig ville jeg være ligeglad og ikke bange. Men jeg elsker dig mere og mere for hver dag, og derfor bliver jeg mere og mere bange, og det gør mere og mere ondt at elske dig. Og derfor hader jeg dig også. Er angsten og smerten kærlighedens pris? Er det derfor, at kærlighed er det bedste og det værste, himmel og helvede?

Jeg er ved at miste. Det tab jeg gennemlever nu; jorden ryster under mig. Når kærligheden begynder: Jeg skriver min længsel på din ukendte krop og sjæls tomme tavle; men du er en anden. Måske er kærligheden et spejl vi ser os selv i. Mellem os glas. Bag glasset er vi alene. Måske er smerten Skulptøren (Gud), der hugger overflødigt slagger fra et mesterværk. Måske er smerten bjerget, der presser kul til diamant, og Juveleren (Gud), der sliber stenen til. To gange har jeg stået i et ufremkommeligt mørke, og to gange har mit hjerte banet en vej igennem som et reb, der kastes over en kløft og får fat på den anden side. Kløften er tilintetgørelse. Nu er jeg på vej over på linen. Men jeg vil, og derfor skabes vejen under mine fødder. Der er altid en vej. Til dig.

Signs of life If you cross the line Sometimes there's no way back If you show your face It might be seen If you always hide You might get lost If you know a lot You still might not know what matters If you are afraid and feeling small Well, that may be because you are alive Little life, little flame, being so fragile Sometimes it's being blown out Not by the storm but by a whisper You might prefer a thousand enemies for one love Because the sword only kills your body While sometimes the kindest words Break your heart

Gud er den Højeste. Gud er Lysets altbeherskende Magt og mørkets Besejrer. Gud er kærlighedens og Livets Gud og Herre. Gud er en tryg og varm og nær Gud og Far for alle sine børn Denne opfattelse af Gud kan læses direkte ud af Vandrer mod Lyset, og hvad mere er: Ethvert menneske kan uden om alle hellige skrifter og religiøse autoriteter erfare Gud som sådan - hos Gud selv. Hvis denne opfattelse er rigtig, kan den gammeltestamentlige Gud med det samme afvises. Det gamle Testamentes 'Gud' der kræver absolut tro og lydighed, der slår israelitterne med mange plager hvis de vender sig bort og dyrker andre guder, der byder israelitterne at gå i krig og slå ihjel, der giver israelitterne deres fjender i hænderne hvis de er lydige og dyrker Gud, men ellers vender sig fra dem, og lader dem selv blive dræbt, der udvælger sig et folk og fravælger alle andre; Denne 'Gud' har intet med Lysets Gud at gøre. Men nu; hvad med Det nye Testamentes Gud; er det den sande Gud? I Det...

Hvad er sandhed? Engang sagde en (og jeg citerer efter hukommelsen): Løgn er som et stykke gloende jern, der sænkes i et kar med vand; vandet vil syde og koge og løbe over, og du får ingen fred. Sandhed er som en blomst der lukker sig om sin støvdrager til natten; blomsten går til ro, og intet er mere naturligt. Derfor vil sandheden altid sejre til sidst. Ligesom mennesket i det indre har frihedens og kærlighedens kilder, der søger at bortskylle ydre og indre hæmninger og forhindringer for deres frie løb, har mennesket i sit indre en trang til fred og klarhed, og tanken reagerer før eller senere mod det, der giver den ufred. Derfor vil tankens kilde søge at befri sig for alt det, der giver den uro, og med tiden rense sig for løgn og illusioner; den vil indsynke lysets og sandhedens fred, hvor der før var kaos og larm og den vil fjerne de sten der hæmmer dens fred og frie løb, de sten og de byrder som tynger den ned. Sandhed er fred.

Som jeg tidligere har skrevet (I skriftet, Frihed under ansvar), så opfatter jeg legitim magtudøvelse som en magt, der ikke udstrækkes længere end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magts bestemmelser - men under ansvar for den dømmende magt. Enhver magt der udstrækkes længere end det hvorved magtudøvelsen bliver illegitim og som måske udarter til despoti og tyranni, vil have den naturlige akilleshæl, at den forbryder sig mod menneskets indre frihed - menneskets frie tanke og frie vilje. Denne indre frihed, der løber som en kilde i os, vil altid søge at afkaste begrænsninger og undertrykkelse fordi friheden er vores naturlige indre realitet; en realitet der som vand vil søge at gennembryde og bortskylle ydre begrænsninger der søger at hæmme vandets frie løb. Derfor har ethvert diktatur sin tid; før eller senere falder det og giver plads for et friere og derfor mere varigt styre; jo stærkere undertrykkelsen er, jo større er behovet fo...

En forskel mellem hinduisme og buddhisme er synet på Atman, selvet eller sjælen. I hinduismen hævdes selvet i sin dybeste grund at være identisk med det universelle, ene Selv, (Brahma; verdensaltet eller verdenssjælen; 'Gud') mens det i buddhismen hævdes, at Atman, selvet, er en illusion (maya). Set ud fra den tanke jeg tidligere har formuleret, om mørkets, det ondes dualitet, dets 'lyse' og dets rent sorte side kan det imidlertid siges, at de to opfattelser repræsenterer to sider af det samme mørke; guddommeliggørelse (mørkets 'lyse' side) og udslettelse eller illusion af og om selvet (dets rent sorte side). En nuance er her, at i begge religioner eller filosofier hævdes dels erkendelsen af egen guddommelighed som vejen til befrielse (moksha; hinduismen) dels erkendelsen af selvets illusion som vejen til oplysning (nirvana; buddhismen); altså de to sider af det samme mørke hævdes at være en vej til en form for frelse eller højeste mål for menneskelig stræbe...

Kan sjælen dø og kroppen leve? Som da tilintetgørelsens skrig lød i mine drømme to gange med mange år imellem. Som stilheden mellem mennesker der intet har at sige til hinanden men burde have det. Som stenen der falder i stilheden, den frygtede, måske døden mellem mennesker eller i ensomheden, som faldet ved de bratte skrænter, sjælen, stenen, der falder i stilheden mellem mennesker eller i ensomheden, falder, og sjælen der flygter og søger at undslippe, men der er ingen flugt mulig, hvor flygter man hen for sit eget sind? Som tanken der hæver sig over kroppen, smerten, angsten, lidelsen er for stor, sjælen, der dissocierer, og det forvredne land der kommer til syne i flugten, som ikke er mulig, landet fuldt af syner, forvredne spejlinger, hviskende stemmer og vanvid, hjertet der knuges sammen som en knyttet næve, der pumper tjære rundt i kroppen, af det skal du leve. De taler om evighedshåbet, drømmen om evigt liv, men i spejllandet, landet med de hviskende stemmer og de knytt...

Synderen ødelægger sig selv med sin synd. Denne enkle sandhed er illustrativ også med henblik på vores tids magthavere, de af dem, der misbruger deres magt til vold og krig, magthavere der intet middel skyer for at få, opretholde og styrke deres magt. Magthavere tror ofte, at det er i deres eller deres lands eller folks interesse for enhver pris at få og udøve og styrke deres magt. Men hvis ovenstående enkle tanke er rigtig; at vi ødelægger os selv og kompromitterer det bedste i os og i vores land hvis vi misbruger magten til vold og krig, at vi ødelægger det vi evt vil beskytte, fx vores frihed; hvis vold og krig altid er ondt; Hvordan kan det så være i nogens interesse at skænde og brænde vores medmennesker fx i frihedens eller demokratiets eller i Guds navn; hvis ikke alene vi ødelægger det vi vil beskytte (fx også danske eller europæiske eller amerikanske eller islamiske værdier) men også at alt skal betales tilbage med renter og renters rente; Hvis dette er sandt; i hvis...