Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel verdensregering (4)

En del af forklaringen på den populisme vi ser nu (2017) kan tænkes at være en reaktion på globaliseringen på den måde, at vi har en globaliseret økonomi, men ikke en globaliseret politik. Mange er kommet i klemme økonomisk, og langt fra alle har vundet på den økonomiske globalisering. Derfor retter mange vreden mod 'the establishment' som ikke har leveret det de fleste ønsker: Øget velstand og bedre liv. 'Eliten' opleves som sammenspist og korrupt og kun ude på at pleje egne interesser.

Ironisk nok er løsningen måske ikke mindre, men mere 'stat'. Vi savner stærke, globale politiske institutioner (en verdensregering) til at regulere og lovgive globalt for økonomien, for at det ikke skal ende med økonomisk anarki, stigning i ulighed (fordi økonomien er ureguleret) og deraf følgende politisk og social uro og krig. Vi savner mere, ikke mindre regulering.

Som det er nu, har vi billedligt en græshoppeøkonomi. Kapital flytter til frugtbare områder (dvs områder med lave produktionsomkostninger, lave lønninger grundet en svag faglig organisation og en vis know how), opdyrker området, producerer indtil omkostningerne (fx lønningerne) bliver for høje, og rykker så videre og efterlader områderne udpinte og kriseramte.

Hvis vi havde globale standarter for løn og andre omkostninger som følge af en lovgivende verdensregering, ville vi undgå denne type ubalanceret økonomi, undgå kapitalens karakter af græshoppesværme (ræs mod bunden), da der så ikke ville være områder med lavere produktionspris at rykke til efter udpiningen. Vi ville så få en jævnt stigende global velstand, hvor alle ville være med, og undgå den fattigdom og de konflikter, der følger med græshoppeøkonomien og det økonomiske anarki.

Vi ville formentlig også i ringere grad opleve de voldsomme udsving i aktiekurser, fordi den økonomiske fremgang ville være mere stabil og mindre 'manio-depressiv' dvs præget af mindre udsving. Og hvis vi indførte en fælles valuta, ville endnu en usikkerhedsfaktor mindskes.

Også derfor tror jeg, at en verdensregering ville kunne skabe en fredeligere og mere harmonisk verden. Et globalt retssamfund ville være mere stabilt og fredeligt end det globale, økonomiske anarki. 'Med lov skal land bygges'; ja og, kunne vi tilføje: Med lov skal verden bygges.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere