Gå videre til hovedindholdet

Når magten udfordres

Totalitære systemer og trangen til - ofte med livet som indsats - at udfordre, mildne eller opløse disse systemer, er et grundtræk i menneskets historie.

Da Jesus gjorde oprør, fredeligt, mod de jødiske lærde og Moseloven, endte han som bekendt på korset. Da kristendommen senere selv var blevet et totalitært system, Den katolske Kirke, og Martin Luther og andre gjorde oprør mod systemet, blev de lyst i band, brændt på bålet eller på anden måde forfulgt.

Da de russiske dissidenter gjorde oprør mod Sovjetdiktaturet, blev de forfulgt, indlagt på psykiatriske hospitaler eller slået ihjel.

Vor tids totalitære system er islam. Via en stærk social kontrol og vold eller drab på mennesker, der udfordrer magten og søger at reformere eller bare opbløde de værste skadevirkninger af det totalitære system, islam, søger 'de rettroende' at bevare deres magt.

Visse islamiske grupper, fx IS, Boko Haram, Taliban og al Qaida, søger enten lokalt eller globalt herredømme i et teokratisk diktatur baseret på sharia. Det nødvendige opgør med disse gruppers totalitære system må tage et helt grundlæggende opgør med islams hellige skrift, koranen, og profetens sunna, sædvane, der blåstempler vold mod og drab på fx anderledes tænkende eller troende og insistere på menneskets grundlæggende ret til frihed og autonomi.

Jeg har selv forsøgt at bidrage til dette nødvendige opgør fx i skriftet, Islam - set ud fra billedet af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt, (del 1 og 2), som ligger til fri og gratis download på min hjemmeside (carstenplougolsen.dk). Grundtanken i dette skrift er at filtrere koranen og profetens sædvane gennem billedet af Gud som den ophøjede Lysets og kærlighedens Almagt, hvorefter det står klart, hvor forfærdende lidt der bliver tilbage af koranens og profetens autoritet.

Ethvert totalitært system; fx kristendommen, islam eller kommunismen er født med en brist; bristen er netop det totalitære, at systemet hævder at være al sandhed. Dette strider mod menneskets begrænsning og dets manglende evne til at forstå alt. Et system der hævder at være al sandhed vil være tilbøjeligt til at dømme alt der ikke stemmer med det ude eller 'syndigt', og mennesker der er af en anden opfattelse bliver forfulgt eller ligefrem dræbt.

Ved det totalitære system hindres menneskets frie tanke og ret til at undersøge og stille spørgsmål ved alt. Den frie tanke anerkender sin begrænsning, og søger bestandig ny viden ud fra en erkendelse af netop sin begrænsning, den totalitære tanke bilder sig ind at have alle svar og behøver ikke vide mere. Dermed bliver det totalitære en dystopi, som peger mod død og undergang (fx ved tanken om en fælles universel Dommedag og Jordens undergang), hvis livet blandt andet er i en eller anden forstand hele tiden at blive lidt klogere og mere erfaren, den frie, begrænsede tanke peger mod livet.

Ethvert totalitært system har sin tid. Før eller senere vil de bryde sammen under presset fra modige mennesker, der tør udfordre magten med fare for deres liv. Oprørene mod de totalitære systemer fødes af de lidelser og den ufrihed som systemerne skaber; før eller senere vil behovet for frihed og de lidelser de totalitære systemer skaber være så stort, at systemerne bryder sammen, enten indefra eller under ydre pres.

Mennesket mistrives i ufrihed. Vi har ret til at tænke og tro frit. Og vi har en ret til frihed og selvbestemmelse. De mennesker og systemer som søger at undertrykke og binde mennesker kan ikke sejre i længden. For frihed er en del af vores inderste natur.

Frihed er som en jævnt strømmende indre kilde; man kan kaste sten i den og for en tid standse strømmen; men før eller senere vil det opdæmmede vand finde vej, bryde igennem og fjerne hindringen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...