Gå videre til hovedindholdet

Kærlighedens lidelse

Hvordan kan det være, at noget af det der kan få kærligheden til at vare ved, er bevidstheden om, at vi kan miste den? Hvordan kan det være, at hvis vi med en kliche tager kærligheden for givet, er det et tegn på, at vi allerede har mistet den, at den er død?

Vi længes efter at blive set og berørt i vores inderste. Hvis det sker, forsvinder vores ensomhed, men der er en pris; den smerte at vi kan miste kærligheden og at smerten så føles i det inderste, der hvor kærligheden var. Så går vi gennem verden med et hul af form som den vi mistede. Det kan ikke fyldes igen, og ingen ved, om vi vil finde kærligheden igen; og hvis vi finder den, er den en anden.

Vi kan glemme eller fortrænge smerten og tabet, men den vil ligge som en kold understrøm i bevidstheden, en ulægelig sorg. Men hvis vi ikke er parate til at miste, hvis vi tager kærligheden for givet, finder vi den aldrig.

Denne dobbelthed! Længslen efter det, der giver os den største glæde og den dybeste smerte. Som kamikaze piloter kaster vi os ind i kærligheden, vi er nødt til det, ellers lever vi ikke; og hvis vi gør det, dør vi en lille smule hver dag. Hvis ikke vi gør det, er vi allerede døde. Ensomme.

Kærligheden er både lægedom og sygdom. Den læger og fremkalder smerte. Denne dobbelthed! Livet og døden samlet i et. Kærlighed, liv og død. Dette evige mysterium!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...