Carsten Ploug Olsen

Universet Hvem har ikke prøvet at stå en kold vinteraften under stjernerne og føle sig lille. Ikke kun hvis man som jeg er 10 år. Det gælder også hvis man for eksempel er 15, 20, ja, helt op til 30 år. Så kan man ikke lade være med at sende en taknemmelig tanke til fortidens og nutidens dygtige gastronomer, som har fundet ud af alt muligt om det univers vi bor i, og som det ville være så ærgerligt at undvære. For eksempel ved vi i dag, at Jorden er rund og er en planet, det suser rundt om Solen, som suser rundt om, ja, Gud ved hvad. For ikke at tale om Mælkevejen. Uha, den tør jeg slet ikke tænke på. Og vi ved, at universet er uendeligt, hvad det så skal betyde. Måske er der et skilt derude et sted, hvor der står: Her hører alt op, vær venlig at bakke. Måske står det på dansk, måske på et sprog vi ikke kender. Vi må dog håbe, at man fatter...

En del af forklaringen på den populisme vi ser nu (2017) kan tænkes at være en reaktion på globaliseringen på den måde, at vi har en globaliseret økonomi, men ikke en globaliseret politik. Mange er kommet i klemme økonomisk, og langt fra alle har vundet på den økonomiske globalisering. Derfor retter mange vreden mod 'the establishment' som ikke har leveret det de fleste ønsker: Øget velstand og bedre liv. 'Eliten' opleves som sammenspist og korrupt og kun ude på at pleje egne interesser. Ironisk nok er løsningen måske ikke mindre, men mere 'stat'. Vi savner stærke, globale politiske institutioner (en verdensregering) til at regulere og lovgive globalt for økonomien, for at det ikke skal ende med økonomisk anarki, stigning i ulighed (fordi økonomien er ureguleret) og deraf følgende politisk og social uro og krig. Vi savner mere, ikke mindre regulering. Som det er nu, har vi billedligt en...

Hvordan kan det være, at noget af det der kan få kærligheden til at vare ved, er bevidstheden om, at vi kan miste den? Hvordan kan det være, at hvis vi med en kliche tager kærligheden for givet, er det et tegn på, at vi allerede har mistet den, at den er død? Vi længes efter at blive set og berørt i vores inderste. Hvis det sker, forsvinder vores ensomhed, men der er en pris; den smerte at vi kan miste kærligheden og at smerten så føles i det inderste, der hvor kærligheden var. Så går vi gennem verden med et hul af form som den vi mistede. Det kan ikke fyldes igen, og ingen ved, om vi vil finde kærligheden igen; og hvis vi finder den, er den en anden. Vi kan glemme eller fortrænge smerten og tabet, men den vil ligge som en kold understrøm i bevidstheden, en ulægelig sorg. Men hvis vi ikke er parate til at miste, hvis vi tager kærligheden for givet, finder vi den aldrig. Denne dobbelthe...

Hvordan får vi bedst sikret gode forhold, demokrati, frihed og velstand til flest mulige? Hvordan bekæmper vi bedst tyrannierne? At hugge hovedet af diktaturet og fremtvinge regimeskift ved militær intervention synes blot at kaste befolkningerne ud i endnu flere lidelser ved at alle da søger at udfylde vakuummet. Resultatet bliver da borgerkrig (Afghanistan, Irak, Libyen). At indføre økonomiske sanktioner virker heller ikke. Tyrannierne synes immune overfor det. Tyrannerne bliver siddende, folket bliver fattigere (Rusland, Irak under Saddam Hussein). At øge samhandelen og dermed skabe større velstand og håbe at det vil føre til reformer og demokrati, synes også ineffektivt (Kina, Saudi-Arabien). Tyrannierne synes immune overfor økonomiske instrumenter. Hvad tyrannierne derimod ikke kan modstå er folket selv der rejser sig og kræver frihed. Har man først tænkt tanken, at det kan være anderledes, at vi...

Når vi begår uret mod en anden, og ikke vil indrømme vores fejl og angre den, så rammes vi af gengældelsen, de samme lidelser som vi påførte ham. Vi tvinges til at se med offerets øjne, høre med hans øren og føle hvad han følte. Ikke for at straffe os, men for at vi kan forstå, hvad vi gjorde, og hele det sår vi også påførte os selv, ved at påføre ham et sår. Hvis vi påførte os selv et sår på knæet, hjælper det ikke kun at hele et sår på albuen. Vi må hele sårene der hvor de er. Hvis armen bløder, må vi standse blødningen der; så hjælper det ikke at forbinde foden. Gengældelsen er ikke en straf, men en renselse; en heling, en smertelig erkendelse. Hvis min arm bløder, hjælper det ikke, at min bror og hjælper forbinder sin arm; ingen - heller ikke Kristus - kan lide andres lidelser og derved ...

Nu bliver det morgen, mørket viger, nattens ofre bliver langsomt synlige, vi ser. Vi ser de døde, vi ser det vi gjorde, vi ser. Nogle er endnu ikke vågnet og fortsætter nattens gerninger, men det bliver morgen, og vi ser. Natten kom som en bølge af mørke, den overskyllede alt, skyllede alt væk; nu trækker bølgen sig tilbage, og vi ser vraggodset, vi ser det ødelagte land, de knuste hjerter og sind, menneskers umenneskelighed, vi ser. Vi skal genopbygge landet, verden, bølgen viger, vi tæller de døde, sætter sten over dem, græder hvis vi kan, og forfærdes; alt det gjorde vi. De talløse ofre skal tælles, de døde skal have et navn. Nu kommer morgenen, og lyset gør alt synligt, især det vi ville skjule, og mente vi kunne skjule for evigt. Vi ser.

I både kristendommen og islam betragtes homoseksualitet - bakket op af citater fra bibelen og koranen - af nogle som en synd, og homoseksuelle forfølges, fordømmes eller slås endda ihjel. Ikke homoseksualitet men forfølgelse af de homoseksuelle er en synd; hvis Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, skal vi ikke hade, fordømme, forfølge eller dræbe i Hans Navn, men elske i Hans Navn og ånd. Vi bør altid huske: At de lidelser vi udsætter andre for, vil vi selv rammes af, indtil vi forstår hvad vi har gjort galt og udsat andre for (gengældelsesloven). Derfor gavner det os ikke at påføre andre lidelser; det sinker os kun på vores vej mod Lyset og Gud. Og ingen har ret til at dømme og fordømme og forfølge sine medmennesker. Gud er en kærlighedens og mildhedens Gud og Herre, og vi burde bære Hans Navn gennem verden med ære ved at elske vores medmennesker, ikke forfølge, f...

De vigtigste religiøse tanker jeg har skrevet om er følgende: 1) At hævde Gud som Lysets og kærlighedens Almagt dels ud fra Vandrer mod Lyset, dels ud fra personligt åbenbarede glimt af Den Almægtige - Argumentet er, at hvis Gud er den Højeste, og lys og kærlighed er de højeste og største værdier og fænomener, så rummer Gud disse ting i sublim og guddommeligt omfang. Dette billede af Gud muliggør en vurdering af alle religioner og åbenbarede tekster, idet man filtrerer åbenbaringerne gennem det, og kan således anvendes af alle reformatorer af de religiøse tekster og traditioner. 2) Ingen åbenbaret tekst kan rumme al sandhed - Argumentet er det enkle, at hvis en åbenbaret tekst rummede al sandhed, og vi tilegnede os denne tekst fuldt ud, ville vi blive alvidende som Gud, hvilket er principielt umuligt. 3) Enhver religion der hævder Guds forudbestemmelse af alt er meningsløs ...

En gammel talemåde siger: Hvis ikke du elsker dig selv, kan andre ikke elske dig. Dertil kan man måske føje: Hvis ikke vi elsker os selv, kan vi heller ikke føle andres kærlighed; selv om andre måske virkelig elsker os. Hvis ikke vi elsker os selv, bliver vi blinde for kærligheden. Så søger vi måske højt og lavt efter det vi længes så desperat og dybt efter; uden at finde det, fordi vi ikke elsker os selv eller føler os uværdige til andres kærlighed eller føler os uelskelige. Og så bliver vi ensomme eller føler os ensomme. Men hvis det er sådan, så kan man sige, at vi med hensyn til kærlighed dybest set er uafhængige af andres kærlighed og accept og at kærligheden ligger i vores egen magt; fordi det afgørende er om vi elsker os selv eller ej. Det er måske let sagt; specielt hvis man i lang tid har følt sig uværdig til andres kærli...

Totalitære systemer og trangen til - ofte med livet som indsats - at udfordre, mildne eller opløse disse systemer, er et grundtræk i menneskets historie. Da Jesus gjorde oprør, fredeligt, mod de jødiske lærde og Moseloven, endte han som bekendt på korset. Da kristendommen senere selv var blevet et totalitært system, Den katolske Kirke, og Martin Luther og andre gjorde oprør mod systemet, blev de lyst i band, brændt på bålet eller på anden måde forfulgt. Da de russiske dissidenter gjorde oprør mod Sovjetdiktaturet, blev de forfulgt, indlagt på psykiatriske hospitaler eller slået ihjel. Vor tids totalitære system er islam. Via en stærk social kontrol og vold eller drab på mennesker, der udfordrer magten og søger at reformere eller bare opbløde de værste skadevirkninger af det totalitære system, islam, søger 'de rettroende' at bevare deres magt. Visse islamiske grupper, fx IS, Boko Haram, Taliban og al Qaida, søger enten lokalt eller globalt herredømme i et teokra...