Gå videre til hovedindholdet

Brudstykker og sentenser 2

1) Spørgsmål og svar. Det rigtige spørgsmål er en nøgle der passer i en lås. Ikke alle nøgler passer til alle døre. Drej nøglen og træd ind.

2) Singularity. Nogle mener at vi med teknologi kan løse alle menneskelige problemer. Men med en ydre, teknologisk løsning kan vi ikke løse det, der egentlig er et indre, etisk problem. Så længe ikke alle har forstået og accepteret at vi ikke må slå ihjel eller hade og forfølge vores medmennesker, vil teknologi, den ydre løsning, måske nok give os mirakler, men også stadig mere avancerede og grusomme våben. Løsningen på vores problemer følger det etiskes højnelse og kommer til at tage millioner af år. Det etiske vokser ikke eksponentielt men over lang tid; og derfor vokser ikke kun teknologien men også vores problemer eksponentielt; fordi vi er stenaldermennesker etisk set, stenaldermennesker med atomvåben.

3) Tre ord jeg frygter. Først siger du: Jeg elsker dig. Og så begynder jeg at frygte tre andre ord: Jeg vil skilles. Men hvis jeg ikke er parat til at høre disse tre sidste ord, dør de tre første.

4) Den fraværende og vigtige mand. Har jeg så travlt med at tænke og skrive om kærlighed at jeg glemmer at elske? Bruger jeg så meget tid på at træne min krop og gøre den slank og stærk og attraktiv på markedet, at jeg 'glemmer' at jeg er gift? Har jeg så travlt med 'de sultne børn i Afrika', at jeg glemmer mine egne? Er jeg så optaget af at analysere den globale politiske situation at jeg ikke aner hvad der foregår i mit eget hus? Jeg sidder i stuen og tænker eller jeg er ude på en 15 km løbetur; i køkkenet sidder min kone; hun spiller 'Wish you were here' og 'Jeg er jo lige her' igen og igen på anlægget, højt. Mine børn kan ikke sove eller bliver sendt hjem fra skole med ondt i maven. Hjemmet sejler. For mit indre blik ser jeg en strålende smuk solopgang i horisonten og et bål tæt ved brænde ned og brænde til aske. Isn't that ironic.

5) Et lys i mørket. Dette liv har lært mig: Der findes ikke uoprettelige tab, takket være Gud.

6) Så enkelt. Kun kærligheden kan hele det knuste hjerte.

7) Lidelse. Hvem siger at lidelses (permanente) ophør er mulig eller bare ønskelig? Hvordan skulle vi uden den vide, når vi går vild? Hvis ikke lidelsen fandtes og ledsagede vores fejlgreb, ville vi ingen motivation have for at rette vores fejl. På den måde understøtter lidelsen det etiske i mennesket, og er måske etikkens stærkeste drivkraft; den gør - med en parallel til Adam Smiths økonomiske teori om menneskets egeninteresse som drivkraft for økonomien - at det - smerteligt - er nødvendigt og påtrængende og i vores egen interesse at udvikle vores etiske sans og rette vores fejl. Ligesom det økonomisk er i vores egen interesse at arbejde, er det eksistentielt og følelsesmæssigt i vores egen interesse at rette vores fejl og udrense det onde af vores personlighed, da det onde skaber lidelse.

8) Det evigt onde. Det følger både som en direkte konsekvens af Urtankens og Urviljens sejr over mørket ved Guds emanation (fremståen) (Vandrer mod Lyset (Ardors Beretning) kapitel 1) og er illustreret ved de ord Gud udtalte da Han kaldte de jordbundne ånder tilbage til Lyset i 1911 (Vandrer mod Lyset (Ardors Beretning), kapitel 36; 'Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed!'): Det evigt onde findes ikke, takket være Gud.

9) Kunst og viden. Måske er dette sandt: Kunst er for hjertet, følelserne, og viden er for hjernen og begge er nødvendige. En kunst uden viden er tom, ikke kunst, og viden uden hjerte er, ja, hjerteløs. Viden med hjerte er visdom.

10) Fjenden og fred. Lad os ikke bekæmpe hinanden. Lad os bekæmpe det onde, som får os til at bekæmpe hinanden.

11) Demokrati. Måske er det første skridt mod demokrati ikke langsomt øget velstand, men gradvis øget frihed; frihed til at tænke, tro, tale og handle frit så længe man ikke skader andre. Derfor er det diktatorer frygter mest ikke øget velstand, men krav om frihed. Heller ikke forarmelse frygter de; økonomiske sanktioner virker dårligt mod tyranner, og i nogle tilfælde direkte modsat intentionen. Men folket der rejser sig og kræver frihed - det holder dem vågne og får dem til at ryste.

12) Helvedeshjul. Jeg lider, fordi jeg ikke vil leve, og jeg vil ikke leve, fordi jeg lider. Så hvis jeg skal leve, må jeg finde en vilje til livet. Måske noget at leve for. Måske kærligheden.

13) Noget om magt. Mange vil gerne være nummer et. Men hvis man for at blive nummer et må ofre sit inderste, ødelægge det indre menneske, bliver nummer et nummer sidst. Hvorfor magt? Hvad vil man med den? Er de mest magtfulde ikke ofte de mest uværdige, mennesker der skænder og brænder og ødelægger mennesker og dermed sig selv?

14) I politik og kærlighed. De hegn vi opfører omkring os; beskytter de os eller bliver de et fængsel? De mure vi bygger omkring os; holder de de andre ude eller spærrer os inde? De mure vi bygger for at beskytte livet og hjertet; er det ikke dem, der dræber os?

15) Lys og mørke. Hvis du vil sprede lys, er du nødt til at trænge ind i mørkets hjerte.

16) Tro. Vi mennesker fører krig med religionens bogstav og skaber fred med dens ånd.

17) Sandhed og løgn. Hvis kernen i et udsagn eller en intention er løgn og af mørket, kan alt omkring ligne sandheden. Således kender også mørket ordene lys og kærlighed og fred men ikke deres sjæl.

18) Kærlighed og ideer. Ideer der står mellem mennesker, spærrer for kærligheden

19) Den der spørger. Den unge og den lidende spørger: Hvad er meningen med livet? Den ældre og den ensomme spørger: Hvad er meningen med mig? Den lykkelige spørger ikke.

20) Gud. Gud og englene kan vise os vejen, men de kan ikke gå den for os.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst