Gå videre til hovedindholdet

Breaking News 2

Vi på redaktionen har længe undret os over hvad der egentlig sker lige nu. Hvor er den røde tråd? Er den forsvundet eller måske klippet over?

Forleden sad jeg så ved min frisør, jeg trængte til at blive klippet. Vi snakkede som sædvanligt om løst og fast og pludselig slog det mig; her var forbindelsen mellem tilsyneladende uforklarlige og uforenelige kendsgerninger, den røde tråd. Måske var tanken inspireret af stedet jeg befandt mig som man snart vil kunne forstå.

Jeg indrømmer at det (indtil videre) kun er en teori eller hypotese men venter snart at kunne levere beviser.

Hypotese: Trump klipper Jong-Un og Jong-Un klipper Trump. Begge klipper i forening den flyvende hollænder, Wilders, alle tre muligvis inspireret af Hitlers barber. Imens de er således beskæftigede ordner de verdenssituationen tete a tete og uden utidig indblanding udefra.

Tillægshypotese: Dæknavnet for foretagendet er (ifølge en pålidelig men selvfølgelig beskyttet kilde): Krøller som i Kreml.

En besnærende tanke og helt enkel. Hvorom alting er; der må være et fællespunkt mellem disse personer, noget må de have tilfælles. Og hvorfor ikke interessen for lækkert hår. Det kan lige så godt være det ene som det andet.

Som sagt og indrømmet; det er kun en teori, men vi har fra bladets side sat to af vores mest garvede og erfarne reportere på sagen, og venter snart at kunne fremlægge et egentligt bevis. Stay tuned!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere