Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel verdensregering (2)

I det første indlæg om en eventuel verdensregering har jeg primært beskæftiget mig med det politiske aspekt med vægt på begrebet suværenitet. Jeg vil her forsøge at redegøre for det økonomiske aspekt med det forbehold at jeg ikke er fagøkonom.

Tager man de to vigtigste økonomiske teorier eller systemer vi kender i dag - den kapitalistiske model og den marxistiske - så synes det at hovedforskellen mellem disse to systemer er synet på ejendomsretten.

I den kapitalistiske model hævdes i sin ekstreme form den uindskrænkede private ejendomsret, mens man i den marxistiske hævder kollektivets uindskrænkede ejendomsret.

Måske er fejlen ved disse modeller at man hidtil har anset dette for et spørgsmål om enten-eller, enten den uindskrænkede private ejendomsret eller den uindskrænkede kollektive ejendomsret, hvor det måske er mere konstruktivt at se på det som et både-og; forstået på den måde at man bør tillægge individet ejendomsret over visse ting og kollektivet over andre som man fx kan tænke det i den socialdemokratiske og socialliberale model.

Det ville så være oplagt at tillægge kollektivet ejendomsret over jord og andre naturressourcer og fx at individet kunne leje dele af naturressourcerne af kollektivet og derudover have fuld ejendomsret over det man fremstiller af disse lejede ressourcer + det man frembringer ved sin intelligens, evner og generelt egen indsats.

Når jeg opholder mig ved dette aspekt er det - i relation til en eventuel verdensregering - fordi der synes at være mange konflikter og potentielt krig indbygget i det nuværende kapitalistiske system med hævdelse af den uindskrænkede private ejendomsret. Den indbyggede konkurrence hvor nogle vinder og andre taber er en af disse konflikter, og det synes som en udløber af den kompromisløse hævdelse af den nationale suverænitet.

Jo mindre enheder - fx individet - man tilskriver uindskrænket ejendomsret og "suværenitet", jo større er risikoen for konflikt. Det kapitalistiske system synes at leve af disse fronter eller modsætninger, der ultimativt udarter til krig.

(Et billede på den uhæmmede kapitalisme og tanken om evig materiel vækst er billedet af eskimoen som fordi han fryser begynder at løbe og dermed svede hvorefter sveden bliver til is så han må løbe endnu hurtigere osv frem mod kollapset; et andet billede på evig materiel vækst er cancerceller, der vokser uhæmmet og imod helhedens (kroppens; verdens) interesser og sundhed; på et tidspunkt begynder cancercellerne at æde af eller ødelægge det omgivende sunde cellevæv.  Måske er vi nu tæt på kollapset; klima, krige, flygtninge osv)

Dertil kommer at disse små enheder (fx virksomheder eller nationalstater) har det med at se isoleret på sine egne interesser og ikke helheden (i relation til tanken om en verdensregering verden). Her er der også en indbygget konflikt og potentielt krig.

Spørgsmålet er: Kunne disse konflikter afbødes eller helt forhindres med et nyt syn på ejendomsretten (fx som skitseret ovenfor)?

Kan vi skabe et system som udover de politiske fordele også har økonomiske fordele hvor færre skal leve i fattigdom (fx som følge af snævre, lokale økonomiske interesser (fx i form af landbrugssubsidier eller protektionisme))?

Hvis vi opretter en verdensregering med ansvar for hele verden (også økonomisk) vil mange af de fronter og brudflader vi kender i dag forsvinde, da en sådan regering vil være nødt til at tage globale hensyn og indtænke hele verden (og ikke kun lokale interesser) i den førte politik.

Land vil så ikke længere stå mod land eller alliance mod allance i en permanent økonomisk (eller militær) krig eller konkurrence i en indædt kamp for at overleve og holde alle andre nede. Vi vil så måske kunne realisere den fred mange drømmer om og ønsker.

Det er ikke sikkert at det ovenstående forslag om et nyt syn på ejendomsretten er det bedste forslag til at skabe bedre forhold for mange. Men måske kan man ved at starte med en politisk verdensunion eller verdensalliance med tiden udvide det til også at omfatte det økonomiske system - konkret fx ved en udvikling og styrkelse af det nuværende FN. I hvert fald synes det nødvendigt at finde globale politiske og økonomiske løsninger på de mange globale problemer vi har i dag.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere