Gå videre til hovedindholdet

Overgrebene i Koeln

I dagens P1 debat diskuteres overgrebene mod kvinder i Koeln nytårsaften, og her var der en debattør der sagde, at disse masseovergreb også finder sted i Mellemøsten fx på Tahrirpladsen under det arabiske forår som et middel til at afholde kvinder fra at udfolde sig i det offentlige rum.

Jeg tror at kernen i dette problem ikke primært er religiøst funderet, men derimod - ligesom skillelinjen Shia - Sunni islam - handler om MAGT; og som sådan er det arketypisk menneskeligt; trangen til MAGT og viljen til - når man har opnået denne magt (fx i form af et udbredt patriarkat eller Shia- eller sunniregimer) - da at fastholde denne magt (hvor intet er for lavt til at opnå eller fastholde denne magt).

Denne trang til magt og til (med alle midler) at fastholde denne magt er naturligvis ikke isoleret til den islamiske verden, men er meget udbredt i alle samfund og til alle tider; derfor kalder jeg det arketypisk menneskeligt.

Hvor ville det dog lette byrden for os mennesker hvis mennesker forstod hvor lidt dette magtbegær er i vores egentlige interesse. Når man hører politiske kommentatorer tale om politikeres og regimers "interesser" - det politiske spil - så er omkvædet: hvordan kan dette parti, denne politiker eller dette regime opnå, styrke eller fastholde sin magt - og intet middel er tilsyneladende for lavt til dette.

Men det er ikke i nogens egentlige interesse at føre krig, at undertrykke eller chikanere sine medmennesker; alt hvad vi begår af forbrydelser også af denne art skal - under gengældelsesloven og uanset om man har jordisk ret på sin side - engang betales tilbage med renter og renters rente; en rigtig dårlig investering. 

Gid alle ville forstå dette! Hvor kunne verden blive smuk!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere