En teori for kræfter der virker i verden

I dele af filosofien og videnskaben generelt synes det at være en grundantagelse, at vi mennesker i vores forsøg på at forstå og beskrive verden i en vis forstand står uden for verden og betragter en evig uforanderlig og upåvirkelig virkelighed, og dermed ideelt kan beskrive og forklare verden objektivt.

Imidlertid er det påvist i kvanteteorien, at på subatomart plan påvirker iagttageren det iagttagne. Dette kunne tænkes også at gælde for andre dele af verden.

I Standardmodellen regner man med fire grundlæggende naturkræfter: den elektromagnetiske kraft, de stærke og svage kernekræfter og tyngdekraften. Dette er altså fysiske kræfter, eller kræfter der påvirker det fysiske stof.

Man kunne sige, at ikke alene fysiske kræfter men også åndelige eller mentale kræfter påvirker og ændrer virkeligheden, sådan fx at princippet om iagttageren der påvirker det iagttagne også gælder i større målestok end på det subatomare plan.

Hvis fx et analyseinstitut eller en forsker ringer rundt til et repressentativt udsnit af befolkningen for at undersøge holdningen til et bestemt spørgsmål fx politisk, er det ikke sikkert, at dem man ringer til i forvejen har en færdig mening om det givne spørgsmål, men først tager stilling under samtalen. Her har undersøgelsen eller iagttagelsen altså påvirket det iagttagne på mellemmenneskeligt niveau.

Hvis endvidere jeg fx kløver et stykke brænde, så ændrer dette også virkeligheden (idet jeg så vil have to stykker træ og ikke et og idet jeg måske sveder osv) ligesom enhver handling gør det.

Og de tanker vi har ændrer også virkeligheden på den måde, at enhver tanke i en vis forstand er ny og dermed påvirker os og måske andre (hvis vi udtaler vores tanker eller skriver dem ned), idet vi er en del af virkeligheden og ikke står uden for den (jf Henri Bergson (1859-1941) (Matiere et memoire, 1896; da. Stof og hukommelse).

Der synes derfor at være dels fysiske, dels mentale eller åndelige kræfter, der virker i den evigt foranderlige verden (hvis vi med kræfter mener ting der kan påvirke virkeligheden eller verden), mens de love der gælder for disse kræfter er evige og uforanderlige.

Hvis vi med mentale eller åndelige kræfter dels mener tanke, vilje og følelser, og med fysiske kræfter mener de grundlæggende kræfter som Standardmodellen beskriver (der kunne tænkes flere end dem), så er det lovene for disse kræfter der er evige og uforanderlige, mens verdens indhold eller bestanddele hele tiden ændrer sig som følge af de mentale eller fysiske kræfter der virker i verden.

Måske kunne man også sige, at tiden ændrer verden, at tiden er en konstant verdensændrende kraft, at altså også tiden er en kraft, der virker i verden, og hvis Vandrer mod Lyset er sand, så drives tiden af Guds Tanke.

Tiden er derfor måske den dybt liggende verdensændrende kraft, da tiden er fælles for de ovenfor nævnte kræfter og betinger dem, de mentale og de fysiske kræfter, som virker i tiden. Ikke bare hver tanke og hver handling, men også hvert øjeblik er nyt og ændrer verden, om ikke andet så fordi hvert øjeblik ikke eksisterer før det indtræffer.

Og hvis tiden drives af Guds Tanke, så er Guds Tanke i sidste ende den grundliggende kraft i verden, den kraft der betinger alt andet, den grundliggende verdensændrende kraft.

Guds Tanke er derfor måske både ontologisk det grundelæggende fænomen (som jeg har skrevet om; det ontologiske grundspørgsmål) og den grundliggende verdensændrende kraft via tiden.