Carsten Ploug Olsen

Ifølge Vandrer mod Lyset kom hadet oprindeligt ind i verden for ca 14 000 år siden da hadet vågnede i den Ældste (Satan; Ardor) efter at han havde inkarneret sine faldne brødre og søstre (de øvrige Ældste) og indså, at han alene måtte blive tilbage i helvedessfæren med mørket strømmende i tunge, lidelsesfulde bølger gennem sig. Enhver der kender til lidelse kan forstå hvad lidelse kan gøre ved et sind. Man bliver let vred, bitter og tilbøjelig til at udslynge hadefulde, vrede og fordømmende ord til sine medmennesker eller endda ty til vold. Enhver kan forstå dette. Enhver der kender til had ved også hvad had gør ved et sind; hvordan det binder sindet, knuger det og fylder en med angst. Man glemmer ofte den situation der fremkaldte hadet, hvilket synes at være en del af hadets og det ondes natur; det skjuler sig i sindets dyb, det eneste man føler er angst, had og lidelse, men man glemmer hvorfor man lider og der kan gå mange år inden man husker hadets oprindelse og måske derve...

I disse år pågår der en intens forskning i nedfrysning af menneskelegemer med henblik på senere optøning når videnskaben eventuelt har fundet en effektiv behandling af diverse sygdomme. Jeg vil her give nogle personlige overvejelser om emnet: Se, jeg er egentlig træt af at lide af skizofreni så jeg tæller på knapper; skal, skal ikke. Jeg har været inde på forskellige hjemmesider, og ved første blik er bare prislisten skræmmende. For at imødekomme financielt svagere individer som mig tilbydes delvise løsninger, partiel nedfrysning, med mulighed for en afdragsordning, og jeg tænker derfor; da den er gal med hovedet, så hvorfor ikke få frosset knoppen ned og håbe det bedste. Men - jeg skal bruge det, og jeg er trods alt ikke så klog, at jeg kan undvære det, selv om min kone siger, at det nogle gange virker sådan. Så hvad med - tommelfingrene (min kone siger at jeg har...

På dele af internettet cirkulerer der teorier om, at 9/11 terroranslagene mod USA i virkeligheden var udført af amerikanerne selv. Jeg skal ikke kunne afgøre om dette er rigtigt eller et udtryk for en kulørt konspirationsteori. Det eneste jeg kan sige er, at I årene op til angrebene argumenterede de neo-konservative republikanere for den permanente (eller evige) krig - for at sikre amerikansk geopolitisk dominans. Derfor er det måske ikke kun paranoide forestillinger at det var amerikanerne selv - evt  støttet af den magtfulde amerikanske våbenindustri - der orkestrerede angrebene. Men som sagt ved jeg det ikke. Angrebene - uanset hvem der stod bag - er dog en realitet. Ser man på forløbet efter, herunder specielt George W. Bush' skæbnesvangre udtalelelse; at angrebene var krigshandlinger vendt mod USA, og udråbte krig mod terror - og ikke håndterede angrebene som fx vesttyskerne håndterede Rote Arme fraktions og Bader-Meinhof gruppernes røde terror - som kriminelle ha...

Hvis tanken er klar og man har tænkt til bunds og til kernen af et problem kan resultatet som regel gives i få sætninger. Hvis tanken er uklar og man ikke formår at tænke til kernen kan resultatet ikke videreformidles klart, og man vil da skulle bruge mange hundrede sider eller lange taler uden dog at nå til kernen og klar formidling.  Tanken vil da kredse om en urolig kerne - problemet - som det fx ses i en del filosofiske skrifter - uden at nå til et tilfredsstillende resultat.

Det synes at være en del af voldens, krigens og aggressionens natur, at fronter eller spændinger bygges op, og truer med at udløses i voldshandlinger. Dette kan iagttages både ved krig og ved vold mellem enkeltpersoner. Når det drejer sig om krig hidses befolkninger op - fx aktuelt mellem muslimer og Vesten hvor kræfter på begge sider søger at ophidse og provokere og rive så mange med som muligt - og så skal der kun en gnist til - en enkelt handling - og de optrukne fronter eksploderer i egentlig krig. Når enkeltpersoner står mod hinanden - fx i nattelivet - bygges fronterne op ved aggressorens vrede eller had og den truedes frygt og vrede; fx ved råb, fornærmelser osv. Aggressionen kan afværges hvis man bevarer roen - både som nationer og enkeltpersoner - finder et roligt indre punkt og ikke rider med på aggressionens - det ondes - bølge af vrede og had og frygt.

vejen, sandheden og livet vejen ligger ikke i ekstremerne men er mellemvejen sandheden er ikke i ekstremerne men midt imellem livet er ikke i ekstremerne men imellem dem kærligheden er vejen, sandheden og livet

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)). Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen. Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet...

I disse år forskes der intenst i menneskets gener og arveanlæg, og et af de områder hvor denne forskning udøves er på det psykiatriske felt. Jeg tror, at videnskabens bedste bud på en forklaring på fx skizofreni eller depression i dag er, at det hænger sammen med genfejl eller at en bestemt kombination af gener gør visse mennesker sårbare overfor disse sygdomme. Men det er værd at bemærke at det ikke umiddelbart er indlysende at det forholder sig sådan. Det kan - hvis man tænker at sygdommen ligger i generne - være svært at afgøre om genfejlen er årsag eller virkning. Dette siger jeg med udgangspunkt i den kendsgerning at en del mennesker kommer sig helt eller delvist af alvorlige sindslidelser (recovery). Hvis derfor generne ligger til grund for disse lidelser, og mennesker kan komme sig over dem, må det betyde, at generne kan ændre sig i et livsløb. Og hvis generne kan ændre sig kan det tænkes, at lidelserne starter med at generne - af ukendte årsager - ændrer sig. Æ...

I politik og økonomi er det en stående diskussion hvem der egentlig skaber de materielle værdier, og man skelner her normalt mellem det private erhvervsliv og det offentlige. Jeg skal ikke kunne afgøre denne diskussion, kun bemærke at hvis fx den danske stat et år afsætter et vist beløb til overførselsindkomster, fx kontanthjælp eller førtidspension, så er dette ikke penge, der på en eller anden mystisk måde forsvinder. En del af pengene bruges til bolig, mad, opsparing osv og kanaliseres således videre rundt i det økonomiske system (også en del tilflyder det private erhvervsliv fx ved køb af computere, bolig osv). Det giver derfor mening at beskrive det private erhvervsliv og det offentlige som forbundne kar og ikke adskilte størrelser, og generelt det økonomiske system i relation til værdiskabelse og vækst som et kredsløb og ikke et linært fænomen og hvor det giver mening at betragte pengestrømmene og udover transaktionsmængden og transaktionstørrelsen også transaktionshas...

I dele af filosofien og videnskaben generelt synes det at være en grundantagelse, at vi mennesker i vores forsøg på at forstå og beskrive verden i en vis forstand står uden for verden og betragter en evig uforanderlig og upåvirkelig virkelighed, og dermed ideelt kan beskrive og forklare verden objektivt. Imidlertid er det påvist i kvanteteorien, at på subatomart plan påvirker iagttageren det iagttagne. Dette kunne tænkes også at gælde for andre dele af verden. I Standardmodellen regner man med fire grundlæggende naturkræfter: den elektromagnetiske kraft, de stærke og svage kernekræfter og tyngdekraften. Dette er altså fysiske kræfter, eller kræfter der påvirker det fysiske stof. Man kunne sige, at ikke alene fysiske kræfter men også åndelige eller mentale kræfter påvirker og ændrer virkeligheden, sådan fx at princippet om iagttageren der påvirker det iagttagne også gælder i større målestok end på det subatomare plan. Hvis fx et analyseinstitut eller en forsker ringer r...

I det første indlæg om en eventuel verdensregering har jeg primært beskæftiget mig med det politiske aspekt med vægt på begrebet suværenitet. Jeg vil her forsøge at redegøre for det økonomiske aspekt med det forbehold at jeg ikke er fagøkonom. Tager man de to vigtigste økonomiske teorier eller systemer vi kender i dag - den kapitalistiske model og den marxistiske - så synes det at hovedforskellen mellem disse to systemer er synet på ejendomsretten. I den kapitalistiske model hævdes i sin ekstreme form den uindskrænkede private ejendomsret, mens man i den marxistiske hævder kollektivets uind s krænkede ejendomsret. Måske er fejlen ved disse modeller at man hidtil har anset dette for et spørgsmål om enten-eller, enten den uindskrænkede private ejendomsret eller den uindskrænkede kollektive ejendomsret, hvor det måske er mere konstruktivt at se på det som et både-og; forstået på den måde at man bør tillægge individet ejendomsret over visse ting og kollektivet over andre som m...

requiem - Kærligheden ophører med tilbagevirkende kraft, sagde den lidende tænker med dyb resignation. I forelskelsen slår lynet nogle gange ned to gange; når den begynder og når den slutter. Det man troede var en evig, herlig skov med velsmagende frugter og balsam, der heler sjælen; pludselig falder skellene fra ens øjne, og tilbage er kun en afbrændt, øde slette uden tegn på liv. adagio Lidelsen ophører med tilbagevirkende kraft. Ting der før gjorde ondt og bragte os til fortvivlelse, får med tiden en anden karakter. Tornen der stak slides af og rundes. Vi glemmer det ikke, det er en del af os, men det får en anden vægt og giver fylde uden at tynge mere. Måske er det den måde vi opdager vores menneskelighed.

vandrer mod lyset I for at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen med viljen skaber vi vejen under vores fødder vi kender den ikke  før den er tilbagelagt og begyndelsen ligner en slutning før vi når den II åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som den er en rod der får dybere og dybere fat når rødderne får fat springer træet i blomst

I dagens P1 debat diskuteres overgrebene mod kvinder i Koeln nytårsaften, og her var der en debattør der sagde, at disse masseovergreb også finder sted i Mellemøsten fx på Tahrirpladsen under det arabiske forår som et middel til at afholde kvinder fra at udfolde sig i det offentlige rum. Jeg tror at kernen i dette problem ikke primært er religiøst funderet, men derimod - ligesom skillelinjen Shia - Sunni islam - handler om MAGT; og som sådan er det arketypisk menneskeligt; trangen til MAGT og viljen til - når man har opnået denne magt (fx i form af et udbredt patriarkat eller Shia- eller sunniregimer) - da at fastholde denne magt (hvor intet er for lavt til at opnå eller fastholde denne magt). Denne trang til magt og til (med alle midler) at fastholde denne magt er naturligvis ikke isoleret til den islamiske verden, men er meget udbredt i alle samfund og til alle tider; derfor kalder jeg det arketypisk menneskeligt. Hvor ville det dog lette byrden for os mennesker hvis menn...

Selv om tendenser aktuelt trækker i en anden retning (lukning af grænser, grænsekontrol, hævdelse af landes suverænitet mv) vil jeg her beskæftige mig lidt med rationalet bag en eventuel verdensregering. En verdensregering er dels foreslået fra oversanselig side gennem Vandrer mod Lyset, dels fra jordisk side gennem den såkaldte universalisme  (fx af Emery Reves i værket "Fredens anatomi (1947)), og man kan sige, at begrundelsen for at oprette en global fælles regering er den samme som af og til anføres som begrundelse og legitimering af EU: Visse problemer - fx klima og miljø, internetsikkerhed og - kriminalitet, krig og fred (herunder flygtnigestrømme som konsekvens af krig), skatteundragelse osv kan bedst løses globalt, da fx klimaproblemer ikke kender eller respekterer landegrænser. Hertil kan anføres ønsket om at sikre fred, sikkerhed og velstand globalt (som i tilfældet med EU). Et aspekt i denne sammenhæng er også det problematiske ved en kompromisløs hævdelse af lan...

Fra tid til anden - således også i den verserende konflikt mellem Saudi Arabien og Iran - bruges betegnelsen "guddommelig gengældelse" som betegnelse og legitimering for krig og drab og hævn. Dog - alle bør vide at denne "legitimering" bygger på falske ideer og at intet menneske har ret til at tage andres liv med henvisning til Gud. Gud er ingen krigsherre og Han befatter sig aldrig med krig, drab og hævn. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt. Krig og drab kommer alene fra mennesker og hvis man prøver at retfærdiggøre sit had og sin vold med henvisning til Gud, så spotter man den Almægtige.  Det er rigtigt at vi alle lever under gengældelsesloven, men den lov har Gud ikke skabt for at straffe os men for at opdrage os (se indlægget "Om gengældelsesloven" ); og over gengældelsesloven står Guds og menneskers tilgivelse og barmhjertighed.