Carsten Ploug Olsen

Det er en kendsgerning at mange mennesker i fx Danmark stiller sig ligegyldige eller afvisende overfor al religion herunder fx den kristne. Hvis man tror, at de eneste mulige opfattelser af Gud - religionernes fundament i de forskellige skikkelser den har fået gennem tiden - er repræsenteret i de nu kendte og af mange anerkendte religioner så er dette fuldt forståeligt og et udtryk for åndelig modenhed. Jeg skal i det følgende begrunde dette idet jeg tager udgangspunkt i Augustins Guds- og menneskeopfattelse da Augustin kom til at spille en afgørende rolle i den såkaldt "hellige almindelige (katolske) kirke". Augustins Guds- og menneskeopfattelse er kun ét eksempel blandt mange på ubrugelige og direkte destruktive opfattelser af Gud og det guddommelige. Dette siger jeg ikke for at ophidse nogen eller dømme Augustin men som en nøgtern kendsgerning. Jeg tager det for givet, at ligesom fx Paulus grundlagde en religion (kristendommen) ud fra falske forudsætninger og direkte løg...

Igennem århundreder eller årtusinder har tænkere og videnskabsmænd søgt en fast grund under videnskaben og erkendelsen. Man har søgt et sikkert udgangspunkt og givet denne søgen forskellige resultater eller helt opgivet at finde denne faste grund. Ikke bare i filosofien men også i naturvidenskaben har man forsøgt sig med forskellige grundantagelser, aksiomer, som man ikke begrunder og af og til har hævdet ikke krævede begrundelse. En af grundantagelserne for den naturvidenskabelige erkendelse er fx at der findes en ydre, objektiv verden som er tilgængelig for menneskelig erkendelse. Denne opfattelse eller grundantagelse er dog blevet problematiseret fx gennem den såkaldte sollipsisme (at vi ikke kan være sikre på en ydre, objektiv verdens eksistens og at der findes andre personligheder eller bevidstheder end vores egen). Det forekommer mig, at selve denne søgen har været præget af en vis uklarhed i tanken på den måde, at man har sammenblandet epistemologi (erkendelsesteori) og onto...

Blandt religiøse forfattere er det vist almindeligt at skrive meget om kærlighed - og meget lidt om sex - selv om sex er et af de områder af livet, der giver de fleste konflikter, er omgivet af tabu og følelser af skyld og skam og mindreværd og ofte fører til forbrydelser, og derfor burde behandles i sammenhæng med kærlighed. I sig selv tror jeg, at kærlighed og sex er naturforskellige. Selve den rå urkraft, sex og behovet for sex, har tror jeg meget lidt med kærlighed at gøre. Sex er indlysende primært forbundet med behovet for at føre slægten videre - at sikre afkommet og dermed menneskets overlevelse. Og derfor er det selvfølgelig en meget stærk drift. Men der findes efter min opfattelse så mange myter og misforståelser knyttet til sex - fx at man skal opfylde et bestemt skønhedsideal for at få sex, at man skal have et bestemt erhverv osv osv. Der er mange opfattelser af hvordan "man" skal være og hvad mænd og kvinder tænder på. Men selve begreberne "mænd" ...

I dag er det kun få - efter min vurdering - der kender til "Vandrer mod Lyset!". Mange har måske hørt om værket, men jeg tror, at mange også har afvist den eller måske afvist overhovedet at beskæftige sig med den. Dette kan have mange årsager. For at gribe i egen barm vil jeg sige, at en af grundene kan være en uheldig, måske til tider fanatisk eller påtrængende formidling af tankerne der rummes i værket. Vi mennesker kommer ofte til at stå skarpt overfor hinanden specielt når det vi taler om er hjerteblod, udtryk for vores inderste, dér hvor det brænder for os. Men jeg kunne tænke mig at sige lidt om begrundelsen for at vi har fået dette værk. Grunden er ikke, at Gud kræver at vi skal bøje os for det, eller overhovedet tro på noget bestemt (fx VmL), den egentlige grund er, at vi gennem værket stilles overfor tilgivelsesspørgsmålet - tilgivelsen af Ardor (Satan) - og at hvis vi formår at give denne tilgivelse oprigtigt, vil det betyde en væsentlig afkortelse af vores inka...

Breaking News Onsdag eftermiddag blev den kendte forfatter, Carsten Ploug Olsen, overfaldet og skambidt af en tekst. Carsten udtaler, stærkt chokeret, at det så ud som om teksten kom fra oven, måske fra en drone. "Det var meget ubehageligt," udtaler han videre og tilføjer, "jeg har aldrig oplevet noget lignende". Politiet i Odense beder om hjælp fra personer der har set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet.

at anlægge nye helligdomme på gamle ruiner som jul og solhverv glæde og smerte at afgifte fortiden men vejen tilbage må du gå

For et stykke tid siden stødte jeg på en tolkning af psykoanalysen som den blev formuleret af Sigmund Freud . Ved diverse opslag er det dog ikke lykkedes mig at spore kilden til denne tolkning, men jeg finder tankerne heri så interessante at jeg vil søge at gengive det her. Centralt i psykoanalysen står ifølge denne tolkning begrebet om livsdriften (libido). Dette er i og for sig ikke noget mystisk begreb men kan iagttages hos det spæde barn i form af dets behov for føde, tryghed osv. Derudover har barnet jo en række basale behov i form af trangen til at have afføring, tisse osv. Ifølge psykoanalysen fødes barnet med disse basale behov, disse basale drifter, livsdriften som en frit strømmende "energi" eller uhæmmet drift. Ved omgivelsernes pres gennem opdragelse møder barnet imidlertid en modstand mod sine basale drifter og behov (libido). Det lærer måske, at afføring er noget ulækkert eller ligefrem afskyeligt, det lærer, at det ikke altid umiddelbart kan få tilfredsstil...

Findes der noget evigt i verden? Ifølge "Vandrer mod Lyset!" er tanken, viljen og lyset evige kræfter og fænomener. Derimod er mørket forgængeligt. Tanke, vilje, lys og mørke er de grundliggende kræfter og fænomener i verden. Men udover tanken, viljen og lysets evighed findes der også evige love givet af Gud for stof og ånd. Med "stof" mener jeg den del af lyset og mørket som ikke direkte har forbindelse til ånden. Med "ånd" mener jeg tanke og vilje. Et eksempel på en evig lov for stoffet er tyngdekraften. Et eksempel på en evig lov for ånden er det Kristus i sin tale i VmL beskriver som vores tankers påvirkning af andre. Men udover de evige love for stof og ånd findes der også midlertidige (temporære) love. Eksempler på det er alle love der gælder for mørket (eftersom mørket ikke er evigt må alle love der gælder for det også være midlertidige) og gengældelsesloven (der kun gælder så længe vi mennesker inkarnerer på Jorden).

I hvert fald siden filosoffen, Immanuel Kants (1724-1804), indsats for filosofien har der været en bestræbelse på at videnskabeliggøre dette område af den menneskelige erkendelse. Med en vis ret kan man vel sige, at denne bestræbelse startede allerede med René Descartes (1596-1650) med hans metodiske tvivl og søgen efter et sikkert punkt for erkendelsen. Uden at være ekspert er det mit indtryk, at denne bestræbelse er slået fejl i en sådan grad, at nogle i dag taler om vores tid som en - i filosofisk henseende - postmetafysisk epoke. Men - kan det tænkes at man fra starten har grebet det forkert an idet man har krævet at for at en erkendelse eller et filosofisk system kan betegnes som videnskabeligt må det være et udtryk for sikker viden (apodiktisk vished; Kant; Kant ender i sit erkendelsesteoretiske hovedværk, "Kritik der reinen Vernunft" da. "Kritik af den rene fornuft" med at afvise en sådan apodiktisk vished (absolut sikkerhed) på det metafysiske eller den ...

Findes der en rationel og retfærdig begrundelse for vold? Jeg tænker her på den personlige vold, vold der begås af et menneske mod et eller flere andre mennesker - ikke på krig da dette spørgsmål er udførligt beskrevet i "Vandrer mod Lyset!". Med hensyn til krig vil jeg blot opsummere at krig altid er forkastelig og at hovedansvaret, hovedskylden altid ligger hos angriberen. Jeg tænker her endvidere ikke på den vold, der begås helt eller delvist i affekt - altså den bevidste vold; vold begået med bevidst forsæt. For at belyse spørgsmålet vil jeg begynde med et eksempel: Racisme og den deraf følgende psykiske eller fysiske vold. Kan racisme begrundes og retfærdiggøres rationelt? Antag at jeg er sort og har den overbevisning at jeg, som sort, er alle ikke-sorte mennesker overlegen. Giver dette mig ret til at øve vold mod andre? Antag at svaret er ja. Men - hvori består da min overlegenhed - set ud fra et etisk synspunkt? Må jeg ikke simpelthen indrømme, at min overleg...

En af grundkonflikterne i os mennesker består i det forhold, at kroppen er polygam mens ånden er monogam. Det vil sige, at vi fra naturens (eller hvis man accepterer VmL´ s tanker - de Ældstes) side er indrettet sådan, at vi helst vil have flere partnere seksuelt, mens det indre menneske søger "den eneste ene" (dualen i VmL´ s beskrivelse). Dette grundvilkår giver de fleste en del lidelser og sorg. Man kan leve i et lykkeligt parforhold - og pludselig slår lynet ned - man forelsker sig i en anden end den man er sammen med. Fristelsen til at give efter kan være stor. Og mange gør det - er partneren utro eller forlader partneren - og det er vel unødvendigt at sige, hvad dette medfører af dårlig samvittighed, krænkelse, sorg, vrede osv. I Danmark er problemet i dag ikke så meget at finde en partner - problemet er vel snarere for de fleste at holde sammen med den man er sammen med. Når den seksuelle tiltrækning er tilfredsstillet og nydelsen tager af med tiden (hvilket ligner...