Carsten Ploug Olsen

De to urkræfter, lys og mørke, godt og ondt, virker forskelligt på os mennesker. Jeg vil her sige lidt om, hvordan de kan virke på følelserne: Lyset giver fred og ro og klarhed. Når vi erkender en sandhed, eller fx lytter til et smukt og harmonisk stykke musik, er oplevelsen som regel ledsaget af ro og fred og glæde. Mørket derimod kan virke på i hvert fald to måder, der ledsager dels mørkets 'lyse' side, som jeg før har skrevet om, dels mørkets rent sorte side: Man kan når man udsættes for mørkets kræfter gribes af en rus - fx ved forelskelse, hvis vi gribes af selvbeundring, eller ved indtagelse af fx alkohol eller narkotiske stoffer. Denne virkning er karakteristisk for mørkets 'lyse' side. Ved mørkets rent sorte aspekt kan det knuge sindet og hjertet, og det kan skabe en meget ubehagelig indre spænding, som vi da måske søger at frigøre os fra. Frigørelsen kan ske på to måder: Vi kan handle efter det onde, hvorved det gran mørke vi påvirkes af afpolariseres, hvilket ...

I mange øjeblikke med fortvivlelse og dyb lidelse tænker jeg: Gud give at ateisterne har ret, og så ville jeg ønske, at jeg kunne tilslutte mig den skare, der slår syv kors for sig ved enhver tanke og tale om Gud. Spøg tilside: Et langt liv med uudholdelige og vedvarende lidelser i forbindelse med en psykisk lidelse (skizofreni) har givet mig en fredelig tanke: At alt slutter ved døden, og der intet evigt liv er. I sådanne øjeblikke håber jeg, at det er rigtigt, hvad der står i Vandrer mod Lyset: At vi kan vælge evighedslivet fra. Det er, når lidelsen bliver for stor, mit evighedshåb.  På den anden side har alle disse lidelser givet mig en forståelse for de faldne og deres lidelser: Jeg forstår, hvad lidelse kan bringe en sjæl til, og jeg forstår, hvordan det onde kan tvinge os til uhyrligheder, hvordan det kan binde tanke og sjæl, hvordan det kan lukke mentale rum i stedet for at åbne, og jeg kender den angst, der følger med det. Jeg forstår noget om, hvad der drev Satan, da han f...

I Vandrer mod Lyset gives implicit nogle meget værdifulde redskaber til sandhedens erkendelse: I fortalen bedes vi mennesker nøje gennemtænke alle tanker i værket, og derefter forelægge spørgsmålet om værkets eventuelle sandhed for vores samvittighed. Denne metode kan videre bruges for ethvert værk, fx også for Descartes' eller Kants erkendelsesteorier, eller generelt for ethvert værk eller udsagn, der beskæftiger sig med eller hævder at være sandhed, herunder alle filosofiske, religiøse eller videnskabelige værker og teorier. Hvis det der søges er noget helt nyt og endnu ukendt, kan en anden af de metoder, der gives i Vandrer mod Lyset bruges, nemlig inspirationen.  Inspirationen eller den intuitive metode består i, at man i tankerne søger at formulere, hvad man ønsker viden om, og derefter lægger spørgsmålet til side og tænker på andre ting, hvorved tanken gøres parat til at modtage den intuitive, inspiratoriske meddelelse. Hvis det fra oversanselig side skønnes, at det er formål...

Hvis mennesker generelt kendte de egentlige konsekvenser ved krigens afskyelighed, ville krig ikke forekomme og der ville ikke blive produceret våben overhovedet. Virkeligheden er denne: Da ethvert mørke, enhver ond handling - hvortil krig og vold skal regnes - uvægerligt engang ifølge en af Guds love, gengældelsesloven, vil vende sig mod sin ophavsmand og bringe ham eller hende de samme lidelser, som vedkommende har gjort sig skyldig i, så følger det, at enhver politiker eller hersker, der gør sig skyldig i krig, engang selv skal høste den onde sæd, han har sået; det vil sige at lide den samme død og de samme lidelser, den krig han eller hun er skyldig i forvolder, og frelse lige så mange liv, som krigen har taget, indtil man indser, hvor afskyelig og forkastelig krig under alle former er. Men så er det lettere og mindre lidelselsfuldt at indse sandheden i det nu - og at handle derefter, det vil sige at standse al krigsførelse og aldrig mere påbegynde den - i stedet for at gå omvejen...

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed, så følger en række vigtige ting for os mennesker. Vi får blandt meget andet en mulighed for at bringe hadet ud af verden igen ved at følge tråden tilbage til dets første oprindelse: Den situation for længe siden hvor den Ældste, Ardor (Satan), alene i mørket og gennemstrømmet af dets tunge og lidelselsfyldte bølger forbandede alt og alle, også Gud. Ved at tilgive ham dette had og alt hvad der fulgte, kan vi neutralisere og eliminere dette mørke. For at gøre det lettere at tilgive hans had og hans forbandelser, må vi prøve at forstå, hvad der lå bag; vi må forstå, at forbandelserne ikke skyldtes en notorisk og evig ondskab, men derimod fødtes af grænseløse lidelser. Enhver kender sikkert fra sig selv, hvad lidelser kan afføde af vrede og had; lidelser kan føde had, og had føder nye lidelser, der igen forstærker hadet osv. Der er tale om en ond cirkel, som de fleste kan forstå. Den eneste måde at bryde hadet og forbandelserne på er i Ardors tilfælde at ...

Hvis den globale bestræbelse på inden for de næste år og årtier at gøre sig fri af fossile brændsler lykkes, så vil olie, kul og gas blive taget ud af den globale geopolitiske ligning. Det vil blandt andet betyde, at den vestlige afhængighed af den mellemøstlige olie vil svinde bort, og dermed forsvinder også Vestens politiske interesse i Mellemøsten, og dermed ønsket om indflydelse i regionen. Hvis vi skal tro nogle kilder, fx DR Podcasten, Jihadisternes hævn, ved Martin Grønne, så er den vestlige indblanding i Mellemøsten generelt og Saudi-Arabien specielt, en del af motivationen for visse terrorgruppers, her al-Qaidas, aktiviteter. Hvis derfor indblandingen mindskes eller helt forsvinder, så vil altså en del af terrorens brændsel fordufte - og derfor vil vi måske se en nedgang i den ulykkelige globale terror. Konspirationsteoretikere vil her se den egentlige årsag til den globale bestræbelse på at udfase de fossile brændsler, deriblandt olien, men dem hører jeg ikke til. Jeg antager...