Carsten Ploug Olsen

'Alt er tomhed - verden skabtes af intet - stof og modstof udligner hinanden og giver nul - før det fandtes tiden ikke - tænkerne skriver deres tanker på verdens tomme tavle som i vand, som den elskende skriver sine længsler og drømme på den elskedes tomme tavle - alt er tomhed og jag efter vind - intet består alt skal forgå og vende tilbage til intet - menneskenes glæder og sorger og håb og nederlag, deres liv og deres død - alt udlignes og forgår og giver nul - verden og ånden er vind, en sagte susen af intet - vi er alene i en tom verden fra evighed til evighed fra intet til intet' - Sådan prædiker Slangen, sådan er dens tale. Tåber. Gudsfylde. Med dette ene ord bringer vi Slangen til tavshed. Magten og kærligheden og den varme og trygge og nære og milde Gud. Vi er ikke alene.

Hvis vi samlæser Vandrer mod Lysets redegørelse for hvordan lyset langsomt begyndte at brede sig fra renaissancen og fremad med en kulturhistorisk oversigt (jeg benytter mig selv primært af Will Durants Verdens kulturhistorie), kan vi hævde denne tanke: Lyset begyndte at brede sig - og mørket at vige - i kraft af modige mænd og kvinder der vovede offentligt at kritisere det bestående både indenfor religion og politik og videnskab, både indenfor det gejstlige og det verdslige område, og det afgørende var ikke så meget indholdet af fx religionen eller den politiske magts beføjelser og den bestående styreform, som det var krav om frihed til at tænke, tro, tale og ytre sig som man ville. Dette har sin grund i følgende enkle tanke: Al tvang virker til skade for den frie ånd og er af det onde, hvorimod frihed gavner ånden og virker til lysets udbredelse og vækst. Et menneske kan således være kristen eller muslim eller liberalist eller socialist eller naturvidenskabsmand eller andet, ...

I en del filosofiske og religiøse traditioner findes ideen om en underliggende eller højeste virkelighed bag sanseverdenens skin og fænomener. Ideen findes således i hinduismen, buddhismen, taoismen, daoismen og med filosofiske medklange hos Platon (hulebilledet), Plotin (det uudsigelige, uerkendelige Ene grundprincip), Kant ( Kritik af den rene fornuft;  begrebet 'ding-an-sich' og tings tilsynekomst (Erscheinung), 'das ding-fur-uns';  Kant afviser at vi kan erkende tingen i sig selv eller den egentlige virkelighed bag tilsynekomsterne) og Hegel (der i Åndens fænomenologi efter en længere begrebslogisk bevægelse hævder identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt hvilket skulle føre til den absolutte eller egentlige viden; dvs Hegel åbner - modsat Kant - for muligheden af at erkende den underlæggende virkelighed bag alt). Hvis vi tager Vandrer mod Lyset som udgangspunkt bliver forståelsen noget klarere i forhold til de nævnte traditioner og værkers...

Hvad er Guds vilje og hvordan fremmer vi den i verden? Som med al sandhed kan disse spørgsmål ved første blik synes komplicerede og måske umulige at besvare. Og de kan give rum for endeløse diskussioner og konflikter. Og dog er det så enkelt: Guds vilje er kærlighed og at vi mennesker søger at elske hinanden (elsk din næste som du elsker dig selv; 3. Mos. 19, 18). Dette bud kan vel både det søgende, det troende og det gudløse menneske samles om. Jeg tænker at ethvert oprigtigt troende menneske der i håb og tro vender sig mod sin Skaber, under hvilket navn vi end giver Ham, vil kunne godtage buddet og idealet, og at ateisten vil anerkende etikken og rationalet i at elske om ikke andet så ud fra sin egen længsel efter og behov for kærlighed. Gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig (Den gyldne Regel). Så hvis du ønsker at andre skal elske dig, så elsk selv andre mennesker. Den måde vi bedst kan fremme kærligheden, Guds vilje, i verden er udover det enkelte mennesk...

I Mircea Eliades, De religiøse ideers historie, finder vi den ejendommelige tanke om menneskets guddommeliggørelse og frelse ved Guds nåde i Østkirken efter skemaet: Bøn - mystisk lys - theosis (guddommeliggørelse) (kap. 32, 257) Denne tanke er ejendommelig fordi man i bibelens syndefaldsmyte læser, at menneskets forsøg på at blive lig Gud netop fører til faldet og uddrivelse af Paradis. Den virkelige natur af denne 'guddommeliggørelse' forstås da også ved at betragte det 'mystiske lys' som en manifestation af mørket, 'slangen' ( kundalini  i østlig filosofi og spiritualitet): En manifestation af mørkets 'lyse' ('lysende') side (se tidligere indlæg om dette her på bloggen). Vi kan også henvise til tanken om Lucifer ('lysbringeren'; djævelen i hans 'lysende' og bedrageriske skikkelse). Ved menneskets påståede guddommeliggørelse og frelse ved 'Guds nåde' er der altså grund - også bibelsk - til at betragte dette b...

Jeg vil lige her gøre opmærksom på et skrift, Den lykkeliges dagbog, som jeg har påbegyndt og som er under stadig udvikling og udarbejdelse. Her vil man finde dels forsøg på at beskrive og måske løse nogle personlige, eksistentielle problemer, dels tanker af almenmenneskelig betydning. Man finder skriftet  her

Hvis Gud findes, er Han næppe ringere end et menneske kan forestille sig Ham. Jeg er et menneske, og jeg forestiller mig Gud som denne Lysets og kærlighedens Almagt, som derudover er varm og tryg og nær og mild. Som sådan har Han også åbenbaret sig for mig - dels gennem Vandrer mod Lyset, dels personligt. Men den personlige åbenbaring kan selvfølgelig ikke for andre gælde som bevis. Derfor må vi nøjes med her - hvor vi forsøger at forstå noget af Guds natur og hvor vi finder det mest ophøjede og ædle billede af den Almægtige - at se på, hvorvidt opfattelsen af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt lader sig læse ud af VmL - som er tilgængelig for alle mennesker - og derpå sammenligne denne opfattelse med jødedommens Jahve, kristendommens Treenige Gud og islams Allah - de mest udbredte monoteistiske religioner. Vi foretager denne sammenligning udfra tanken om, at hvis der findes en Gud, findes der kun en, og vi gør det med det forbehold, at intet menneskeligt billede og ingen menn...