Parolen fra den franske revolution, frihed, lighed og broderskab, har haft en stærk dragning på mange siden det oprindeligt blev formuleret. Det er som noget vi ønsker, men næppe tør tro på; et uopnåeligt ideal eller utopi. Men måske er det nærmere os end vi tror. I Europa - 1000 års historie, observerer Kristian Hvidt, at de tre begreber har medført tre tilsyneladende komplementære politiske ideologier og fænomener: Liberalisme (frihed), socialisme (lighed) og fagbevægelse (broderskab). Men måske beror den tilsyneladende uforenelighed på en fejllæsning af begreberne: Frihed kan forstås som et ideal for menneskelivet, baseret på vores indre frie natur; vores frie tanke, vilje og følelser og dertil hørende ret og behov for fri livsudfoldelse i overensstemmelse med egne ønsker og behov; så længe vi ikke skader andre dermed. Lighed behøver ikke at betyde, at vi alle skal have lige meget, være lige rige (eller fattige) eller at vi skal være ens; men derimod have lige mulighed...