Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Frihed, lighed og broderskab

Parolen fra den franske revolution, frihed, lighed og broderskab, har haft en stærk dragning på mange siden det oprindeligt blev formuleret. Det er som noget vi ønsker, men næppe tør tro på; et uopnåeligt ideal eller utopi. Men måske er det nærmere os end vi tror. I Europa - 1000 års historie, observerer Kristian Hvidt, at de tre begreber har medført tre tilsyneladende komplementære politiske ideologier og fænomener: Liberalisme (frihed), socialisme (lighed) og fagbevægelse (broderskab). Men måske beror den tilsyneladende uforenelighed på en fejllæsning af begreberne: Frihed kan forstås som et ideal for menneskelivet, baseret på vores indre frie natur; vores frie tanke, vilje og følelser og dertil hørende ret og behov for fri livsudfoldelse i overensstemmelse med egne ønsker og behov; så længe vi ikke skader andre dermed. Lighed behøver ikke at betyde, at vi alle skal have lige meget, være lige rige (eller fattige) eller at vi skal være ens; men derimod have lige mulighed...

Magt, krig og fred

- Den der lever ved sværd, skal falde ved sværd ( let omskrivning af Matt. 26, 52) - Lad den, der er ren, kaste den første sten ( let omskrivning af Joh. 8, 7-8) - Imperier fødes i blod og dør i blod - Det sværd du hugger i din fjende foran dig, rammer dig selv i ryggen  Hvis vi anerkender menneskets indre frihed; en fri tanke og en fri vilje og en mere eller mindre fri strøm af følelser (der kan være 'sten' i strømmen på grund af traumer og fortrængninger), og dermed ret også til en ydre politisk frihed, er det klart, at kun den magt, der afgives frivilligt til en regent eller regering, er legitim. Dette kan også være et argument for demokrati, hvor magten netop afgives frivilligt af folket til en demokratisk valgt regering, og et argument mod diktaturet, hvor magten ranes, og hvor magten frarives folket, og dermed bliver illegitim. Kun stater og regeringer, der bygger på varige værdier og respekt for mennesker og menneskers grundlæggende frihed, er levedygtige, le...

Opsats 54; Himmel og helvede

Jo mere jeg elsker dig, jo mere bange er jeg for at miste dig. Hvis ikke jeg elskede dig ville jeg være ligeglad og ikke bange. Men jeg elsker dig mere og mere for hver dag, og derfor bliver jeg mere og mere bange, og det gør mere og mere ondt at elske dig. Og derfor hader jeg dig også. Er angsten og smerten kærlighedens pris? Er det derfor, at kærlighed er det bedste og det værste, himmel og helvede?

Opsats 53; Til dig

Jeg er ved at miste. Det tab jeg gennemlever nu; jorden ryster under mig. Når kærligheden begynder: Jeg skriver min længsel på din ukendte krop og sjæls tomme tavle; men du er en anden. Måske er kærligheden et spejl vi ser os selv i. Mellem os glas. Bag glasset er vi alene. Måske er smerten Skulptøren (Gud), der hugger overflødigt slagger fra et mesterværk. Måske er smerten bjerget, der presser kul til diamant, og Juveleren (Gud), der sliber stenen til. To gange har jeg stået i et ufremkommeligt mørke, og to gange har mit hjerte banet en vej igennem som et reb, der kastes over en kløft og får fat på den anden side. Kløften er tilintetgørelse. Nu er jeg på vej over på linen. Men jeg vil, og derfor skabes vejen under mine fødder. Der er altid en vej. Til dig.

Poem

Signs of life If you cross the line Sometimes there's no way back If you show your face It might be seen If you always hide You might get lost If you know a lot You still might not know what matters If you are afraid and feeling small Well, that may be because you are alive Little life, little flame, being so fragile Sometimes it's being blown out Not by the storm but by a whisper You might prefer a thousand enemies for one love Because the sword only kills your body While sometimes the kindest words Break your heart

Det nye Testamentes Gud

Gud er den Højeste. Gud er Lysets altbeherskende Magt og mørkets Besejrer. Gud er kærlighedens og Livets Gud og Herre. Gud er en tryg og varm og nær Gud og Far for alle sine børn Denne opfattelse af Gud kan læses direkte ud af Vandrer mod Lyset, og hvad mere er: Ethvert menneske kan uden om alle hellige skrifter og religiøse autoriteter erfare Gud som sådan - hos Gud selv. Hvis denne opfattelse er rigtig, kan den gammeltestamentlige Gud med det samme afvises. Det gamle Testamentes 'Gud' der kræver absolut tro og lydighed, der slår israelitterne med mange plager hvis de vender sig bort og dyrker andre guder, der byder israelitterne at gå i krig og slå ihjel, der giver israelitterne deres fjender i hænderne hvis de er lydige og dyrker Gud, men ellers vender sig fra dem, og lader dem selv blive dræbt, der udvælger sig et folk og fravælger alle andre; Denne 'Gud' har intet med Lysets Gud at gøre. Men nu; hvad med Det nye Testamentes Gud; er det den sande Gud? I Det...

Opsats 52; Sandhed og løgn

Hvad er sandhed? Engang sagde en (og jeg citerer efter hukommelsen): Løgn er som et stykke gloende jern, der sænkes i et kar med vand; vandet vil syde og koge og løbe over, og du får ingen fred. Sandhed er som en blomst der lukker sig om sin støvdrager til natten; blomsten går til ro, og intet er mere naturligt. Derfor vil sandheden altid sejre til sidst. Ligesom mennesket i det indre har frihedens og kærlighedens kilder, der søger at bortskylle ydre og indre hæmninger og forhindringer for deres frie løb, har mennesket i sit indre en trang til fred og klarhed, og tanken reagerer før eller senere mod det, der giver den ufred. Derfor vil tankens kilde søge at befri sig for alt det, der giver den uro, og med tiden rense sig for løgn og illusioner; den vil indsynke lysets og sandhedens fred, hvor der før var kaos og larm og den vil fjerne de sten der hæmmer dens fred og frie løb, de sten og de byrder som tynger den ned. Sandhed er fred.