Carsten Ploug Olsen

den hemmelige lære, ekim og det tredje testamente osv osv "I er guder!" hviskede djævlene til menneskene "ubegrænsede" som slangen hviskede til dem og de blev dens lydige slaver. da den først havde bundet dem faldt masken da den hvislede:   "jeg er Gud!" mørket glimtede og glitrede som stjerner i djævlenes blik da de kastede menneskene for slangerne og mennesker faldt.. rejs dig, menneske tro ikke det ondes indsmigrende tale tro ikke den, der kalder dig gud tro ikke slangen, når den står foran dig, den forråder dig den skal dø, ikke du!

Når der i bibelen fx om Gud siges, at en ild slår ud fra Ham og fortærer 250 mænd, der ofrer røgelse (4. Mos. 16, 35); når helvedes pinsler gang på gang udpensles i koranen, og livet i paradis i samme bog skildres helt naivt ved de evindelige "haver med rindende floder", og de frelste, der hviler på hynder; når han, der bragte os kærligheden ved en enkel, skøn og letfattelig kærligheds- og tilgivelseslære bliver forvandlet og forvansket til et forargelsens tegn, et paradoks, en absurditet (Kierkegaard) og ydermere bliver ophøjet til Gud; når det kort sagt er så tydeligt, at det er sandt hvad der står i "Vandrer mod Lyset!", at menneskenes Gud ikke er den sande Gud (lysets og kærlighedens Almagt), men Satan (som han var inden han vendte hjem til lyset og Gud og bad os alle om tilgivelse); når Gud for mennesker i deres hellige tekster fremstår som en despot, en tyran, en grusom og dømmende magt man bør frygte; når mennesker holder disse altovervejende løgnag...

Grundtankerne i islam som de kommer til udtryk i koranen kan efter min opfattelse sammenfattes i følgende to punkter: 1) Der er ingen Gud uden Gud (Allah), og Muhammed er Hans profet (den muslimske trosbekendelse; Shahada). 2) Muhammed er en overbringer af et godt budskab og en tydelig advarer. Hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet og sandhed, kan 1) med en hvis ret siges at være korrekt. I følge VmL er Gud én, og Muhammed en af de yngste (Guds udsending; en profet). Koranen nævner mange gange de profeter (udsendinge), der var før Muhammed (fx Moses, Noah, Abraham), men siger så, at Muhammed var den sidste profet ("profeternes segl"). VmL siger derimod, at der også efter Muhammed var og er profeter (udsendinge; de yngste). Med hensyn til "det gode budskab" og Muhammed som en "advarer" så siger koranen, at de der tror (jf 1)), på Dommens Dag vil "træde ind i haver med rindende floder", mens de, der ikke tror, skal "bræ...

I følge den danske oversætter af koranen, Ellen Wulff, (oversættelse 2006; forordet) er ordene i koranen for muslimer "ukrænkelige" og de er indgivet eller åbenbaret for Muhammed af Gud. Ifølge flere kilder, fx Reza Aslan, er sura 96 i koranen den første åbenbaring, Muhammed modtog. Her står der bla: "Læs op i din Herres navn, Han som skabte, som skabte mennesket af levret blod!" I et stykke tid var jeg selv tilbøjelig til at betragte Muhammeds første åbenbaringer for ægte (de første af de mekkanske åbenbaringer), men når man ser, hvad der rent faktisk står, og sammenholder ordene med det der gives i "Vandrer mod Lyset!", hvor det siges, at Gud har skabt alles ånd af lys, men ikke har skabt de jordiske, dødelige legemer, er det klart, at kilden til Muhammeds åbenbaringer ikke har været Gud. Ser man dernæst på det der kaldes profetens sædvane (sunna), en anden hovedkilde til islam; at han fx førte krig mod sine fjender, var med til at plyndre karava...

den gamle grundtvigs ansigt med ungdommens rædsel fra langeland og senere slangen i studerekammeret mejslet i alle træk livslang sorg og smerte og anstrengelse eller rembrandts frygtelige selvportræt som proust skildrer ham pludselig springer en dirrende åre frem i panden han tvang skønheden op fra afgrunden eller dostojevskij med det gennemtrængende blik en sommer i baden-baden sjælen kastet i ilden og generobret gennem et liv og fosnes hansen der allerede som ung skrev at den der på scenen fremstiller mephistofeles må beherske de samme kræfter som er i den onde ikke give los som han for at gøre skikkelsen poetisk interessant og hvad det kræver at skrive det og den dobbelt spottede overvundne frelser fra nazareth jødernes konge og senere gud med det trætte, sorgfulde blik alle dem der med sjælen som indsats skærmer mennesket mod den bundløse orkan ikke som rafaellos uduelige teaterengle der med opadvendte øjne venter på at stegte duer flyver ind i munden når ba...

I Her forleden var jeg ude at gå med min hund. Det var en dejlig lun januardag, så jeg havde taget sandaler på, og tutti, min hund, snøftede tilfreds ved min side. Pludselig ser jeg en stå med en bog med arabiske tegn der ligner ild, og manden har en dunk benzin, ser jeg, og en tændt tændstik. Før jeg kan nå at forhindre det, står bogen i flammer (jeg er lidt nærsynet, så jeg kunne strengt taget ikke se, om det var bogstaverne eller rigtig ild). What dælen doo wee doo? Jeg spur ter hen og tramper på bogen, og de efterhånden mange løse sider for at forsøge at slukke branden. Så er helvede løs! "Blasfemi!" skriger en mørklødet mand, "du tramper på profeten og mig! Dø, din hund!" Tutti ser søvnigt op på manden (den er gammel og vist også lidt blind, måske dement). Så kigger han på bogen og begynder at slikke den i sig. Ragnarok! Den mørklødede mand tager sig til hovedet og river sig i skægget, men er ellers blevet stille. Så spurter han af sted, råb...

De hellige skrifter I helligånd, kom kom edderkop præsten gransker pergamentet i hans tanker flakser helvedesravne med vinger af guld II dette er helvede sort og hvidt dette er dommen fjenden i spejlet III du er gud og døden Satans bane straffen er både foran og bagved en følelse af fald gennem kroppen IV lån den der siger sandhed en hest: han får brug for at flygte profeten forestiller sig: katolikker i limousiner med tonede ruder mænd med ørekrøller og kalotter i bus jihadister på cykel 12 cylindrede opstegne nisser mænd i mørke jakkesæt falde over hinanden for at komme først skud går af bomber springer for tidligt tommelskruer tabes og samles op igen men det er for sent profeten rider mod solnedgangen bag ham Sancho Pancha på sit æsel, småbandende væk væk Gud I nogle gange har jeg det med dig som stod jeg i netto og pludselig opdager at jeg er nøgen II engang spurgte du mig: elsker du mig og jeg var tryg III gå med mig gennem r...