Kilder til krig

For nylig i en diskussion på Facebook skrev en, at en kilde til krig opstår, når et menneske eller - tilføjer jeg - en organisation eller et trossamfund stiller sig op og siger: Vi alene har sandheden.

Jeg finder tanken rigtig, men vil her anføre nogle andre tilsvarende kilder:

For eksempel når sandhed kolliderer med økonomiske interesser og magt, eller - nok endnu vigtigere - selve det globale militærindustrielle kompleks, der i dag er så stort og økonomisk tungt som en af verdens største økonomiske og industrielle sektorer, at det er en selvstændig magt, måske større end nogen enkeltstat og helt uden demokratisk fundament og kontrol.

Det globale militærindustrielle kompleks er så økonomisk og i henseende til magt tung en spiller i verdenssamfundet og i verdenspolitikken, og det har interesse i at skabe og vedligeholde militære konflikter så mange steder som muligt, at jeg vurderer, at denne ene - mere prosaiske -  kilde til krig er langt større og mere betydende end alle andre kilder.

Det militærindustrielle kompleks er blevet til et selvstændigt uhyre og magt med eget liv,  der skaber krig ud fra egne økonomiske interesser og som påvirker verdenspolitikken, så alle forsøg på at skabe fred - måske endda global fred - strander på denne ene kilde til krig og konflikt.

Hvis ingen køber og bruger våben, mister det militærindustrielle kompleks sine svimlende indtægter og magt (påvirkning af politikere i egen økonomisk interesse).

Heroverfor står idealister og fredselskere endnu helt magtesløse. Vi hvirvles ind i en Machiavellisk 'del og hersk' storm, vi ophidses af demagoger mod hinanden, racer, stater osv i en tilsyneladende endeløs og tragisk evig krig, som måske i sin enkle kerne fortrinsvis er økonomisk motiveret.

Men - krig går ud over rigtige mennesker af kød og blod, virkelige følelser, rigtigt liv. Dræbte, flygtninge, diktaturer. Ofrene er os civile. Som altid.

Og - hvis det er som her beskrevet, vil jeg spørge:

Hvornår er nok nok? Hvornår er det tid at sige stop, at sige nej til krig, at sige nej til død, og ja til fred, ja til liv?

Hvor længe kan vi acceptere, at nogle få mennesker tjener styrtende, svimlende - på de manges død, lidelser, nød og elendighed?

Hvornår er det tid at sige nej til dette vanvid?