Ifølge Vandrer mod Lyset skriver selvopholdelsesdriften sig direkte fra mørket, det onde, og er netop en fællesmenneskelig drift og ikke et individuelt instinkt.
Vandrer mod Lyset skelner generelt mellem drifter og instinkter på den måde, at vores drifter er nedlagt i os af vores skabere (de ældste; skaberne af det fysiske legeme, ikke af vores ånd, som er skabt af Gud) og er fælles for alle mennesker, mens instinkter er erhvervet gennem individernes livsførelse og ikke er fælles for alle.
At selvopholdelsesdriften skriver sig fra mørket, illustreres for eksempel af situationen omkring flygtningestrømmene i verden i dag:
Mennesker der flygter fra krig eller sult handler indlysende primært ud fra selvopholdelsesdriften.
Og vi der lever i lande, hvor der heldigvis er fred, kan føle os eksistentielt truede af disse flygtninge, af den fremmede kultur de medbringer og deres blotte antal. Vil de omforme vores samfund, skubbe os ud, overtage vores land, skabe splid og konflikt, kommer de med fred eller vold osv?
Da der nu er disse to grupper, flygtninge og indfødte, der tænker og i vid udstrækning handler ud fra selvopholdelsesdriftens stærke impulser ud fra en følelse af eksistentiel trussel, forklarer det de stærke og negative reaktioner og fjendskaber mellem dem, da begge grupper handler ud fra en drift, der altså skriver sig direkte fra mørket:
Det vi ser er et sammenstød mellem to grupper af menneskers modsatrettede selvopholdelsesdrift.
Men hvordan håndterer vi mest konstruktivt dette forhold?
Vandrer mod Lyset anbefaler for de stærke mørkedrifters vedkommende, at man søger at dæmpe disse drifter. Helt fjerne dem kan vi nok ikke. Men vi kan sørge for ikke blindt at handle ud fra dem.
Det første skridt til det er at erkende sagens sammenhæng som for eksempel i tilfældet med flygtningestrømmene i verden i dag. Det er ikke konstruktivt hverken at lukke øjnene for det eller blindt at handle ud fra drifterne (hvilket for eksempel kan give sig udslag i racisme).
For det første må vi altså erkende sagens sammenhæng og natur og dernæst søge at dæmpe driften og ikke lytte til demagogers talen til det laveste i os; de der puster til driftens ild og som fisker i rørte vande (de af driften oppiskede følelser af frygt, vrede og had).
For det andet kan vi bevidst lytte til den indre stemme, samvittigheden, der taler til det bedste i os, en stemme, der i det konkrete tilfælde med flygtninge måske kan udtrykkes eller oversættes til den etik, jeg tidligere har formuleret:
At vi bør behandle mennesker i nød som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i deres situation, eller generelt at behandle den anden som var det en selv.
Hvis vi selv var på flugt, hvis vi havde mistet alt, måske familie og slægtninge, hvis vi var truet på livet, hvis vores land var hærget og ødelagt af krig eller fattigdom; hvordan ville vi så selv ønske at blive behandlet?
Hvis vi da ville ønske beskyttelse, tryghed, rum, imødekommenhed og respekt er vi så ikke forpligtet til at yde disse ting til mennesker, som rent faktisk står i denne ulykkelige situation lige nu?
Hvis vi yder denne hjælp, kunne det jo tænkes, at vi selv ville kunne modtage den samme hjælp, hvis vi engang selv skulle stå i en tilsvarende situation.
Derfor kan dels en erkendelse af forholdet, dels at søge at dæmpe den stærke drift og dels ved at sætte en bevidst og forsvarlig etik ind mod de stærke impulser og drifter som vi alle rummer måske mildne den situation verden står i i dag, hvor så mange mennesker må flygte for blot at overleve.
Dette bør vi gøre selv om det koster - materielt og mentalt. For en etiks værdi er - som med kærlighed - det den koster os.
Hvis vi er parate til at betale prisen kan vi samtidig hæve det etiske niveau i verden og i os selv.
Hvis ikke - er etik og respekt for mennesker kun ord - og verden bliver derefter.
Tilføjelse (15.1.2020) efter en debat på Facebook:
Det jeg taler for er ikke en isoleret dansk humanistisk enegang i flygtningespørgsmålet a la Sverige (eller Tyskland) men en overstatslig løsning fra alle lande, hvor der er fred, og som derfor kan yde beskyttelse og asyl.
For at en sådan løsning kan realiseres, har vi brug for en overstatslig myndighed - en Verdensregering - som i så mange andre tilfælde og politiske problemområder, hvor nationalstaternes snævre mandater og interesser blokerer for internationale løsninger på internationale problemer;
Således er en Verdensregering ønskelig i alle spørgsmål om krig og fred i en tid med masseødelæggelsesvåben, klimakrise, skattely, den truede biodiversitet osv.
(Se eventuelt tidligere skriverier om rationalet bag en Verdensregering)
Vandrer mod Lyset skelner generelt mellem drifter og instinkter på den måde, at vores drifter er nedlagt i os af vores skabere (de ældste; skaberne af det fysiske legeme, ikke af vores ånd, som er skabt af Gud) og er fælles for alle mennesker, mens instinkter er erhvervet gennem individernes livsførelse og ikke er fælles for alle.
At selvopholdelsesdriften skriver sig fra mørket, illustreres for eksempel af situationen omkring flygtningestrømmene i verden i dag:
Mennesker der flygter fra krig eller sult handler indlysende primært ud fra selvopholdelsesdriften.
Og vi der lever i lande, hvor der heldigvis er fred, kan føle os eksistentielt truede af disse flygtninge, af den fremmede kultur de medbringer og deres blotte antal. Vil de omforme vores samfund, skubbe os ud, overtage vores land, skabe splid og konflikt, kommer de med fred eller vold osv?
Da der nu er disse to grupper, flygtninge og indfødte, der tænker og i vid udstrækning handler ud fra selvopholdelsesdriftens stærke impulser ud fra en følelse af eksistentiel trussel, forklarer det de stærke og negative reaktioner og fjendskaber mellem dem, da begge grupper handler ud fra en drift, der altså skriver sig direkte fra mørket:
Det vi ser er et sammenstød mellem to grupper af menneskers modsatrettede selvopholdelsesdrift.
Men hvordan håndterer vi mest konstruktivt dette forhold?
Vandrer mod Lyset anbefaler for de stærke mørkedrifters vedkommende, at man søger at dæmpe disse drifter. Helt fjerne dem kan vi nok ikke. Men vi kan sørge for ikke blindt at handle ud fra dem.
Det første skridt til det er at erkende sagens sammenhæng som for eksempel i tilfældet med flygtningestrømmene i verden i dag. Det er ikke konstruktivt hverken at lukke øjnene for det eller blindt at handle ud fra drifterne (hvilket for eksempel kan give sig udslag i racisme).
For det første må vi altså erkende sagens sammenhæng og natur og dernæst søge at dæmpe driften og ikke lytte til demagogers talen til det laveste i os; de der puster til driftens ild og som fisker i rørte vande (de af driften oppiskede følelser af frygt, vrede og had).
For det andet kan vi bevidst lytte til den indre stemme, samvittigheden, der taler til det bedste i os, en stemme, der i det konkrete tilfælde med flygtninge måske kan udtrykkes eller oversættes til den etik, jeg tidligere har formuleret:
At vi bør behandle mennesker i nød som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i deres situation, eller generelt at behandle den anden som var det en selv.
Hvis vi selv var på flugt, hvis vi havde mistet alt, måske familie og slægtninge, hvis vi var truet på livet, hvis vores land var hærget og ødelagt af krig eller fattigdom; hvordan ville vi så selv ønske at blive behandlet?
Hvis vi da ville ønske beskyttelse, tryghed, rum, imødekommenhed og respekt er vi så ikke forpligtet til at yde disse ting til mennesker, som rent faktisk står i denne ulykkelige situation lige nu?
Hvis vi yder denne hjælp, kunne det jo tænkes, at vi selv ville kunne modtage den samme hjælp, hvis vi engang selv skulle stå i en tilsvarende situation.
Derfor kan dels en erkendelse af forholdet, dels at søge at dæmpe den stærke drift og dels ved at sætte en bevidst og forsvarlig etik ind mod de stærke impulser og drifter som vi alle rummer måske mildne den situation verden står i i dag, hvor så mange mennesker må flygte for blot at overleve.
Dette bør vi gøre selv om det koster - materielt og mentalt. For en etiks værdi er - som med kærlighed - det den koster os.
Hvis vi er parate til at betale prisen kan vi samtidig hæve det etiske niveau i verden og i os selv.
Hvis ikke - er etik og respekt for mennesker kun ord - og verden bliver derefter.
Tilføjelse (15.1.2020) efter en debat på Facebook:
Det jeg taler for er ikke en isoleret dansk humanistisk enegang i flygtningespørgsmålet a la Sverige (eller Tyskland) men en overstatslig løsning fra alle lande, hvor der er fred, og som derfor kan yde beskyttelse og asyl.
For at en sådan løsning kan realiseres, har vi brug for en overstatslig myndighed - en Verdensregering - som i så mange andre tilfælde og politiske problemområder, hvor nationalstaternes snævre mandater og interesser blokerer for internationale løsninger på internationale problemer;
Således er en Verdensregering ønskelig i alle spørgsmål om krig og fred i en tid med masseødelæggelsesvåben, klimakrise, skattely, den truede biodiversitet osv.
(Se eventuelt tidligere skriverier om rationalet bag en Verdensregering)
Kommentarer
Send en kommentar