Carsten Ploug Olsen

I en del filosofiske og religiøse traditioner findes ideen om en underliggende eller højeste virkelighed bag sanseverdenens skin og fænomener. Ideen findes således i hinduismen, buddhismen, taoismen, daoismen og med filosofiske medklange hos Platon (hulebilledet), Plotin (det uudsigelige, uerkendelige Ene grundprincip), Kant ( Kritik af den rene fornuft;  begrebet 'ding-an-sich' og tings tilsynekomst (Erscheinung), 'das ding-fur-uns';  Kant afviser at vi kan erkende tingen i sig selv eller den egentlige virkelighed bag tilsynekomsterne) og Hegel (der i Åndens fænomenologi efter en længere begrebslogisk bevægelse hævder identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt hvilket skulle føre til den absolutte eller egentlige viden; dvs Hegel åbner - modsat Kant - for muligheden af at erkende den underlæggende virkelighed bag alt). Hvis vi tager Vandrer mod Lyset som udgangspunkt bliver forståelsen noget klarere i forhold til de nævnte traditioner og værkers...

Hvad er Guds vilje og hvordan fremmer vi den i verden? Som med al sandhed kan disse spørgsmål ved første blik synes komplicerede og måske umulige at besvare. Og de kan give rum for endeløse diskussioner og konflikter. Og dog er det så enkelt: Guds vilje er kærlighed og at vi mennesker søger at elske hinanden (elsk din næste som du elsker dig selv; 3. Mos. 19, 18). Dette bud kan vel både det søgende, det troende og det gudløse menneske samles om. Jeg tænker at ethvert oprigtigt troende menneske der i håb og tro vender sig mod sin Skaber, under hvilket navn vi end giver Ham, vil kunne godtage buddet og idealet, og at ateisten vil anerkende etikken og rationalet i at elske om ikke andet så ud fra sin egen længsel efter og behov for kærlighed. Gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig (Den gyldne Regel). Så hvis du ønsker at andre skal elske dig, så elsk selv andre mennesker. Den måde vi bedst kan fremme kærligheden, Guds vilje, i verden er udover det enkelte mennesk...

I Mircea Eliades, De religiøse ideers historie, finder vi den ejendommelige tanke om menneskets guddommeliggørelse og frelse ved Guds nåde i Østkirken efter skemaet: Bøn - mystisk lys - theosis (guddommeliggørelse) (kap. 32, 257) Denne tanke er ejendommelig fordi man i bibelens syndefaldsmyte læser, at menneskets forsøg på at blive lig Gud netop fører til faldet og uddrivelse af Paradis. Den virkelige natur af denne 'guddommeliggørelse' forstås da også ved at betragte det 'mystiske lys' som en manifestation af mørket, 'slangen' ( kundalini  i østlig filosofi og spiritualitet): En manifestation af mørkets 'lyse' ('lysende') side (se tidligere indlæg om dette her på bloggen). Vi kan også henvise til tanken om Lucifer ('lysbringeren'; djævelen i hans 'lysende' og bedrageriske skikkelse). Ved menneskets påståede guddommeliggørelse og frelse ved 'Guds nåde' er der altså grund - også bibelsk - til at betragte dette b...

Jeg vil lige her gøre opmærksom på et skrift, Den lykkeliges dagbog, som jeg har påbegyndt og som er under stadig udvikling og udarbejdelse. Her vil man finde dels forsøg på at beskrive og måske løse nogle personlige, eksistentielle problemer, dels tanker af almenmenneskelig betydning. Man finder skriftet  her

Hvis Gud findes, er Han næppe ringere end et menneske kan forestille sig Ham. Jeg er et menneske, og jeg forestiller mig Gud som denne Lysets og kærlighedens Almagt, som derudover er varm og tryg og nær og mild. Som sådan har Han også åbenbaret sig for mig - dels gennem Vandrer mod Lyset, dels personligt. Men den personlige åbenbaring kan selvfølgelig ikke for andre gælde som bevis. Derfor må vi nøjes med her - hvor vi forsøger at forstå noget af Guds natur og hvor vi finder det mest ophøjede og ædle billede af den Almægtige - at se på, hvorvidt opfattelsen af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt lader sig læse ud af VmL - som er tilgængelig for alle mennesker - og derpå sammenligne denne opfattelse med jødedommens Jahve, kristendommens Treenige Gud og islams Allah - de mest udbredte monoteistiske religioner. Vi foretager denne sammenligning udfra tanken om, at hvis der findes en Gud, findes der kun en, og vi gør det med det forbehold, at intet menneskeligt billede og ingen menn...

Som med al åndelig undervisning og vejledning er det sådan - sagt i et billede - at man nok kan vise andre på et kort vejen til et bestemt sted, men selve vejen må man selv gå. Og i det hele taget gælder det, at livet selv er den største pædagog. I den ånd vil jeg sige lidt om  åndens intensivering. Som det fremgår af Vandrer mod Lyset (Supplement II, no 64) så er der ikke fra Guds side sat nogen øvre grænse for vi børns udvikling. En del af denne udvikling sker ved det jeg kalder åndens eller åndelig intensivering og kan udtrykkes ved denne korte formel: Lyset (ånden) intensiveres ved mørkets pres. Et billede på dette aspekt i vores udvikling kan være at sammenligne det ved kul, der langsomt og ved pres, presses til diamant, og derefter slibes til. Som det kan forstås heraf, kommer vi ikke sovende til vores udvikling og visdom. Udvikling og visdom kræver eller koster anstrengelse, og vigtigt er især stærk vilje, selvbeherskelse og tålmodighed. Som det også ses af det...