I en del filosofiske og religiøse traditioner findes ideen om en underliggende eller højeste virkelighed bag sanseverdenens skin og fænomener. Ideen findes således i hinduismen, buddhismen, taoismen, daoismen og med filosofiske medklange hos Platon (hulebilledet), Plotin (det uudsigelige, uerkendelige Ene grundprincip), Kant ( Kritik af den rene fornuft; begrebet 'ding-an-sich' og tings tilsynekomst (Erscheinung), 'das ding-fur-uns'; Kant afviser at vi kan erkende tingen i sig selv eller den egentlige virkelighed bag tilsynekomsterne) og Hegel (der i Åndens fænomenologi efter en længere begrebslogisk bevægelse hævder identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt hvilket skulle føre til den absolutte eller egentlige viden; dvs Hegel åbner - modsat Kant - for muligheden af at erkende den underlæggende virkelighed bag alt). Hvis vi tager Vandrer mod Lyset som udgangspunkt bliver forståelsen noget klarere i forhold til de nævnte traditioner og værkers...