Et væsentligt træk i menneskets kulturhistorie er de forsøg, der i perioder er forsøgt ikke bare i den kristne kulturkreds, men også i jødisk (Gersonides, Maimonides) og islamisk tænkning (Avicenna, Averroes) på at forene tro og religion med videnskab (her filosofi, fornuft).
Disse forsøg - primært på at forene Aristoteles med jødedom, kristendom og islam - er dog strandet - som jeg ser det - på den i alle tilfælde ufuldstændige overleverede tro og religion.
Hvis vi imidlertid lægger Vandrer mod Lyset til grund for troen, forsvinder alle vanskeligheder.
Lad mig illustrere det med et par eksempler:
Hvordan forener vi tanken om menneskets frihed med tanken om Guds forudviden?
Med gængs religion er det umuligt. Men VmL forklarer, at Gud - netop for at give os frihed - har begrænset sin forudviden.
Hvordan forener vi tanken om Guds alkærlighed med livets lidelser, sygdomme og elendighed?
Med gængs religion kan det ikke lade sig gøre. Men VmL forklarer, at Gud ikke har skabt denne syndens og dødens verden som den er nu, men at lidelserne skyldes et oprindeligt fald og menneskets frihed.
Hvordan forener vi tanken om Guds alle omsluttende kærlighed med tanken om fortabelsens mulighed?
Det gør vi ved med VmL at forstå, at fortabelsen ikke er en mulighed og at alle - selv Satan (Ardor) - engang skal indgå til den evige salighed i Guds Rige.
Der er mange flere eksempler på sådanne spørgsmål og gåder som ikke kan besvares og løses med den overleverede tro men som forsvinder fuldstændig hvis vi accepterer VmL som sandhed.
Derfor behøver tro ikke at være paradoks og uforståelig og utilgængelig for logik og viden, og derfor kan religion og videnskab - let - forenes.
Disse forsøg - primært på at forene Aristoteles med jødedom, kristendom og islam - er dog strandet - som jeg ser det - på den i alle tilfælde ufuldstændige overleverede tro og religion.
Hvis vi imidlertid lægger Vandrer mod Lyset til grund for troen, forsvinder alle vanskeligheder.
Lad mig illustrere det med et par eksempler:
Hvordan forener vi tanken om menneskets frihed med tanken om Guds forudviden?
Med gængs religion er det umuligt. Men VmL forklarer, at Gud - netop for at give os frihed - har begrænset sin forudviden.
Hvordan forener vi tanken om Guds alkærlighed med livets lidelser, sygdomme og elendighed?
Med gængs religion kan det ikke lade sig gøre. Men VmL forklarer, at Gud ikke har skabt denne syndens og dødens verden som den er nu, men at lidelserne skyldes et oprindeligt fald og menneskets frihed.
Hvordan forener vi tanken om Guds alle omsluttende kærlighed med tanken om fortabelsens mulighed?
Det gør vi ved med VmL at forstå, at fortabelsen ikke er en mulighed og at alle - selv Satan (Ardor) - engang skal indgå til den evige salighed i Guds Rige.
Der er mange flere eksempler på sådanne spørgsmål og gåder som ikke kan besvares og løses med den overleverede tro men som forsvinder fuldstændig hvis vi accepterer VmL som sandhed.
Derfor behøver tro ikke at være paradoks og uforståelig og utilgængelig for logik og viden, og derfor kan religion og videnskab - let - forenes.
Kommentarer
Send en kommentar