Gå videre til hovedindholdet

Broen mellem den sanselige og den oversanselige verden

Til alle tider har religionsstiftere og religiøse reformatorer - med større eller mindre held - søgt at danne bro mellem den sanselige og den oversanselige verden

En kommentar til det foregående indlæg (Kants erkendelsesteori og kvantefysikken) har fået mig til at tænke videre over problemet med virkelighedens erkendelse, og jeg har opdaget nogle ting, der kunne have interesse for andre:

Tanken i det oprindelige indlæg er en sammenhæng mellem Kants erkendelsesteori og kvantefysikkens tanke om den principielle usikkerhed ved erkendelse på atomart og subatomart niveau.

Jeg ender op med at tænke, at vi grundlæggende ikke erkender verden som den er i sig selv, men kun som den fremtræder for os.

Dette er på en måde det samme som at sige, at vi dybest set ikke kan erkende noget (med sikkerhed); eller spidsformuleret: Alt er illusion som østlige traditioner vil vide: Maya (sanskrit for illusion).

Men det kræver en lille ekstra overvejelse og korrektion. For strengt taget hævdes det i tanken om Maya, at det er den fysiske verden, der er illusion.

(Denne tanke findes også modificeret hos Platon i Staten (hulebilledet)).

I vestlig (specielt nyere) tradition hævdes det omvendt, at det er den oversanselige verden (og Gud), der er en illusion.

Denne modsætning har medklange i den årtusinder lange filosofiske diskussion med yderpoler i ren empirisme hhv idealisme.

Så vi har disse to traditioner: Den ene hævder stoffets og den sanselige verdens illusion, den anden hævder den oversanselige verdens illusion.

Hvis vi kunne forbinde de to traditioner, kunne vi danne bro ikke bare mellem Øst og Vest, men også mellem den sanselige og den oversanselige verden, Jorden og Himlen.

Det er det religionsstifterne og reformatorerne altid har forsøgt.

Men broen er først for alvor blevet etableret i nyere tid på oversanseligt initiativ, idet:

Vandrer mod Lyset er denne sikre forbindelse og bro.

At det er sådan kan forstås ved, at det tilgrundliggende gudsbillede her står så uendelig højt hævet over al tidligere kendt religion, og at den Gud der her åbenbarer sig, Lysets og kærlighedens uendelige Magt, naturligvis ikke benytter løgn og falsk åbenbaring.

Billedet af Gud er så højt, at denne åbenbaring nødvendigvis er sand, hvilket enhver kan overbevise sig om ved at læse værket.

Derfor: Broen er etableret ved at værket hævder både den sanselige og den oversanselige verdens realitet, og filosofisk kan vi erkende både med udgangspunkt i sansning og tænkning.

Svaret på de yderligere overvejelser er et både-og, ikke et enten-eller. Både den sanselige og den oversanselige verden er realiteter, og begge dele er åbne for menneskelig erkendelse.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...