Carsten Ploug Olsen

Et væsentligt træk i menneskets kulturhistorie er de forsøg, der i perioder er forsøgt ikke bare i den kristne kulturkreds, men også i jødisk (Gersonides, Maimonides) og islamisk tænkning (Avicenna, Averroes) på at forene tro og religion med videnskab (her filosofi, fornuft). Disse forsøg - primært på at forene Aristoteles med jødedom, kristendom og islam - er dog strandet - som jeg ser det - på den i alle tilfælde ufuldstændige overleverede tro og religion. Hvis vi imidlertid lægger Vandrer mod Lyset til grund for troen, forsvinder alle vanskeligheder. Lad mig illustrere det med et par eksempler: Hvordan forener vi tanken om menneskets frihed med tanken om Guds forudviden? Med gængs religion er det umuligt. Men VmL forklarer, at Gud - netop for at give os frihed - har begrænset sin forudviden. Hvordan forener vi tanken om Guds alkærlighed med livets lidelser, sygdomme og elendighed? Med gængs religion kan det ikke lade sig gøre. Men VmL forklarer, at Gud ikke har skabt d...

Hvis vi opfatter en given magt, en regering, hvad enten den er demokratisk eller monarkisk eller andet, som et punkt, der i sin natur ønsker at udbrede sig - i magt, rigdom og indflydelse - så synes krig at være uundgåelig, da det ene punkt (en magt) bestandig vil møde andre punkter (magter), der vil det samme. Når to af disse punkter mødes (geografisk eller i indflydelsessfære eller på anden måde), har vi krigen. Ved krigen sejrer den ene og svækker eller tilintetgør den anden, hvorved der opstår et magtvakuum i det besejrede eller svækkede punkt; et vakuum som nationale eller internationale magter søger at udfylde, og så har vi borgerkrigen eller en besættelse eller en tilintetgørelse af det besejrede punkt. Nu - tænker vi en verden med kun et punkt (en magt), opnået ikke ved krig, tvang eller erobring men på et oplyst og frit grundlag - en Verdensregering med en fri og demokratisk forfatning (fx med udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder) - så undgås umiddelbart pu...

Nogle drømmer om at forandre verden gennem viden og teknologi og politik. Men hvis ikke vi samtidig højner det etiske niveau bliver den forandrede verden kun krigens forlængelse og udvidelse med endnu frygteligere midler end de nu kendte. Hvordan forædler vi så det etiske i os? Det er så enkelt og samtidig i alles magt: Gennem kærlighed og det at elske. Derved forandres både vi selv og dem vi elsker og derved højnes hjertets dannelse i os selv og dem vi elsker og derved til sidst verden. Det står i vores magt. Alle længes efter og har brug for kærlighed. Derfor er midlet til verdens virkelige forandring dels i alles magt, dels det verden higer efter og savner og råber på. Vi har alle midlet og alle har brug for det og alle længes efter det. Vi har ikke brug for krig med nye midler, men fred elsket frem. Vi har ikke brug for sindrige politiske programmer og indviklet ideologi for at skabe den virkelige forandring. Kun det ene enkle: Kærlighed, din og min.

Som du sår, skal du høste Så lad sandhed høres og advare og løfte: Den der dræber et medmenneske, dræber mennesket i sig selv. Dehumaniseringens første offer er forfølgerens indre menneske. Hans hjerteløse tale og gerninger viser det. Kend træet på dets frugter. Hvilken rigdom er det vi bygger på andres ulykke og fattigdom? Overmenneskets yderste elendighed? Herrefolkets hybris? Og sådan fører vi an i guldkalvens dance macabre og påkalder nemesis. Tale og gerninger er sjælens spejl. Lad os kunne tåle og vedkende os det billede vi ser deri. Lad ikke hårdhed og uforsonlighed og ufred trække sit hæslige slør over verden. Lad det ydre spejle det indre - den inderste skønhed alle besidder - lad det inderste hjerte blive vejen i det ydre. Lad hadets og forfølgelsens og krigens stemme forstumme for evigt. Lad aldrig mere du, bøddel, føre - dig selv - til skafottet.

Jeg er vinden, en susen i trækroner, blade der rasler og stilheden om et menneske før det fødes og som vokser omkring det når det dør Jeg er en kvindes dæmpede latter en sommernat hvor et vindue står på klem og lyset på hendes natbord Jeg er vinden. Jeg er skriget når et menneske fødes og en mors lykkelige smil og en fars hændervriden når underet sker og han ikke ved om det er begyndelsen eller enden Jeg er stilheden - I et spørgsmål uden svar, i sneen i skoven i hytten, hvor lyset strømmer ud i det endeløse mørke - Jeg er opfyldelsen af vilde drømme eller vild smerte, jeg er brevet på bordet, blomsten i vasen, roden i jorden, fortvivlelsen ved det som ikke kan ændres Jeg er et fremmed sprog, tegnene i et ukendt alfabet, kærlighedens og sorgens syntaks og alt det du håber og frygter Jeg er skriget når du fødes og sangen når du lever og sukket når du dør Jeg er svaret på et spørgsmål du ikke stiller, jeg er det du ikke vil vide, jeg er spot og bål og fordømmelse Jeg ...

Som det vil fremgå ved læsning af Vandrer mod Lyset er værket et kærligheds- og tilgivelsesbudskab fra den oversanselige verden til os mennesker - frembragt under Guds, kærlighedens uendelige Magts, øverste ledelse. Så lad mig her sige lidt om, hvad tilgivelsens egentlige mening og værdi er og hvorfor den er så vigtig for vores vandring mod lysets og kærlighedens evige salighed: Ved at tilgive dem der har forbrudt sig mod hver af os i stedet for at søge hævn og være uforsonlige kan vi fritage vores skyldnere fra en del lidelser, de samme lidelser de har bragt os som de ellers hjemfalder til i kraft af gengældelsesloven, og derved vise os som klare afspejlinger af og værdige børn af Gud. Hvis ikke denne tanke kan finde rum i vores hjerter og sind, kan måske denne tanke motivere os til barmhjertighed: At tilgive vore skyldnere ud fra en tanke om den barmhjertighed vi selv ønsker og har brug for i forhold til dem som vi selv forbryder os imod. For intet menneske er fejlfrit og v...

Jo mere en regering styrer efter folkets vilje, jo mere stabilt er styret; jo mere den regerer mod folkets vilje, jo mere ustabilt er styret Dette bør enhver magthaver og ethvert parti der ønsker magten og at bevare den lægge sig på sinde. Og hvorfor er det sådan? Fordi en regering der regerer ved tvang og mod folkets vilje før eller senere vil blive omstyrtet af de manges vilje, og tvang er derfor et ustabilt magtmiddel. Omvendt: En regering der regerer ved frihed og efter folkets vilje er stabil fordi de mange - hvis vilje den repræsenterer - vil ønske at bevare den. Der er også et samspil mellem en regerings og et folks vilje. En regering kan ved politisk lederskab påvirke et folks vilje. Omvendt kan et folks vilje påvirke det politiske lederskab. Det afgørende for et politisk lederskab er dels at det repræsenterer folkets vilje, dels at det ønsker folkets vel. For hvis ikke også den anden betingelse for det stabile lederskab er opfyldt, vil det folk, der ser og føler ...

1) Hvis du synes verden er ond, så vær god 2) Hvis du synes verden er nådesløs, så vær barmhjertig 3) Hvis du synes verden er grim og beskidt, så vær smuk 4) Hvis du synes verden er kold og kærlighedsløs, så elsk 5) Hvis du synes verden er hård og uforsonlig, så tilgiv 6) Hvis du vil ændre verden, så forandr først dig selv 7) Hvis du vil ændre verden på et øjeblik, så skal du vide at det tager evigheder gennem liv og død og liv igen 8) Hvis du vil ændre verden og gøre den god og smuk og barmhjertig - Så grib om tålmodighedens mægtige sværd og søg først den nødvendige indre basis i dig selv; For verden er fuld af frelsere der lover himlen nu og stjæler din sjæl - Verden er fuld af gyldne men tomme løfter - Det eneste du for alvor kan ændre er dig selv og dem du kan elske - Men dette vil til sidst forandre alt!

Det er bedre at tænde et lys end at bande over mørket; Kong-tse Det kongelige segl, kærlighedens sarte og almægtige blomst; i det indre gror den og den der rykker den op til fri beskuelse vil se den dø. Hvordan bør det menneske arbejde der ønsker lysets fremgang? Vil han eller hun fare frem med strenghed og brændemærke dem der lever i mørke? Vil han kræve tilbedelse og berømmelse og rigdom? Vil han råbe og ruske i døre og vinduer fordi han har travlt, eller vil han banke forsigtigt på og spørge mildt fordi han har evigheden? Hvad er overhovedet lys og hvordan udbrede det, hvordan tænde det? Hvad er lys andet end kærlighed og hvordan udbrede det og tænde det andet end ved det enkle at elske? Som det er sagt: Den du ikke kan elske, kan du ikke ændre. Med strid vækkes kun uro og kaos, og strenghed når ikke hjertets rod. Hvem der længes efter og har brug for kærlighed kan vækkes med pisk? Hvornår har strenghed og strid vækket blot en? Hvor ofte har ikke kærligheden ændret a...

Hvordan skal vi egentlig forstå teorien om The big Bang? Som jeg forstår det, skete den oprindelige eksplosion ikke som en eksplosion af stof (eller stoffets forløbere) i rum, men derimod som en udvidelse af rum (rummets eksplosion?). Denne rummets udvidelse trak og trækker stadig stoffet med i en potentielt evig udvidelse, som når en ballon pustes op? Eller drives rummets udvidelse af stoffets eksplosion? Er der således en endnu ukendt sammenhæng mellem rum og stof (og tid), eller må teorien opgives? Hvis der er sagkyndige der læser dette, vil en forklaring være meget velkommen.

Til alle tider har religionsstiftere og religiøse reformatorer - med større eller mindre held - søgt at danne bro mellem den sanselige og den oversanselige verden En kommentar til det foregående indlæg (Kants erkendelsesteori og kvantefysikken) har fået mig til at tænke videre over problemet med virkelighedens erkendelse, og jeg har opdaget nogle ting, der kunne have interesse for andre: Tanken i det oprindelige indlæg er en sammenhæng mellem Kants erkendelsesteori og kvantefysikkens tanke om den principielle usikkerhed ved erkendelse på atomart og subatomart niveau. Jeg ender op med at tænke, at vi grundlæggende ikke erkender verden som den er i sig selv, men kun som den fremtræder for os. Dette er på en måde det samme som at sige, at vi dybest set ikke kan erkende noget (med sikkerhed); eller spidsformuleret: Alt er illusion som østlige traditioner vil vide: Maya (sanskrit for illusion). Men det kræver en lille ekstra overvejelse og korrektion. For strengt taget hævdes det ...

Hvis vi betragter Kants erkendelsesteori sammen med kvantefysikken er der nogle lighedspunkter mellem Kants tanker om tingen-i-sig-selv (ding-an-sich) og tingen-for-os (ding-fur-uns) og Heisenbergs usikkerhedsrelation: Ifølge Kant kan vi ikke vide noget om tingen-i-sig-selv men kun om tingen-for-os, tingen som den kommer til syne for os (Erscheinung). Tilsvarende hævder kvanteteorien, at iagttageren påvirker det iagttagne; vi kan - idet vi måler på elementarpartiklerne (fx elektroner) - ikke både nøjagtigt kende en elektrons position og hastighed; jo mere nøjagtigt vi vil kende positionen, jo mere unøjagtig bliver målingen af hastigheden og omvendt. Ligheden mellem de to teorier - eller rettere dele af de to - kan forstås ved at vi siger, at kvanteteoriens indbyggede usikkerhed kun kommer til syne hvis vi måler på fx en elektron. Hvis ikke vi måler på den og ønsker at bestemme dens position eller hastighed kan det være, at elektronen alligevel til ethvert tidspunkt er på en vel...

For år tilbage var jeg i mit virke som forfatter og skribent mest præget af min personlige lidelse, som jeg har søgt at beskrive i selvbiografien Natten og gryet.  Men senere - omkring 2007 og frem - søgte jeg at undlade de mange smertelige beskrivelser i forfatterskabet - og koncentrere kræfterne om ting der kunne have større værdi for flere mennesker; dels ved at forholde mig til etableret filosofi og religion, dels ved at arbejde bevidst med den nøje i Vandrer mod Lyset beskrevne metode: Den intuitive inspiration. Metoden går kort fortalt ud på at spørge de oversanselige intelligenser om svar på et konkret spørgsmål og så lade det hvile en stund; hvorefter svaret på det enkelte spørgsmål indgives fra oversanselig side som en tankeindskydelse. Jeg har aldrig været klar over præcis hvem der har indgivet mig de enkelte svar eller inspirerende tanker, men svarene har i sig haft en karakter af klarhed og ro og styrke som gør mig sikker på deres oprindelse i lyset. Dette er ogs...