Gå videre til hovedindholdet

Mørkets ringdannende polarisering

Når vi handler efter mørkets indflydelse polariseres det som det er beskrevet i Vandrer mod Lyset.

Denne polarisering har karakter af en ringdannelse (jf Tolkiens Ringenes Herre) eller vi kan sige, at det er som en lås, der går i hak eller som binder tanken og viljen.

Dette forhold har også den konsekvens, at vi glemmer handlingen eller 'ringen' eller låsen så kun en langvarig mental proces og erkendelse igen kan bringe handlingen til erindring og ud i lyset.

Handlingen, 'ringen' eller låsen synker ned under det bevidstes tærskel - jo værre gerning jo dybere synker den ned i glemslen og jo længere tid tager det før vi genfinder 'nøglen' til låsen og dermed igen kan gøre os fri af det onde vi handlede efter og dermed blev bundet af.

Ringen - eller vi kunne også billedligt kalde det 'stenen' - eller mørkets indkapsling af en del af bevidstheden i et minde - kan være et kompleks sammensat til en helhed af tanker, følelser, billeder, ord, lyde, lugte osv, og når selverkendelsesprocessen starter, starter kompleksets, ringens eller stenens - eller bare mindets - opadstigen mod dagsbevidstheden for til sidst at dukke op i sin oprindelige helhed og natur - for derefter at forsvinde.

En sådan ringdannelse eller lås eller polarisering eller kompleks vil ofte være ledsaget af en betydelig angst. Derfor kræver selverkendelse mod og fast vilje til frigørelse gennem erindring.

Angsten er en del af det ondes forsøg på beskyttelse af sig selv; det vil ikke op og ud i lyset men vedblivende have magt over os.

Vi må i selverkendelsens frigørelsesproces gå mod mørkets strøm af angst, den strøm der truer med at overskylle os, og modigt finde og genfinde mørkets hjerte eller centrum (ringen eller låsen eller komplekset - mindet).

Det er også dette forhold der ligger bag Vandrer mod Lysets mange gange gentagne beskrivelse af at de Ældste da de faldt for mørket glemte lyset.

Og tilsvarende sker det for os; når vi handler efter det onde binder det en del af vores tanke og vilje i en ring eller lås; måske vil vores egne erfaringer med dette gøre det lettere at tilgive dem der faldt så dybt og derfor fuldt ud erfarede mørkets evne til at gøre os blinde:

I mørkets ringdannende polarisering.

Note: Det her beskrevne gælder det astrale mørke (for fænomenet det 'astrale mørke' - se Vandrer mod Lyset) og i en vis forstand også det åndelige, da dette åndelige mørke ved en handling får en astral genpart eller 'ekko', der ved generindringen af mindet har nøjagtig samme natur og kompleksitet (lugte, følelser, lyde osv) som da man handlede.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst