Når vi handler efter mørkets indflydelse polariseres det som det er beskrevet i Vandrer mod Lyset.
Denne polarisering har karakter af en ringdannelse (jf Tolkiens Ringenes Herre) eller vi kan sige, at det er som en lås, der går i hak eller som binder tanken og viljen.
Dette forhold har også den konsekvens, at vi glemmer handlingen eller 'ringen' eller låsen så kun en langvarig mental proces og erkendelse igen kan bringe handlingen til erindring og ud i lyset.
Handlingen, 'ringen' eller låsen synker ned under det bevidstes tærskel - jo værre gerning jo dybere synker den ned i glemslen og jo længere tid tager det før vi genfinder 'nøglen' til låsen og dermed igen kan gøre os fri af det onde vi handlede efter og dermed blev bundet af.
Ringen - eller vi kunne også billedligt kalde det 'stenen' - eller mørkets indkapsling af en del af bevidstheden i et minde - kan være et kompleks sammensat til en helhed af tanker, følelser, billeder, ord, lyde, lugte osv, og når selverkendelsesprocessen starter, starter kompleksets, ringens eller stenens - eller bare mindets - opadstigen mod dagsbevidstheden for til sidst at dukke op i sin oprindelige helhed og natur - for derefter at forsvinde.
En sådan ringdannelse eller lås eller polarisering eller kompleks vil ofte være ledsaget af en betydelig angst. Derfor kræver selverkendelse mod og fast vilje til frigørelse gennem erindring.
Angsten er en del af det ondes forsøg på beskyttelse af sig selv; det vil ikke op og ud i lyset men vedblivende have magt over os.
Vi må i selverkendelsens frigørelsesproces gå mod mørkets strøm af angst, den strøm der truer med at overskylle os, og modigt finde og genfinde mørkets hjerte eller centrum (ringen eller låsen eller komplekset - mindet).
Det er også dette forhold der ligger bag Vandrer mod Lysets mange gange gentagne beskrivelse af at de Ældste da de faldt for mørket glemte lyset.
Og tilsvarende sker det for os; når vi handler efter det onde binder det en del af vores tanke og vilje i en ring eller lås; måske vil vores egne erfaringer med dette gøre det lettere at tilgive dem der faldt så dybt og derfor fuldt ud erfarede mørkets evne til at gøre os blinde:
I mørkets ringdannende polarisering.
Note: Det her beskrevne gælder det astrale mørke (for fænomenet det 'astrale mørke' - se Vandrer mod Lyset) og i en vis forstand også det åndelige, da dette åndelige mørke ved en handling får en astral genpart eller 'ekko', der ved generindringen af mindet har nøjagtig samme natur og kompleksitet (lugte, følelser, lyde osv) som da man handlede.
Denne polarisering har karakter af en ringdannelse (jf Tolkiens Ringenes Herre) eller vi kan sige, at det er som en lås, der går i hak eller som binder tanken og viljen.
Dette forhold har også den konsekvens, at vi glemmer handlingen eller 'ringen' eller låsen så kun en langvarig mental proces og erkendelse igen kan bringe handlingen til erindring og ud i lyset.
Handlingen, 'ringen' eller låsen synker ned under det bevidstes tærskel - jo værre gerning jo dybere synker den ned i glemslen og jo længere tid tager det før vi genfinder 'nøglen' til låsen og dermed igen kan gøre os fri af det onde vi handlede efter og dermed blev bundet af.
Ringen - eller vi kunne også billedligt kalde det 'stenen' - eller mørkets indkapsling af en del af bevidstheden i et minde - kan være et kompleks sammensat til en helhed af tanker, følelser, billeder, ord, lyde, lugte osv, og når selverkendelsesprocessen starter, starter kompleksets, ringens eller stenens - eller bare mindets - opadstigen mod dagsbevidstheden for til sidst at dukke op i sin oprindelige helhed og natur - for derefter at forsvinde.
En sådan ringdannelse eller lås eller polarisering eller kompleks vil ofte være ledsaget af en betydelig angst. Derfor kræver selverkendelse mod og fast vilje til frigørelse gennem erindring.
Angsten er en del af det ondes forsøg på beskyttelse af sig selv; det vil ikke op og ud i lyset men vedblivende have magt over os.
Vi må i selverkendelsens frigørelsesproces gå mod mørkets strøm af angst, den strøm der truer med at overskylle os, og modigt finde og genfinde mørkets hjerte eller centrum (ringen eller låsen eller komplekset - mindet).
Det er også dette forhold der ligger bag Vandrer mod Lysets mange gange gentagne beskrivelse af at de Ældste da de faldt for mørket glemte lyset.
Og tilsvarende sker det for os; når vi handler efter det onde binder det en del af vores tanke og vilje i en ring eller lås; måske vil vores egne erfaringer med dette gøre det lettere at tilgive dem der faldt så dybt og derfor fuldt ud erfarede mørkets evne til at gøre os blinde:
I mørkets ringdannende polarisering.
Note: Det her beskrevne gælder det astrale mørke (for fænomenet det 'astrale mørke' - se Vandrer mod Lyset) og i en vis forstand også det åndelige, da dette åndelige mørke ved en handling får en astral genpart eller 'ekko', der ved generindringen af mindet har nøjagtig samme natur og kompleksitet (lugte, følelser, lyde osv) som da man handlede.
Kommentarer
Send en kommentar