Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed kan vi blandt andet forstå:
At livet er det bedste og døden det værste.
Livet er i ånden, døden er i kroppen. Mennesket er helt uden skyld i at døden kom ind i verden. For det bærer de ældste og den ældste det fulde ansvar, og det er en af de mange ting vi bør søge at tilgive dem.
Vi kan ikke helt forstå livet (dermed mener jeg det åndelige, evige liv) og vi kan ikke overvinde døden. Det kan kun Gud.
Mennesket er ikke underlagt 'arvesynden' men kan afsvække dødens magt i verden ved at tilgive de ældste og alle der forbryder sig mod os.
Mennesket er eksistentielt uskyldigt og ikke vi men de ældste har brug for Guds og menneskers tilgivelse.
Gud straffer ikke og slet ikke noget vi ingen skyld har i. Gud kender os og ved hvor svært og ofte lidelsesfuldt livet er. Gud er med os i alt og Han omfatter alle med sin uendelige kærlighed. Han kender os og kender vores inderste for Han har skabt os.
Det er ikke Guds vilje at vi skal lide, og Han længes efter at modtage os i sit Rige når vi har overvundet det onde og er stærke nok til at opretholde vores selvstændighed i Paradisets strålende skønne og stærke Lys uden at synke tilbage i vort Ophav.
De der påstår at Gud straffer gør sig skyldige i blasfemi og trækker den Almægtiges kærlighed ned i støvet. De henter skyts i såkaldte hellige bøger, der er blevet til uden hjemmel fra Gud.
'Guds straf' er menneskers påfund og et udtryk for uvidende menneskers hævntørst og hang til vold og fordømmelse.
Hvis de vidste hvilken sorg, skam og smerte den Almægtige føler ved menneskers vold og had og fordømmelser, ville de skamme sig og rette sig.
Hvordan kan vi dog berede Ham den smerte og lidelse? Han hvis milde og sorgfulde men uendeligt kærlige blik søger enhver? Hvordan kan vi tro - mod bedre vidende - at Gud er hævnens og straffens og fordømmelsens strenge Herre.
Hvordan kan vi frygte en Gud der kun er kærlighed og forvise Ham fra vores inderste til fordel for en helt menneskelig og lille og usand universel despot og grusom hersker, en Gud skabt i vores billede og ikke omvendt?
Hvordan kan vi gøre det og hvor længe endnu?
At livet er det bedste og døden det værste.
Livet er i ånden, døden er i kroppen. Mennesket er helt uden skyld i at døden kom ind i verden. For det bærer de ældste og den ældste det fulde ansvar, og det er en af de mange ting vi bør søge at tilgive dem.
Vi kan ikke helt forstå livet (dermed mener jeg det åndelige, evige liv) og vi kan ikke overvinde døden. Det kan kun Gud.
Mennesket er ikke underlagt 'arvesynden' men kan afsvække dødens magt i verden ved at tilgive de ældste og alle der forbryder sig mod os.
Mennesket er eksistentielt uskyldigt og ikke vi men de ældste har brug for Guds og menneskers tilgivelse.
Gud straffer ikke og slet ikke noget vi ingen skyld har i. Gud kender os og ved hvor svært og ofte lidelsesfuldt livet er. Gud er med os i alt og Han omfatter alle med sin uendelige kærlighed. Han kender os og kender vores inderste for Han har skabt os.
Det er ikke Guds vilje at vi skal lide, og Han længes efter at modtage os i sit Rige når vi har overvundet det onde og er stærke nok til at opretholde vores selvstændighed i Paradisets strålende skønne og stærke Lys uden at synke tilbage i vort Ophav.
De der påstår at Gud straffer gør sig skyldige i blasfemi og trækker den Almægtiges kærlighed ned i støvet. De henter skyts i såkaldte hellige bøger, der er blevet til uden hjemmel fra Gud.
'Guds straf' er menneskers påfund og et udtryk for uvidende menneskers hævntørst og hang til vold og fordømmelse.
Hvis de vidste hvilken sorg, skam og smerte den Almægtige føler ved menneskers vold og had og fordømmelser, ville de skamme sig og rette sig.
Hvordan kan vi dog berede Ham den smerte og lidelse? Han hvis milde og sorgfulde men uendeligt kærlige blik søger enhver? Hvordan kan vi tro - mod bedre vidende - at Gud er hævnens og straffens og fordømmelsens strenge Herre.
Hvordan kan vi frygte en Gud der kun er kærlighed og forvise Ham fra vores inderste til fordel for en helt menneskelig og lille og usand universel despot og grusom hersker, en Gud skabt i vores billede og ikke omvendt?
Hvordan kan vi gøre det og hvor længe endnu?
Kommentarer
Send en kommentar