Gå videre til hovedindholdet

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigtig forbindelse mellem Det gamle og Det nye Testamente.

 I Romerbrevet gentager Paulus den fejlopfattelse (hvis Jesus var undfanget ved Helligånden), at Jesus er af Davids slægt (Rom. 1, 3-4).

 Der er så to muligheder:

1) Enten fastholder man at Jesus var undfanget ved Helligånden og så er han ikke af Josefs og dermed Davids slægt, og så er han ikke den frelser der forjættes David i Det gamle Testamente

2) Eller man opgiver tanken om at Jesus er undfanget ved Helligånden, og så falder treenighedslæren, da han i det tilfælde ikke har nogen speciel tilknytning til denne 'del af Gud'

 Dette er bare en af mange selvmodsigelser i bibelen og kristendommen. En anden er den Paulus påpeger i Forsoningslæren og genvejen (1920), nemlig - hvis vi alligevel accepterer slægtstavlen i Matteusevangeliet og hævder Jesus som Josefs søn (og altså ikke undfanget ved Helligånden) - at Jesus så ikke var af Levi stamme (præstestammen), men af Juda stamme, hvorfor han ikke kan have bragt sit offer (forsoningsdød) som 'ypperstepræst', og derfor ikke kan have 'fjernet sløret til det allerhelligste til frelse for alle der tror'. (Se eventuelt hele Paulus' afhandling i det nævnte skrift).

Derudover er der de mange steder hvor Gud direkte dræber mennesker, en Gud der ikke overholder sit eget bud, 'du må ikke slå ihjel' osv osv.

Men - selvfølgelig - kristendommen er ikke logik, den er som Paulus siger 'ånd'; 'en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger'.

Eller har Ånden aldrig boet i den kristne bygning eller forlod den den da Paulus så kækt udbasunerede Åndens og korsets sejr; på bekostning af kærligheden, Åndens sande og enkle bolig: 'Du skal elske din næste som dig selv' (3. Mos 19, 18)?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere