I dette indlæg vil jeg søge at vise, at ikke kun kristendommen men også islam ud fra grundteksterne og grundtankerne - og ud fra en sammenligning med Vandrer mod Lyset! og Gud forstået som lysets og kærlighedens Almagt - må anses for en fejlagtig lære hvor kun glimt af sandhed anes. Derudover vil jeg søge at vise, hvor katastrofalt visse tanker i islam (og Vesten) præger vores verden i dag:
1) Det gennemgående Gudsbillede i koranen lader sig næppe skelne fra djævelen. Eksemplerne på at koranen ("Gud") næsten svælger i de grusomme og evige helvedsstraffe, der venter "de vantro", de der ikke vil modtage Muhammed og koranen, de der er ulydige osv er mange;
Ex. Sura 27, vers 90, hvor der står (citeret efter Ellen Wulffs oversættelse af koranen fra 2006): "Men de, der medbringer det onde, bliver kastet på hovedet i Ilden". Eller Sura 13, vers 5: ""Når vi er blevet til støv, skal vi da blive til i en ny skabelse?" De tror ikke på deres Herre, og de har lænkerne om deres hals. De hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid."
Disse og mange andre eksempler kan umuligt tillægges en lysets og kærlighedens Almagt.
2) Jihad. I islam skelner man mig bekendt mellem den store jihad og den lille jihad. Den store jihad tager sigte på åndens eller sjælens forædling og renselse gennem forskellige bud (fx én gang i livet at foretage pilgrimsfærd til Mekka). Og den har jeg ingen problemer med. Problemerne kommer med den lille jihad, som bygger på en katastrofal og falsk udtalelse af Muhammed om, at det er godt og tilladt af Gud med magt at udbrede islam.
Den lille jihad tolkes i dag som en gudgiven ret til at føre forsvarskrig hvor islam og muslimer er truede. Nogle muslimer hævder (med rette eller urette er irrelevant), at islam (Mellemøsten) er truet af Vesten (vel på grund af olien), og "legitimerer" med den tanke den voldsomme og forargelige bølge af terror der i vor tid skyller ind over os.
På den anden side hævder nogle i Vesten, at vi er under angreb af muslimer og islam gennem migration og flygtninge. Magthavere og meningsdannere på begge sider ophidser i et kynisk magtspil (i kamp for magt, dominans og privilegier) opinionen: "Vi er under angreb og I (primært unge mænd (og kvinder) som bruges som kanonføde som soldater eller selvmordsterrorister) tjener fædrelandet/Gud og gør en forskel - og lønnen bliver stor."
Men - virkeligheden er en anden: Mange af de vestlige soldater kommer hjem fra krigen (hvis de kommer hjem) med dybe ar på sjæl og sind, og de unge mænd, der (mis-)bruges som selvmordsterrorister får ikke 72 sortøjede jomfruer (hurier) og "haver med rindende floder", men derimod et ophold et koldt og mørkt og ensomt sted, hvor de i tanken må genopleve deres frygtelige død igen og igen indtil den dag og time kommer, som af Gud er sat som dagen, hvor de skulle dø (for dette; se "Vandrer mod Lyset!").
Logikken er den samme - og lige katastrofal hvad enten den tænkes og udøves af Vesten eller muslimer, og den kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres med henvisning til Gud, lysets og kærlighedens Almagt, for hvem al krig er forkastelig og en kilde til sorg.
Med de mange millioner af mennesker der har måttet lade livet i meningsløse og gudsbespottelige kampe og krige i den Almægtiges Navn, burde disse tanker være selvindlysende.
Vi er havnet i en politisk og religiøs blindgyde, til dels og i vor tid hovedsagelig på grund af forkvaklede og formørkede opfattelser af Gud (i både bibelen og koranen) eller det gode, så det er tiden at erkende, at vi har brug for helt at skrotte disse vrangforestillinger og forstå, at vejen er - ikke had og krig - men tilgivelse og fred.
1) Det gennemgående Gudsbillede i koranen lader sig næppe skelne fra djævelen. Eksemplerne på at koranen ("Gud") næsten svælger i de grusomme og evige helvedsstraffe, der venter "de vantro", de der ikke vil modtage Muhammed og koranen, de der er ulydige osv er mange;
Ex. Sura 27, vers 90, hvor der står (citeret efter Ellen Wulffs oversættelse af koranen fra 2006): "Men de, der medbringer det onde, bliver kastet på hovedet i Ilden". Eller Sura 13, vers 5: ""Når vi er blevet til støv, skal vi da blive til i en ny skabelse?" De tror ikke på deres Herre, og de har lænkerne om deres hals. De hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid."
Disse og mange andre eksempler kan umuligt tillægges en lysets og kærlighedens Almagt.
2) Jihad. I islam skelner man mig bekendt mellem den store jihad og den lille jihad. Den store jihad tager sigte på åndens eller sjælens forædling og renselse gennem forskellige bud (fx én gang i livet at foretage pilgrimsfærd til Mekka). Og den har jeg ingen problemer med. Problemerne kommer med den lille jihad, som bygger på en katastrofal og falsk udtalelse af Muhammed om, at det er godt og tilladt af Gud med magt at udbrede islam.
Den lille jihad tolkes i dag som en gudgiven ret til at føre forsvarskrig hvor islam og muslimer er truede. Nogle muslimer hævder (med rette eller urette er irrelevant), at islam (Mellemøsten) er truet af Vesten (vel på grund af olien), og "legitimerer" med den tanke den voldsomme og forargelige bølge af terror der i vor tid skyller ind over os.
På den anden side hævder nogle i Vesten, at vi er under angreb af muslimer og islam gennem migration og flygtninge. Magthavere og meningsdannere på begge sider ophidser i et kynisk magtspil (i kamp for magt, dominans og privilegier) opinionen: "Vi er under angreb og I (primært unge mænd (og kvinder) som bruges som kanonføde som soldater eller selvmordsterrorister) tjener fædrelandet/Gud og gør en forskel - og lønnen bliver stor."
Men - virkeligheden er en anden: Mange af de vestlige soldater kommer hjem fra krigen (hvis de kommer hjem) med dybe ar på sjæl og sind, og de unge mænd, der (mis-)bruges som selvmordsterrorister får ikke 72 sortøjede jomfruer (hurier) og "haver med rindende floder", men derimod et ophold et koldt og mørkt og ensomt sted, hvor de i tanken må genopleve deres frygtelige død igen og igen indtil den dag og time kommer, som af Gud er sat som dagen, hvor de skulle dø (for dette; se "Vandrer mod Lyset!").
Logikken er den samme - og lige katastrofal hvad enten den tænkes og udøves af Vesten eller muslimer, og den kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres med henvisning til Gud, lysets og kærlighedens Almagt, for hvem al krig er forkastelig og en kilde til sorg.
Med de mange millioner af mennesker der har måttet lade livet i meningsløse og gudsbespottelige kampe og krige i den Almægtiges Navn, burde disse tanker være selvindlysende.
Vi er havnet i en politisk og religiøs blindgyde, til dels og i vor tid hovedsagelig på grund af forkvaklede og formørkede opfattelser af Gud (i både bibelen og koranen) eller det gode, så det er tiden at erkende, at vi har brug for helt at skrotte disse vrangforestillinger og forstå, at vejen er - ikke had og krig - men tilgivelse og fred.
Kommentarer
Send en kommentar