I dette indlæg vil jeg søge at vise, at ikke kun kristendommen men også islam ud fra grundteksterne og grundtankerne - og ud fra en sammenligning med Vandrer mod Lyset! og Gud forstået som lysets og kærlighedens Almagt - må anses for en fejlagtig lære hvor kun glimt af sandhed anes. Derudover vil jeg søge at vise, hvor katastrofalt visse tanker i islam (og Vesten) præger vores verden i dag: 1) Det gennemgående Gudsbillede i koranen lader sig næppe skelne fra djævelen. Eksemplerne på at koranen ("Gud") næsten svælger i de grusomme og evige helvedsstraffe, der venter "de vantro", de der ikke vil modtage Muhammed og koranen, de der er ulydige osv er mange; Ex. Sura 27, vers 90, hvor der står (citeret efter Ellen Wulffs oversættelse af koranen fra 2006): "Men de, der medbringer det onde, bliver kastet på hovedet i Ilden". Eller Sura 13, vers 5: ""Når vi er blevet til støv, skal vi da blive til i en ny skabelse?" De tror ikke på deres Herre,...