Gå videre til hovedindholdet

Kristus, kærligheden og hans andet komme

Som det fremgår af "Vandrer mod Lyset!" så bestod Kristi opgave i hans inkarnation som Jesus af Nazareth i to ting:

1) at vinde Ardor (Satan) tilbage
2) at bringe os mennesker kærligheden

Som det også fremgår af værket, så mislykkedes opgavens første del (som den mislykkedes for mange før og efter ham); Kristus formåede ikke at bede for den Ældste og derigennem vinde ham tilbage til lyset og Gud.

Derfor lykkedes anden del af hans opgave heller ikke fuldt ud, primært fordi Ardor (Satan) stadig kæmpede imod ham, og fordi han blev mere og mere modløs pgra den Ældstes modstand og menneskers uvilje mod at modtage ham og hans lære.

Ifølge "Vandrer mod Lyset!" lykkedes disse to ting dog for Kristus - som diskarneret - i 1912 (da han vandt Ardor tilbage) og i 1914 (da han gennem sin tale i "Vandrer mod Lyset!" bragte os kærligheden gennem en letfattelig lære om hvordan vi mennesker bør leve i indbyrdes kærlighed og fred).

Dermed opfyldte han sin hovedopgave for menneskeheden, og derfor har Gud fritaget ham for yderligere inkarnationer som det siges i "Vandrer mod Lyset!".

Disse to begivenheder i starten af det 20. århundrede (1912 - da han vandt Ardor tilbage og 1914 - da han bragte os kærligheden) markerer det, der er forjættet os gennem kristendommen: Kristi andet komme. Han kom dog ikke for at dømme verden, men for at bryde mørkets magt og bringe os kærligheden.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...