Carsten Ploug Olsen

I "Vandrer mod Lyset!" omtales "gåden om det uskabte", dvs det forhold at urkosmos som bestod af tanke, vilje, lys og mørke var fra evighed af uden at være skabt. En mulig forståelse af dette spørgsmål kan søges i begrebet om tid. En skabelse forudsætter begrebet eller fænomenet tid - for at noget kan skabes må det nødvendigvis skabes i et tidsforløb; for at noget bliver skabt må der nødvendigvis forud være en tid, hvor det ikke fandtes, endnu ikke var skabt - men da der ifølge "Vandrer mod Lyset!" ikke fandtes tid i urkosmos - tid forstået som begivenhedernes rækkefølge - kan det ikke være skabt. Sagt med andre ord: Da det må konstateres (hvis man accepterer "Vandrer mod Lysets" beskrivelse af urkosmos - det med et almindeligt filosofisk udtryk egentligt ubetingede), at urkosmos (dvs tanke, vilje, lys og mørke) fandtes, kan det ikke være skabt, da der i denne verdenstilstand ikke fandtes tid. Det må med andre ord have været evigt, uden begyn...

Forholdet mellem årsag og virkning er et ofte beskrevet filosofisk problem. Historisk har interessen samlet sig om, hvorvidt visse virkninger fulgte med nødvendighed af visse årsager, eller om verden grundlæggende er uforudsigelig. Der er således tale om en erkendelsesmæssig konflikt mellem determinisme og indeterminisme, dvs om verden udvikler sig med nødvendighed eller med tilfældighed. Både filosofisk og naturvidenskabeligt er begge opfattelser gjort gældende. Et eksempel på en tænker, der har hævdet - og skærpet - det såkaldte induktionsproblem, at der ikke - filosofisk - er nogen nødvendig sammenhæng mellem en given virkning og dens årsag - er den skotske filosof, David Hume (1711-76) . Det er uklart for mig, om Hume mener, at dette forhold gælder begge veje, dvs både med hensyn til slutningen fra en given virkning til dens årsag (eller mere generelt fra det specielle til det generelle - induktion) og slutning fra et givent fænomen til dens virkning (eller generelt fra det a...

Som man nok vil se af mine skriverier er udgangspunktet for næsten alt hvad jeg skriver, at "Vandrer mod Lyset!" er en sand åbenbaring. Ikke hele sandheden men noget af den. Imidlertid føler jeg, at jeg skylder læseren en tilståelse: Jeg er i tvivl. Tvivlen går på om "Vandrer mod Lyset!" virkelig er sand - eller om kristendommen er det. Det nærmere indhold i denne tvivl går ikke på Gud og Guds natur. For mig er Gud under alle omstændigheder en tryg og varm og nær personlighed. Tvivlen går på opfattelsen af djævelen og djævelens natur. Er djævelen en ynkværdig personlighed - engang en frygtelig modstander - men nu hjemvendt til lyset og Gud - eller er han en langt frygteligere skikkelse fra hvem mennesker har frelse behov gennem Kristus? Sandheden er: Jeg ved det ikke. I hvert fald ikke med sikkerhed. Med hensyn til forfatterskabets troværdighed vil det faktum at jeg er sindslidende - noget jeg aldrig har lagt skjul på - måske også trække fra. Måske affærdige...

I filosofien taler nogle filosoffer i dag om krisen i metafysikken eller at vi filosofisk i dag ligefrem lever i en post-metafysisk tid. Trangen til og behovet for sikker viden er så gammel som filosofien selv. Men de forskellige forsøg gennem tiderne på at formulere en sådan sikker viden eller et sikkert udgangspunkt for viden (fx Descartes (1596-1650)) har alle lidt skibbrud. Hvad skyldes denne krise? Kan den overvindes eller må vi acceptere, at der ikke gives sikker viden? Må vi som mennesker acceptere, at vi erkendelsesmæssigt ikke har og principielt ikke kan få erkendelsesteoretisk sikker grund under fødderne? Hvis man accepterer den tanke, at metafysikken i en vis forstand er udgangspunkt for al anden erkendelse eller viden, "den første videnskab", hvorpå al anden erkendelse hviler, så er krisen i metafysikken et ganske alvorligt problem. I dette indlæg vil jeg prøve at vise, at denne krise skyldes en metodologisk fejl i metafysikken og foreslå en anden vej end den ...

Ud fra "Vandrer mod Lyset!" og vel også gængs filosofi kan man - som en måske rigtig opfattelse - formulere forholdet mellem tanke, vilje, idé og handling sådan: Hvad er ideer andet end tankens indhold - og på den anden side - hvad er tanken - i hvert fald delvis - andet end en evne til at opfatte ideer? Ligeledes: Hvad er handlinger andet - baseret på tanken og tankens ideer - end konsekvenser af viljen; eller sagt på en anden måde; hvad er viljen andet end en evne til at omsætte tankens ideer til handling, til virkelighed? Ideer og handlinger kan så være inspireret af enten lyset eller mørket, det gode eller det onde, eller blandinger af disse. Hermed er dog ikke sagt, at dette er en fuldtud udtømmende forklaring af de nævnte begreber eller fænomener (tanke, vilje, idé og handling). En sådan kan formentlig ikke gives.